Er manden taber i det moderne parforhold?

Et billede af parterapeut og mandeterapeut i København Annette Jønnson

Manden i det moderne samfund er midt i en omvæltende proces. Han skal genopfinde sin rolle som mand, far, ægtemand og få det til at spille med at have en karriere og evne at træde i karakter, som mand i parforholdet.

»Det er ikke nogen hemmelighed at kvinderne i de sidste årtier er blevet langt bedre til at omstille sig selv i samfundet fra rollen som centrum for husholdningen, til et liv på arbejdsmarkedet. Kvinder uddanner sig for fuld hammer, mens mænd ikke længere er afgørende hjælp til at lappe cyklen, hænge en lampe op eller til at samle det seneste IKEA indkøb. Mange kvinder kan selv eller betaler sig fra det, lige som hun sågar kan få børn uden at være i forhold til en mand,« siger mandeterapeut og parforholdsekspert, Annette Jønsson og forsætter:

»I det morderne samfund forventes det af os, at vi er ordentlige, tilpassede og at vi opfører os pænt og undertrykker vores vrede. Denne adfærd er nemmere for kvinder end den er for mænd, hvilket resulterer i, at mange mænd går rundt med en indestængt og undertrykt vrede, som de ikke får afløb for. Det kan være svært for manden at mærke sine grænser og hvad han vil, fordi han ofte er optaget af at gøre en masse andre glade og tilpasse,« udtaler Annette.

Undersøgelser viser, at det er kvinder der tager initiativet til opbruddet i 2 ud af 3 skilsmisser og noget tyder da også på at mænd er mere afhængige af parforholdskonstellationen end kvinder.

Den påstand bekræfter mandeterapeuten: »En af forklaringerne er, at kvinder ofte har flere fortrolige relationer end mænd at dele tanker og følelser med, mens mænd primært bruger partneren, som sin nærmeste fortrolige. Desuden skaber det ubalance i parforholdet, når manden ikke tager sig selv og sine egne behov alvorligt, men i stedet for går rundt med det hele inde i hovedet og ikke får kommunikeret sine følelser højt,« forklarer parterapeuten.

Læs også: Mænds testosteronniveau falder når de committer sig

Det handler om at sætte grænser

»Mange af de mænd jeg møder i min praksis, ser ikke sig selv som et køn, på samme måde som kvinder har gjort i årevis, og det kan give udfordringer for parforholdet. Kvinden ved, at hun kan klare sig selv og er ikke så svag og skrøbelig, som hendes mand måske tror. Han er ofte opdraget til at skulle fikse ting og tage sig af kvinden og dække hendes behov og ønsker, hvilket han er så optaget af, at han glemmer sig selv og sine egne behov. For en del mænd ender det med, at deres fokus kronisk er på hendes humør og krav, at han slet ikke mærker, hvor han selv er og ikke får udtryk sine tanker og følelser,« uddyber Annette Jønsson.

Mænd kan have en tendens til at bruge mange ressourcer og meget tid på kvindens behov, så det er hende, der bestemmer alt fra boligindretning til stemningen i hjemmet. Det kan være begyndelsen til en glidebane, hvor de kommer længere og længere væk fra hinanden, fordi manden langsomt men sikkert trækker sig, bliver stille, da han ikke får sine behov mødt og samtidig føler, at han er ansvarlig for kvindens humør og problemer. Han er ikke mester i bare at lytte og være nærværende. Det ligger nemlig dybt i mange mænd, at ville løse og fixe hendes problemer, hvilket jo er umuligt.

Annette understreger, at det er vigtigt det ikke udvikler sig til at være et egoflip, men at det handler om at tage sig selv og sine behov alvorligt. At lytte til egne behov og at behandle sig selv ordentligt. »Ønsker du at være ordentlig over for andre, er du nødt til at starte med sig selv. Alting starter med dig selv!,« siger terapeuten.

Men hvad kan mænd gøre for at kommer udfordringerne i forkøbet

De fleste kvinder vil gerne have en »alfa han« - altså en mand der kender sig selv, ved hvad han vil og som har egne meninger og holdninger.

Men hvordan bliver man det?

Annette kommer her med 4 gode fokuspunkter til mænd, som gerne vil arbejde med sig selv og blive mere bevidste og derved også mere interessante over for sin partner:

1) Nærvær

Kom ned i tempo og vær tilstede i nuet. Herfra bliver det nemmere at vise oprigtig interesse for den, du er i kontakt med. Mærk din interesse og stil spørgsmål til din partner.

2) Kontakt

Stop larmen i hovedet. For meget larm fra tanker og idéer i hovedet stopper handling. Jo mere vi er i vores tanker, jo mindre kontakt har vi til hinanden. Dialog er vigtigt for at være tætte sammen og kunne handle på evt. udfordringer i parforholdet.

3) Ansvar

Mænd føler ofte at de er ansvarlige for problemer og udfordringer i parforholdet. Husk på, at man kun kan være ansvarlig for sin egen rolle i problemerne og ikke for den andens. Hvis der er noget, du ikke har lyst til – så er det vigtigt at sige nej.

4) Lær nyt

Vær villig til at lære noget nyt om dig selv. Hav mod og vilje til at spørge dig selv, hvem du er og hvorfor du reagerer som du gør. Det vil gøre dit liv og parforhold nemmere at være i.

Artiklen er skrevet af Jonas T Werner

Tak til Annette for input & inspiration.


Uanset om I oplever store konflikter og skænderier, eller om du måske bare kan mærke at jeres parforhold har ændret sig, kan Parterapi være en oplagt mulighed for få parforholdet tilbage på sporet. Her på siden kan du få et godt overblik over kompetente og dygtige parterapeuter i hele Danmark, som kan hjælpe jer.

Recommended Posts

2 Comments

  1. Min oplevelse er, at mange mænd ikke rigtig interesserer sig for parforholdet. De udlever sig selv uden for hjemmet, på arbejdet, til sport og i deres fritidsinteresser. Parforholdet og hjemmet er stedet, hvor de lader batterierne op, inden de igen drager ud for at erobre verden.

    Men det betyder, at kvinden får lov at sætte dagsordenen, fordi manden investerer sin mentale energi et andet sted. Manden bliver til passager i forholdet, i stedet for chauffør.

    Derfor er mit råd til mænd, at de skal indse, at de har brug for at tage forholdet mere alvorligt. Blive klar på deres ansvar, tage deres plads og insisterer på også at få lov til at sidde bag rattet.

    Heldigvis finder flere og flere mænd sammen i mandegrupper, går i terapi osv., for at udvikle deres maskulinitet og identitet som mænd, kærester, fædre og partnere.

    Jeg tror og håber, at begge køn går en tid i møde med mere selvindsigt, ligeværd og positiv udvikling. Det har verden brug for!

  2. Hej Holger,

    Tak for dit gode input til artiklen. Vi er helt enige i at mange mænd burde tage deres rolle i parforholdet mere seriøst og kræve langt mere medindflydelse og ansvar – så tak for det 🙂

    Hav en dejlig dag 🙂

    Anna & Jonas


Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *