5 grunde til at du ikke skal sammenligne dit parforhold med andres

Alle mennesker er forskellige og det er mennsker i et parforlhold også

Kender du det der med, at alle andres forhold virker helt perfekte? Eller har du prøvet at tage en eller flere af ugebladene og internettets mange parforholdstest – og opdaget at dit parforhold SLET ikke er lige så godt som de andres…

Der kommer sjældent noget godt ud af sammenligninger. Og det kan være nedbrydende for både dit, din partners og jeres parforholds værd. Sammenligninger er grobund for jalousi, usikkerhed, mindreværd og urealistiske forventninger.

Det er vigtigt at huske på, at alle forhold har sine styrker og svagheder – og at ikke to forhold er ens.

Her er 5 grunde til, at du skal stoppe med at sammenligne dit parforhold med andres:

  1. Du ser ikke det fulde billede

En af de vigtigste grunde til ikke at sammenligne parforhold er, at du aldrig ser det fulde billede. Når du sammenligner dit forhold med andres, ser du dem kun fra deres bedste side.

Du får altså ikke et realistisk billede. Du ser kun en lille brøkdel af deres forhold. Alle par har deres grimme øjeblikke.

  1. Du glemmer, at alle har fejl

Måske synes du at en af dine venners kæreste er helt perfekt. Og det ER let at tro, at ikke alle har fejl…men det har de! Der findes ingen perfekte mennesker.

  1. Du begynder at fokusere på det negative i dit eget forhold

Det er let at falde i sammenlignings-fælden. Men det er noget, du skal prøve at undgå, hvilket også ofte er i fokus i parterapi.

Når du begynder at sammenligne parforhold, vil du sandsynligvis begynde at fokusere på det negative i dit eget. Du kan nemt at glemme alt det fantastiske din partner er, hvis en andens partner synes bedre. (Det eneste tidspunkt det er godt at sammenligne parforhold er, hvis du bliver mindet om, hvor skøn din egen partner er.)

  1. Du går glip af dit eget forhold

Du kan blive så optaget af at sammenligne parforhold, at du går glip af de gode ting i dit eget forhold. Du kan blive alt for fokuseret på, hvad du ikke har. Du kan bruge al din tid og energi på at misunde andre. Det betyder, at du går glip af alle de vidunderlige ting, du selv har.

  1. Det er ikke rimeligt

At sammenligne dit forhold er hverken fair over for dig eller din partner.

Læs også: Action speaks louder than words

Brug din energi anderledes

Det er meget bedre at bruge din energi på at værdsætte og dyrke de gode ting ved dit eget forhold.

Vælg at fokusere på alle de gode ting ved DIT forhold og husk at du valgte din partner af en årsag. Når du begynder at fokusere på det der er godt og fungerer i dit eget forhold, bliver det mindre interessant at sammenligne jer med andre.

Glem ikke at alle forhold er unikke, ligesom alle mennesker er unikke. BE ORIGINAL – NOT A COPY!

Tag hinanden i hånden i dag og vælg VI’et. Mærk at I hører sammen – i jeres unikke parforhold.

<3 Camilla Frøjk


Har du overvejet at give jeres parforhold et service eftersyn? Selvom man ikke oplever de helt store udfordringer og problemer i parforholdet, kan det være en rigtig god idé, at få talt ud om parforholdet og jeres forventningerne til hinanden. Det kan styrke jeres relation og kan give jeres parforhold et kæmpe boost. Find en parterapeut her

Recommended Posts

No comment yet, add your voice below!


Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *