LENE SHEILA GJØRUP
Parterapeut, psykoterapeut & erhvervspsykologisk konsulent
Adresse:
Jens Munks Gade 20, 2100 København Ø &
Kurbadet hos Ilse Jacobsen, A.R Friisvej 16, 3100 Hornbæk
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-18.00 - med mulighed for aften og weekendtider
VELKOMMEN TIL MIN PROFIL
Jeg har i mere end 15 år arbejdet med både parterapi, erhvervspsykologi, udviklingsprocesser og relationer mellem mennesker generelt. Jeg har stor erfaring som både formidler, underviser og vejleder i mange forskellige sammenhænge indenfor det psykologiske område, og jeg er ofte efterspurgt som censor i psykologiske og psykiatriske fag i forskellige sammenhænge.
Parterapi skaber større forståelse og respekt for hinanden og I opnår ny indsigt i jeres partners behov, længsler og frustrationer. Vi vil arbejde med at styrke kommunikationen mellem jer, så I lærer at kommunikere klart, positivt og tydeligt med hinanden, og I vil blive bedre til at udtrykke jeres længsler, behov og forventninger til hinanden. Når I kommunikerer og udtrykker jer klart, skaber I en bedre måde at være sammen på og det styrker kærligheden til hinanden.
I et parterapiforløb deltager jeg altid aktivt i sessionerne og jeg er både nærværende, upartisk og engageret i de udfordringer og problematikker I oplever i jeres parforhold. Jeg har fokus på at skabe et trygt rum hvor I begge føler jer set, hørt og forstået, så vi I fællesskab kan afklare hvilke områder vi skal arbejde med. På den måde kommer vi hurtigt ind til kernen af problemerne, og I bliver støttet og hjulpet gennem hele processen. Jeg benytter ofte forskellige værktøjer og metoder afhængig af jeres aktuelle situation, og der vil naturligvis være plads til refleksioner, spørgsmål og feedback til både mig og hinanden undervejs.
I et parterapeutisk forløb hos mig kan der indgå individuelle sessioner, såfremt det skønnes relevant for jeres fælles udvikling.
PARFORHOLD
I de fleste parforhold vil der på et eller andet tidspunkt opstå udfordringer i forhold til samværet. Det kan være I har svært ved at kommunikere og ofte skændes eller har konflikter der kører i ring. Det kan også være at I har udfordringer i forhold til sexlivet eller måske har I oplevet et svigt eller måske noget helt andet. Uanset hvilke problemer I oplever skyldes de fleste udfordringer den bagage I hver i sær har med jer fra opvæksten.
Det bedste I kan gøre for parforholdet er at søge den rigtige støtte og hjælp hos en professionel terapeut. Et parforhold skal plejes og holdes i live løbende - ellers forsvinder gnisten langsomt. Uanset hvilke udfordringer I oplever, er det er aldrig for sent at gøre noget ved udfordringerne og redde jeres parforhold.
I Parterapi får jeres kærlighed til hinanden ny næring og det kan hjælpe jer med at få rettet op på uhensigtsmæssige mønstre, så I ikke nødvendigvis behøver at gå fra hinanden. Parterapi styrker jeres fokus på de ting der skaber glæde og nærvær, og det skaber en stærkere relation og fremmer jeres livskvalitet. Kontakt mig nu og hør hvordan jeg kan hjælpe jer.
MIN BIOGRAFI
JEG TILBYDER
Parterapi
Individuel terapi
Mindfulness
Kognitiv terapi
Ledelsesudvikling
Supervision
UDDANNELSE
Cand pæd. i psykologi fra Århus universitet
Merkonom i HR & Ledelse
ERFARINGSOMRÅDE
Svær kommunikation
Skænderier og tilbagevendende konflikter
Uenige om børneopdragelse eller økonomi
Seksuelle problemer
Utroskab & Jalousi
Skilsmisse & forbyggelse
Servicetjek af parforholdet
ARTIKLER PÅ LOVECAST
DIALOGKORT TIL PAR
Skab gejst i parforholdet
I samarbejde med Lovecast tilbyder Lene disse dialogkort, som er et værktøj til at udvikle parforholdet og jeres relation til hinanden.
Med disse proceskort får I en genvej til at kommunikere bedre sammen og I får inspiration til at sætte fokus på handlinger i forhold til jeres partner.
BRUG RABATKODEN: LOVECAST OG FÅ 10% I RABAT.
CITAT FRA LENE SHEILA GJØRUP
Mange af de par jeg arbejder med har flere af de samme udfordringer og problemstillinger som:
”Jeg vil gerne have at min mand ændrer sig”
”Jeg vil gerne have mere nærvær i mit forhold”
”Jeg vil gerne ses og høres mere”…osv.
Ønskelisten er lang og det er med rigtig god grund. For ofte handler det om at man har glemt at pleje parforholdet. Det er noget vi tror kommer af sig selv!
Som et par sagde til mig for et par dage siden i en parterapi ”Lene, det er som om vi har glemt at sætte noget ind på kontoen”.
Parforholdet er ikke et tog der KUN kører i én retning, det er en dynamisk proces som vi selv kan påvirke – det kræver en vejviser, at man plejer det og at det kommer til eftersyn. Sådan er det med kærligheden og parforholdet.
Så lige et kærligt råd med på vejen fra mig - overvej at send dit parforhold til et servicetjek… det betaler sig, er min erfaring
PRISER
Priser terapiforløb - personligt fremmøde
Parterapi 1 time - 945 kr.
Individuel terapi - 1 time - 945 kr.
Terapi for studerende, pensionister & ledige - 750 kr.
Online parterapi - 1 time - 845 kr.
Online familierådgivning - 1 time - 845 kr.