Er dit parforhold i krise? Her er de vigtigste faresignaler

Er dit parforhold i krise?
»I alle længerevarende parforhold vil der være medgang og modgang. Alt er ikke lige lyserødt og harmonisk hver eneste dag. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på de faresignaler, som fortæller, hvornår forholdet er ved at køre så meget af sporet, at det er decideret ustabilt« fortæller parterapeut og ekspert Lene Søe, som har praksis i Århus.
Derfor får du her de 6 vigtigste faresignaler. Det er vigtigt at understrege, at alle 6 faresignaler optræder i forskellige afskygninger i stort set alle parforhold, og hvis de kun forekommer en sjælden gang i mellem, er det ikke nødvendigt at råbe vagt i gevær. Men hvis de forekommer ofte, er det et klart tegn på at noget er galt og bør laves om.

Her er parterapeutens 6 vigtigste faresignaler, som I bør være opmærksom på:

1) Glemmer I jer selv og jeres egne interesser?

»Det er skadeligt for forholdet hvis man tilsidesætter egne behov for at tilfredsstille partneren«, siger terapeuten. Hun oplever, at mange i længerevarende parforhold kan have svært ved at mærke sig selv, og man kan derfor komme til at lade partneren styre for meget – eller måske kommer man selv til at tage kontrollen over alle mulige ligegyldige detaljer. »Det er ufatteligt vigtigt at kende og mærke egne ønsker og behov, og være i stand til at sætter grænser for hvad man vil og ikke vil. Hvis man ikke gør det, vil man gentagne gange få sine grænser overtrådt, og det vil i sidste ende betyde at man langsomt mister lysten til sin partner« Forklarer Lene. Er I havnet i denne situation, anbefaler Lene, at I først og fremmest arbejder med at blive bevidste om jeres egne behov og at I begynder at tage jer selv alvorligt (selvom det kan være virkeligt svært). Når I er blevet beviste om jeres egne behov og følelser, kan I derefter tale med hinanden om de ting der er vigtige for jer, og forsøge at sætte ord på de udfordringer I oplever - også selv om det ikke altid er lige let.

2) Hvordan omtaler I hinanden

Taler I nedsættende og negativt om hinanden er det et typisk tegn på at noget er helt galt. Det kan være frustrationer og skuffede forventninger der har hobet sig op gennem længere tid, eller ting man bare ikke kan udstå ved hinanden. Men i stedet for at omtale hinanden negativt, så råder eksperten til at være nysgerrige og undersøgende og forsøge at imødekomme hinanden mest muligt. »Når I har succes med det, vil I ofte få det 10 dobbelte igen«, understreger eksperten.

3) Bebrejdelser og skældud

»Hvis I bebrejder og skælder ud på hinanden - eller føler jer skældt ud - er det et sikkert tegn på at noget er galt« forklarer Lene og fortsætter: »Man kan hurtigt havne i en negativ spiral, hvor man peger fingre af hinanden, og benytter en destruktiv overlevelses strategi, som er enormt skadelig for parforholdet og som skal tages meget alvorligt«. Parterapeuten råder til at forsøge at fokusere på jeres forskelle og se jeres individuelle kvaliteter som noget positivt – »det er jo ret fedt at kunne lære noget af hinanden, i stedet for at hakke på hinanden og kritisere hinanden«, uddyber Lene. Hun understreger samtidig at det selvfølgelig vigtigt, at have et fælles værdigrundlag og fælles drømme om fremtiden.

4) Fastlåste overbevisninger

Hvis I har helt fastlåste overbevisninger overfor hinanden, som eksempelvis: »hun er kedelig« eller »vi har intet til fælles og intet at tale om«, bør advarselslamperne lyse. Der er jo ingen mennesker der bare er kedelige, og I har jo nok noget til fælles siden I er i et parforhold. »Det handler i høj grad om viljen til at ændre mening, udvikle sig og ikke mindst lytte til sin partner, hvis man ønsker et stærkt og velfungerende parforhold«, fortæller Lene Søe. Hun råder derfor par til at afsætte tid til at tale sammen og så begge parter er klar på en samtale om parforholdet. Hun understreger at, det verbale i høj grad hænger sammen med det seksuelle og det er derfor vigtigt at lytte og have vilje til at ændre ting, som ikke hænger sammen for den anden.

5) Forsvar

Når konflikterne raser og adrenalinen pumper i kroppen, er det svært at forholde sig til virkeligheden. »Hvis I hurtigt går i forsvarsposition og holder op med at lytte til hinanden, er der noget i vejen med kommunikationen« uddyber parterapeuten. Når vi ikke lytter til hinanden, bliver vi ofte ligeglade med hinanden. Lene forklarer, at det er givende at fokusere på kemien i fællesskabet og forsøge at bemærke alt det positive. »Prøv at booste den gode energi og lyt til hinanden. Hvis der er noget der går dig på eller nager dig - så bed om en snak. Tal ud fra dine egne oplevelser, følelser og behov. Anerkend at din partner muligvis har en anden opfattelse af situationen end den du selv har«, lyder opfordringen fra Lene.

6) Flugt fra problemerne

Er I holdt op med at gøre ting sammen og lever to sideløbende liv og kun har praktiske gøremål tilfælles, så er det tid til at reagere. Det er et faresignal, hvis I lægger det meste af jeres tid i andre ting end parforholdet, såsom Facebook, tv, arbejde, utroskab eller måske noget helt andet, der kan ses som en flugt fra problemerne. I stedet bør I sætte tid af til at tale om hvad der er godt og mindre godt i parforholdet. I kan fx. aftale at holde status 2 gange årligt, hvor I får talt ud om hvad der fungerer godt, og hvad der er mindre godt i parforholdet. Det skulle gerne resultere i konkrete aftaler eller en fælles vision for fremtiden.
Aktiklen er skrevet af Jonas - tak til Lene Søe for de gode indput. Lene har sin praksis i Århus.

Er dit parforhold i krise? Oplever du konflikter og skænderier? Måske føler du ikke at du bliver hørt og forstået eller måske bliver dine grænser overtrådt. Uanset hvilke problemer I oplever kan parterapi hjælpe dit parforhold tilbage på sporet. Husk, at jo før I går i gang, jo større er muligheden for succés.

Recommended Posts

No comment yet, add your voice below!


Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *