8 ting du har ret til at forvente fra din partner

Forventninger til hinanden i parforhold

Det begynder med kærlighed, men der er meget mere end det.

Nogle gange kan det være svært at finde hoved og hale i hvad man kan forvente af sin partner, og hvornår ens krav måske er lidt ’for meget’.

• Skal han/hun svare på dine beskeder ligeså snart han kan?

• Skal hun/han sørge for at have tid til at ses hver weekend?

• Skal I splitte regningen 50-50 hver gang I er ude?

 

Men før du kan få styr på denne slags sekundære forventninger, skal vi ha’ styr på ‘the basics’ eller de helt grundlæggende forventninger.

8 ting du ikke kun har ret til, men også bør, forvente I dit parforhold.

1) Kærlighed

Uanset hvilket kærlighedssprog du eller din partner har, er fysisk omsorg og kærlighed, kys, kram, massage eller at holde i hånden særlig vigtigt i et parforhold. Fysisk nærvær skaber en dyb følelse af sammenhørighed.

2) Empati

Når livet gør lidt ondt, har du ret til at forvente at din partner er “et blødt sted at falde” som Dr. Phil kalder det. Han eller hun skal være blid når du er I smerte. Man er som partner ikke forpligtet til at kunne læse tanker og følelser, eller at ’gå ned’ sammen med dig. Man skal ikke føle det samme som den anden. Men det skal være betyde noget for en, når ens partner har det skidt.

Læs også: Sådan dæmper I skænderier

3) Respekt

En god partner respekterer dig, både dig og dine grænser, Selvom han eller hun er uenig med dig bliver der ikke smidt med grimme ord eller nedgørende kommentarer fra en respektfuld partner – ikke engang ‘bare for drille’. En respektfuld partner kender og beundrer dine styrker, er betænksom og respektfuld omkring dine svagheder, og overtræder ikke med vilje dine grænser.

4) Betænksomhed

En betænksom partner tænker over hvordan han eller hendes opførsel påvirker dig. Det betyder ikke at give dig alt hvad du ønsker, eller gore alt hvad du beder om, men de har det overskud at se tingene fra dit synspunkt

5) Tid

Alle parforhold er baserede på at tilbringe noget tid sammen. Nogle nærmest alt deres tid, andre mindre tid, og nogle gange i langdistance forhold meget lidt. Og de er selvfølgelig i en kategori for sig, da geografien ikke altid er til at ændre. Men hvis din partner sjældent ”har tid” til dig, eller lad os være ærlige og sige det som det er: Prioriterer at bruge sin tid med dig, skal du overveje om jeres behov og ønsker overhovedet passer sammen.  

6) Interesse

Det er helt fair at forvente at din partner har en større interesse for dig og dit liv end andre personer du omgiver dig med. I det mindste bør nogle af dine meninger, tanker, interesser, følelser osv interessere ham/hende. En uinteresseret partner kan være et menneske der kun er i et forhold for ikke at være alene – hvis det er tilfældet, fortjener I begge bedre end det. For andre kan det simpelthen være fordi de har et uhensigtsmæssigt mønster med i bagagen – i de tilfælde kan man jo heldigvis arbejde med og ændre sine mønstre.

7) Intimitet

Intimitet er IKKE det samme som sex. Det betyder i virkeligheden at kende hinandens dybeste følelser, tanker, styrker og i særdeleshed sårbarheder. At man tør være sig selv 100 % i sin partners selskab.

8) Generøsitet

En generøs partner nyder at hjælpe dig, trøste dig når du er nede, eller på andre måder støtte dig. At være generøs behøver ikke være materielt med dyre gaver eller ferier betalt. At give sig selv fuldt ud i et parforhold er den ultimative gave. Hvis du er tilfreds med din  partners indsats i forhold til de 7 ovenstående punkter er han/hun generøs J

At have ret til at forvente disse 8 ting, betyder ikke at du altid vil få dem. Det betyder at det er helt okay at bede om dem, og at det er helt okay at de er vigtige for dig, også selvom det måske ikke er muligt at få fra din partner.

Selvfølgelig bør din partner kunne forvente de samme ting fra dig: En god idé kan være at sætte jer ned sammen og tage en god snak om hvilket der er vigtigst for jer hver især, og hvis I føler jer i underskud på de vigtigste punkter, snakke om hvordan I kan arbejder med disse ting, for at styrke jeres forhold.

Skrevet af Anna


Find en dygtig parterapeut gennem Lovecast - Læs mere her. Vil du vide om parterapi og hvordan det terapi kan hjælpe jeres parforhold? Så har vi gjort det overskueligt at få konkret viden om parterapi, hvordan det foregår og hvordan det kan hjælpe dit parforhold.

 

Recommended Posts

No comment yet, add your voice below!


Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *