Julefrokosterne emmer ikke nødvendigvis af sex og utroskab

Julefrokost står oftest for humor, leg og løssluppenhed.

 

Den løssluppenhed der mærkes i stemningen, handler om at vi endelig kan give slip på den præstation, som vi har været underlagt hele året.

 

For rigtig mange er julefrokosten et symbol på, at her bliver man set som det menneske man er, og ikke bedømt på sin præstation. Det kan godt være at man bliver luret på sit udseende, og får nogle anerkendelser på det, og nok også derfor, gør man noget ekstra ud af sig selv til denne lejlighed. For anerkendelse har vi brug for! ..og i sær hvis vi er underernærede på det punkt.

 

Der ligger en frihed i, ikke at blive set på med en vurdering på sin præstation som kollega/ansat. Til julefrokosten skal der ikke bevises eller leves op til arbejdsopgaver eller deadlines.

 

Til julefrokosten er alle lige. Vi drikker og vi skåler, og alkoholen hjælper med at smelte vores forsvar, selvkritik og rollespil ned.

Titler og rang glider af skjorten, og vi står småblottet – men frie – i julelysenes skær. Situation klarer vi fint, for med støtte i selskabet, med fornemmelsen af at vi er i »samme båd«, gør, at vi fint kan undvære den daglige maske.

 

Vi stadser os op, og glædes over anerkendende smil og blikke. Der ligger accept i luften, og hvem ønsker ikke at indånde lidt af det? i sær hvis vi er underernærede.

 

Men hvorfor er det så, at det ender med baller på kopimaskinen, og med en »kviky« i garderoben?

Kort og godt så er hæmningerne røget, samtidig med masken. Eller anderledes sagt; så er det en undertrykt energi, der er blevet sat fri.

 

Min påstand er, at vi leger for lidt, vi knalder for lidt, vi modtager for lidt anerkendelse, og vi accepterer os selv for lidt. Vores seksualitet og vores indre legebarn har vi undertrykt. Og det er noget jeg mener, er livsvigtigt at have kontakt til!

Er vi i sammenhænge hvor vi skal præstere, kan vi komme til at gøre køb på vores behov og på vores følelser som menneske.

 Vi får sat os selv til side, og vores autentiske jeg sat på holdt.

 

Er man underlagt et skarpt tankemønster, hvor man er meget adfærdskorrigerende på sig selv, ja så er leg, lyst og kreativitet holdt tilbage. Vores autentiske jeg vil ellers rigtig gerne lege, vil gerne være en fri sjæl, hvor rigtig meget er tilladt. Men rigtig mange af os er tillagt opdragelse og tilpassethed om at opholde os på den smalle sti, en sti der indeholder krav og forventninger med alvor og et fornuftige liv med masser af mål for øje.

 

En jobsituation med meget kontrol og styring, og hvor der ikke er tid til de nære snakke, gør, at vi holder høflighed og maskespil OG kortene tæt til kroppen.

 

Julefrokosten har fået det ry, at vi her giver slip på kontrollen. Og det er nok også sandt for mange af os sætter den indespærrede energi, som leg, kreativitet, lyst og behov, fri. Og har vi på hjemmefronten også begrænsninger og tilbageholdt energi i liv, lyst, leg og seksualitet, ja så er det nærliggende at alt dette bliver sat fri til julefrokosten, for her er det gjort tilladt.

 

Hvis vi i vores parforhold ikke bliver mødt på vores følelser og behov, og
hvis vi ikke bliver tilfredsstillet i god kontakt og seksuelle møder med vores partner, ja så er det ikke ualmindeligt, at vi vil blive påvirket af en julefrokosts fordomsfrie og åbne energi.

Jeg taler for, og arbejder på, at vi skal have mere god trivsel ind i alle hjørner af vores liv. Fungerer vores parforhold godt, så vil en

julefrokost være en fest, vi med tryghed kan sende vores kæreste til, uden at være bekymrede, fordi derhjemme har vi liv, lyst, leg, kreativitet og gode seksuelle møder, hele året rundt.

 

Julefrokosterne emmer af livslyst og minder os om mangel på sjov trivsel i hverdagen. Og det er derfor, vi gælder os til julefrokosten.
Julefrokosterne er hvad vi gør dem til.

 

Det er jo op til den enkelte, om man en gang om året vil kopiere ballerne, eller om man faktisk hele året vil have kontakt til sit indre legebarn, og leve et nærværende liv med flydende energi.