Sådan klarer par sig gennem udefrakommende kriser

Verden er uforudsigelig. Krige, handelskonflikter, økonomisk usikkerhed og øgede krav fra arbejdsmarkedet påvirker ikke kun vores mentale helbred, men også vores relationer. I en tid, hvor samfundskriser afløser hinanden, mærker mange par presset – og nogle bukker under. Men hvorfor er det så svært at bevare kærligheden, når verden omkring os vakler?

Ifølge parterapeut Nils Stahlschmidt er det ikke overraskende, at mange par i dag kommer i terapi med netop disse problematikker:

Fra samfundskrise til parkrise

Parforholdet er sjældent isoleret fra omverdenens påvirkning. Når økonomien strammer til, stressen øges på arbejdspladsen, eller når sygdom rammer, forandres balancen i relationen. Den tryghed, som mange par ellers finder i hinanden, kan hurtigt blive forvandlet til en arena for konflikter eller tavshed.

Han møder par i terapi, hvor ét eller begge parter har mistet håbet – og hvor parterapi er sidste mulighed. I ét tilfælde havde kvinden allerede meddelt, at hun ville skilles, men valgte at deltage i et forløb med ønsket om at komme godt ud af forholdet. I processen opstod dog nye erkendelser, og der blev åbnet op for, at forholdet måske kunne fortsætte – trods kulturelle forskelle og en aldersforskel på 20 år.

Læs også: Er gnisten i forholdet væk? Hvordan kan du genskabe den? Hvordan kan du forvandle modspil til medspil?

Økonomi og arbejdspres splitter – eller samler

Et gennemgående tema er økonomisk usikkerhed. Når pengepungen er presset, og fremtiden virker utryg, sker der ofte et skift i parforholdets dynamik. Rollerne bliver skæve – og følelserne forstærkes:

Et konkret eksempel fra terapilokalet viser, hvordan økonomisk stress forstærker underliggende mønstre: En kvinde på kontanthjælp presser sin mand, som er hårdtarbejdende, til at yde endnu mere. Han føler sig tynget og søger tilflugt i afhængighed. Først i terapien får de øje på dynamikken – og kan begynde at skabe nye strukturer sammen.

De typiske mønstre i krise

Stahlschmidt beskriver fire typiske mønstre, der går igen hos par, som er under pres:

• Manglende lytning
• Utilgængelighed
• Skyldplacering
• Manglende engagement

Et klassisk mønster er, at den ene part opsøger kontakt og tryghed, mens den anden trækker sig og lukker ned. Det er et mønster, som ofte bunder i sårbarhed og gamle erfaringer, hvor det at vise følelser var forbundet med fare eller skam.

I et længerevarende forløb med et par, hvor manden var konfliktsky og kvinden længtes efter klarhed og nærhed, lykkedes det gennem terapi at åbne op for de bagvedliggende følelser. Han blev bevidst om sine kropsspændinger og forsvarsmekanismer – og hun fik plads til at udtrykke sin sårbarhed. De lærte at tale og lytte på nye måder – og genfandt samhørigheden.

Små handlinger med stor betydning

Hvordan bevarer man samhørigheden i en krisetid? Ifølge Stahlschmidt er det vigtigste råd at vende sig mod hinanden – især i det små:

Han anbefaler desuden ugentlige “parmøder” på 15-30 minutter med faste spørgsmål som: Hvordan har du det? Disse samtaler hjælper med at fastholde en følelsesmæssig kontakt, også når verden omkring parret er kaotisk.

Hvornår er det tid til at søge hjælp?

Mange venter for længe. Når mønstrene gentager sig, og konflikten føles uløselig, kan professionel hjælp skabe et vendepunkt. Terapien er ikke et kvikfix, men en proces mod større forståelse og nærhed.

Parterapi kan også inkludere individuelle samtaler, hvor partnerne hver især får plads til at folde deres historie ud. Det kan give nye perspektiver og plads til de følelser, der ofte overses i parrets fælles fortælling.

Som en klient formulerede det efter et forløb:

Kærlighed i en foranderlig verden

Parforholdet lever ikke i et vakuum. Det påvirkes – og formes – af samfundets bevægelser og af de kriser, vi hver især bærer med os. Men midt i usikkerheden findes der stadig håb. Med den rette støtte og vilje til at møde hinanden – også når det gør ondt – kan mange finde nye veje.

Nils Stahlschmidts arbejde vidner om netop det: At kærlighed ikke handler om fraværet af problemer – men om modet til at møde dem sammen.

---