Hvordan lytter du til din partner?

Lyt nu til din partner
”Hvad I alverden mener du?” Tænker du måske når du læser denne overskrift. »Jeg holder da altid ørerne åbne og lytter bare«
Men der er virkelig en verden til forskel på, hvordan vi lytter til hinanden. Især i parforholdet, hvor der også er en masse følelser, ego, gamle mønstre og sårbarhed på spil.
 
»Be curious, not judgemental« – Walt Whitman.
 
Den store amerikanske digter, Walt Whitman, sagde »Vær nysgerrig – ikke fordomsfuld«. Det er sådan et smukt og fint budsskab i mange af livets aspekter, men især i vores kommunikation med hinanden, er det yderst relevant og vigtigt.
 
Lytter du, med et åbent sind, er du nysgerrig på hvad din partner siger, eller har du måske allerede en idé om, at du (tror du) ved hvad han/hun vil sige? Prøv at være helt ærlig overfor dig selv lige nu – dømmer du noglegange når du lytter?
Det allerførste skridt til at skabe en ændring, er bevidsthed. Man skal være bevidst om at der er noget der ikke fungerer, og at man gerne vil lave det om. Og vigtigst af alt: Man skal være bevidst om sin egen andel i problemet.
Så hvis du synes at jeres kommunikation skranter, hvis I ofte taler forbi hinanden, føler jer misforståede og overhørt og skændes over små dumme ting, kan det være en god idé at kigge på hvordan I taler og især hvordan I lytter til hinanden.
 
Det kan være en helt simpel ting som at klokken ofte er over 22 når problemerne bliver taget op.
Men for rigtig mange handler den dårlig kommunikation om, at vi ikke lytter til hinanden for at forstå hinanden, vi lytter for at kunne svare for os, hjælpe eller fikse. Men det er ikke derfor vi taler.

Vi taler for at føle os hørt og forstået.

Prøv at lægge mærke til det næste gang din partner fortæller dig noget (det er især en øvelse hvis det er en kritik af dig eller et mønster i jeres forhold)
Hører du hvad din partner er ked af eller hører du »Du er ikke god nok«?
Hører du hvad din partner gerne vil have mere af eller tænker du allerede »Jeg gør SÅ meget, og så er du bare utilfreds...«
Hører du hvad din partner føler, længes efter, savner eller tænker du ”Åh nej, nu går han/hun fra mig”
 
 
Prøv at være ekstra opmærksom på at lytte, bare lytte, med et åbent sind, paraderne nede og klar til at forstå din partner. Ikke forsvare dig selv eller fikse hele situationen.

Indlæg skrevet af Anna


Vil I gerne arbejde på at forbedre jeres kommunikation? Så kan parterapi være en fornuftig mulighed. Se vores mange parterapeuter her.

Recommended Posts

No comment yet, add your voice below!


Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *