Mange mennesker har travlt i juletiden – rigtig travlt. Det kan være rigtig svært at finde tid til parforholdet og kærligheden, men parforholdet er som en plante - den skal passes og vandes, også når der er run på - ellers kan det gå helt galt. Vi har derfor lavet en lille kærlighedsliste, med 5 gode tips, der kan hjælpe jer med at passe på jeres parforhold. Vi er alle forskellige, og der vil selvfølgelig være nogle ting på listen som passer bedre til jeres temperament end andre, prøv at løbe listen igennem, og tjek om der er nogen af tingene der inspirerer jer.
Tid til hinanden
Har I tid til hinanden? Tid hvor det kun er jer to sammen? Tid sammen som kærester er super vigtigt for et parforhold, og det bør derfor prioriteres. Måske kan I starte med at hive en dag ud af kalenderen, hvor I får børnene passet. I kan også indføre en fast kærestedag en gang om måneden. Tid til hinanden helt uden børn og uden hverdagens praktiske gøremål er super vigtigt for et godt og sundt parforhold. At have hinandens fulde opmærksomhed og nærvær er som gødning til den lille "plante".
Flirt og forfør hinanden
Mange glemmer intimiteten og nærheden i en travl hverdag og pludselig kommer parforholdet til at ligne et venskab. Det er derfor helt afgørende for et velfungerende parforhold at man får flirt, intimitet og nærhed tilbage i forholdet. Du kan flirte på mange måder og du kender sikkert et par trick der får din partner til at smelte. Måske starte med at kigge din partner dybt i øjnene og bare smil. Du kan også skrive små søde beskeder til kæresten i løbet af dagen, så din partner ved at du tænker på ham eller hende. Eller tag fat i din kæreste når han/hun går forbi dig og giv ham/hende et dybt, tæt kys. Flirt kan genskabe følelsen af at været nyforelsket og det kan virkelig kickstarte et parforhold.
Grundlæggende behov
Alle mennesker har nogle helt grundlæggende behov. Hvis man ofte føler sig frustreret og sur er det meget sandsynligt, at du har et eller flere behov, som ikke bliver tilfredsstillet. Det er super vigtigt at få taget hånd om dine helt grundlæggende behov. Find ud af hvad det er du har brug for, og fortæl det til din partner, så bliver det lettere for jer begge at imødekomme dem.
Læs også: Den eneste ting der ikke er til forhandling i et hvert parforhold
Giv hinanden komplimenter
Langt de fleste mennesker elsker at få ros og anerkendelse og det gør I sandsynligvis også. Når man roser et andet mennesket øges deres selvtillid og deres følelse af glæde. Derfor kan det være en god idé at lave en morgenrutine, hvor I starter dagen med at give hinanden et kompliment. I kan også skrive små søde sedler til hinanden, som I lægger på køkkenbordet eller måske bare give hinanden komplimenter løbende - det er altid super fedt, at din partner sætter pris på det du gør og omvendt.
Få styr på konflikterne
Hvis I oplever mange problemer, konflikter og småting i parforholdet, som I ikke trives med, så prøv at få dem af vejen. Problemerne forsvinder nemlig ikke bare af sig selv, og især i parforhold læger tiden ikke alle sår. Lav eventuelt en liste over de ting der volder jer problemer og prøv at tale sammen om det og nå frem til en løsning. Start med de største og vigtigste ting først.
Pas på hinanden og jeres "plante".
Glædelig jul
Skrevet af redaktionen
Føler ud der mangler noget i dit liv eller i dit parforhold, kan det være en god ide at gå i parterapi. I parterapi vil I kunne hjælp at få skruktur ind i hverdagen, forbedre jeres kommunikation og mindske de konflikter der eventuelt måtte være. I parterapi vil I få nogle gode og helt konkrete værktøjer, som I kan arbejde med i jeres parforhold. Find en dygtig parterapeut her.
No comment yet, add your voice below!