ESKIL HOLTEN
Parterapeut og psykoterapeut
Adresse: Andreas Bjørns Gade 18, 3. th. - 1428 København K
Åbningstider: Mandag til fredag fra 9:00 - 20:00. Weekend efter aftale
VELKOMMEN TIL MIN PROFIL
Jeg hedder Eskil Holten, og jeg er 49 år og uddannet EFT parterapeut. Jeg tilbyder parterapi til par i København og Nordsjælland ved Liseleje.
Jeg brænder for at hjælpe par med at skabe en sundere relation og jeg har arbejdet professionelt med terapi og parterapi siden 2017. Jeg tilbyder parterapi, som har fokus på at styrke og udvikle jeres samhørighed og jeres kommunikation.
PARFORHOLD
Vi har alle behov for et trygt parforhold, baseret på kærlighed og gensidig respekt. Et parforhold hvor vi kan finde nærhed og blive anerkendt for præcist den vi er, og det er det vi vil tage udgangspunkt i når I kommer i parterapi hos mig.
Parterapien vil tage udgangspunkt i de udfordringer og konflikter I oplever, og det er den mest effektive vej til at løse konflikter, forbedre jeres kommunikation og styrke jeres forhold. De fleste par oplever positive og mærkbare forandringer allerede efter få gange.
Kontakt mig i dag og lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe jer.
MIN BIOGRAFI
JEG TILBYDER
Parterapi
Individuel terapi
Familieterapi
Online terapi
UDDANNELSE
Uddannet emotionsfokuseret parterapeut fra EFT-Instituttet.
Cand. Mag. Litteraturhistorie, Moderne Kultur og Kulturformidling
Uddannet stresscoach, Forebyg stress
ERFARINGSOMRÅDE
Mangelfuld kommunikation
Svigt
Tillidsbrud og jalousi
Manglende nærhed
Hjælp til håndtering af dårlige mønstre
Stress og livskriser i parforholdet, forældreskabet og familien
KLIENTUDTALELSER
»Eskil er den uvildige 3. part som forstår at skabe rum samt fastholde dialogen omkring de valgte emner. Han formår samtidig at få begge parter til at kigge indad og være selvkritiske.
Vi er glade for den rolle, som Eskil har haft i den positive ændring af vores relation og vil fortsat trække på hans viden og indsigt, så vi stadig arbejder på at være de bedste udgaver af os selv.«
Bianca & Jacob, København
»Jeg husker tydeligt, at Eskil sagde til den første samtale, at 40 % fortryder deres skilsmisse.
Eskil er en professionel parterapeut. Opmærksom, omsorgsfuld og skarp på samme tid. Og han fik på myndig vis tæmmet de stærke destruktive kræfter, som blæste igennem vores parforhold på det tidspunkt.
Jeg tror, vi vil være skilt, hvis vi ikke havde rakt ud efter hjælp på det tidspunkt.
Da Morten og jeg kom første gang, talte vi fuldstændig forbi hinanden. Der var så meget vrede og frustation mellem os, at vi nærmest ikke kunne tale sammen. Morten sad med korslagte arme i sofaen, og jeg anede ikke mine levende råd.
Nu er der gået 3 måneder siden, […] vi afsluttede forløbet hos dig. Vi er et helt andet sted i dag, end da vi kom første gang.
Jeg tror, de øvelser vi lavede, der hjælp med at få lyttet og forstået sin partner, har gjort, at vi nu er meget bedre til at få kommunikeret og snakket sammen. Og forståelsen af at vi alle går med nogle lidt skæve reaktionsmønstre, når vi bliver bragt ud i tovene.
Eskil Holten får vores største anbefalinger.«
Morten og S, København
»Vi oplevede med det samme, at du har fokus på at være der for os begge. Med opmærksomhed på at give plads til os begge, så vi kunne få talt ud om det, der voldte os problemer. Uden at den anden afbrød, eller vi røg i de gamle skyttegrave.
Vi satte stort pris på, hvordan du sørgede for “at få svesken på disken”, hvor vi fik snakket om de emner, som virkelig har været ømtålelige, og vi ellers aldrig får snakket om.
F.eks. omkring intimitet og hvordan vi finder ind til hinanden, som særligt jeg har bokset med i flere år. Dejligt at komme væk fra katten om den varme grød, uden at det bliver direkte ubehageligt.”
Samtidig oplevede vi, at du sørgede for, at vi følte os tryg i måden du faciliterede samtalen på.
Det er meget trygt. Både for os som par, og for os som enkeltpersoner.
Det hjælper så meget at få snakket om de ting, vi ikke har snakket om. Fortryder, at vi ikke har gjort det tidligere.
Tak, for at være direkte på en nænsom måde, der gjorde os tryg.«
A og S, Frederikssund
PRISER
Priser terapiforløb - personligt fremmøde og online
Parterapi - 1 time og 20 minutter - 1200 kr.
Individuel terapi - 1 time - 800 kr.
Coaching - 1 time - 800 kr.
Oplys venligst at du har fundet Eskil på Lovecast