Kategori: Bøger om parforhold

  • Årets julegave til kæresten?

    Årets julegave til kæresten?

    Jeg har læst Jytte Vikkelsøes bog »Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte«.
     
    Lad mig sige det med det samme. Det er en fremragende bog Jytte Vikkelsøe har skrevet.
     
    Jytte Vikkelsøe er psykolog med en PhD i socialpsykologi og bogen er resultat af mere end 20 års international forskning.
     
    Bogen er bygget op i 4 dele, der hver især er delt  i mindre afsnit med informerende overskrifter. Hver del afsluttes med en opsummering af indholdet, som gør det let at overskue og forstå. Sproget er letflydende  og faglige forklaringer, som nogen gange er vigtige for forståelsen, gives  i informative firkanter på områder som neurologi, hjernehalvdele og hukommelse, så folk uden denne viden kan være med.
     
    Målgruppen er derfor bred. Jeg synes faktisk, at bogen henvender sig til alle, som bakser med forelskelse og parforhold og endnu ikke har knækket koden.
     
    Det spørgsmål Jytte Vikkelsøe sætter sig for at besvare er: Hvorfor forelsker vi os i dem vi gør? Eller som hun mere poetisk formulerer det: Hvad er det, der får Amor til at løfte buen og affyre sin pil, så to hjerter begynder at slå i samme takt?
     
    Bogens titel giver det provokerende svar: Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte – provokerende fordi rigtig mange nok har bildt sig ind, at når parforholdet går skævt, så må det jo netop være fordi vi har forelsket os i den forkerte.
     
    Men der tager vi grundigt fejl, viser Jytte Vikkelsøe os overbevisende. Vi følger 4 par i terapi, som illustrerer Jytte Vikkelsøes pointer. De bliver ikke afsløret her; men da vi faktisk har forelsket os i “den rigtige”, så gælder det selvfølgelig om at komme i terapi så tidligt som muligt, inden vi har udmattet hinanden med konflikter. For nissen flytter jo bare med, som Jytte Vikkelsøe da også pointerer.
    Bogen afsluttes med en inspirerende litteraturliste.
     
    Giv din partner den i julegave og læs den sammen i juleferien.
     
    Bogen er udkommet på Gyldendal og koster 249,95

    Anmeldelsen er skrevet af redaktionen


    Hvis du vil vide mere om parterpi kan læse meget mere om det her. Du har også mulighed for at læse mere om parterapi lokalt – se mere om parforhold i eksempelvis Århus og Roskilde her.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet og få masser af inspiration og tips til parforholdet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik.

  • »Bogen er en hjælp til selvhjælp«

    »Bogen er en hjælp til selvhjælp«

    Bogen »Dyder, Dødssynder og Redningskranse« er en samling af en række korte og præcise råd om nogle af livets eksistentialistiske problemstillinger. »Den handler om alt det jeg selv gerne ville have vist, så jeg ikke skulle have så mange lussinger« forklarer bogens forfatter, Henriette Eiby Christensen.

    Bogen havde oprindelig arbejdstitlen »Råd om« hvilket er meget sigende, da den består af en række konkrete råd om Livet, døden, smerte, parforhold, vejen til det gode liv og hvad man kan gøre og hvad man absolut ikke bør gøre. Råd, som løbende er blevet skrevet og delt i Henriettes Facebook gruppe »Trolde, om mennesker som har andre i deres vold« som i sin tid blev oprettet i forbindelse med udgivelsen af forfatterens første bog af samme navn.

    »Undertitlen »Tips til at takle tilværelsen« siger vist alt« fortæller Henriette og fortsætter: »Den handler om at undgå at gå planken ud og hvis man kommer til det – hvordan man finder „redningskransen‟«.

    Bogen henvender til Alle i den fødedygtige alder og håbet er, at læseren, vil kunne finde inspiration til at skabe et bedre liv og samtidig undgå bare nogle af de faldgruber hun selv er faldet i.

    Råd om parforhold

    Et af de vigtigste råd om parforhold i bogen er, at gribe sig selv i at finde fejl. Når man først begynder at finde fejl – ja – så er det fejl man finder. Hun opfordrer i stedet til at fokusere på det man elsker og det som fungerer. »Husk, hvorfor du blev forelsket« opfordre den erfarne kvinde, som selv har været meget igennem og bl.a. har 2 forliste ægteskaber i bagagen, før hun fandt sin helt store kærlighed.

    »Når man lægger mærke til de tanker man tænker om sig selv, sit parforhold og sin partner, bliver man også i stand til at ændre sine tanker. Hvis du i tankerne begynder at kalde din partner for skældsord som fx ”idiot” er forholdet på vej ned. Start med en alvorlig samtale med dig selv, hvor du tvinger dig selv til at finde ud af hvad du vil. Undersøg om du er i stand til at tænke anderledes og forsøg så vildt muligt at have fokus på at tænke på positive de egenskaber din partner besidder« forklarer Henriette.

    Læs også: Vi anbefaler 11 gode danske bøger om parforhold

    Den positive tankegang

    For forfatteren var to primære ting, som var ”redningskranse” i hendes eget liv: En læreruddannelse og positiv tænkning. »Mit arbejde som speciellærer byggede mig op – Et billede af bogen Dyder, Dødssynder og redningskransedet er vidunderligt at arbejde sammen med pædagoger – de ved, hvordan man skal få det bedste frem i mennesker. Det du selv kan gøre lige nu og her, er at gøre ting, som gør dig glad og lytte til dig mavefornemmelse« uddyber hun.

    Henriette er meget fascineret af at lærer nye ting. Når hun har lært noget nyt er hun er nødt til at dele den nyerhvervede viden med andre, for at cementere den i sig selv. Speciellæreren og forfatteren fortsætter: »Hver gang jeg deler min viden, lærer jeg, at det ikke kun er navlebeskuende-relevant for mig selv, men også for mange andre mennesker. Det er derfor er det blevet til så mange bøger«  

    Der er mange råd at hente i bogen »Dyder, Dødssynder og Redningskranse«, som udkommer d. 17. marts 2017. Er du hurtig på aftrækkeren, kan du købe bogen til en introduktionspris den første uge på ca. Kr. 160. Derefter vil bogen kunne erhverves for ca. Kr. 190.

    Indlæg skrevet af Jonas

    Foto: Morten Pors


    Hvis dig og din partner overvejer at gå i parterapi, så har vi samlet et stort udvalg af dygtige parterapeuter, som står klar til at hjælpe. Se mere her. 

  • Vi anbefaler 11 gode danske bøger om parforhold

    Vi anbefaler 11 gode danske bøger om parforhold

    Savner dig og din partner bevidsthedsudvidende og lærerig underholdning og kunne I samtidig godt bruge lidt inspiration til parforholdet på en grå en kedelig vinterdag? Hvorfor så ikke slå to fluer med et smæk? Vi har stukket hovederne sammen og kigget lidt på nogle interessante danske bøger om parforhold og parterapi, der er udgivet i den seneste tid. Derfor kommer vi her med et bud på de 11 bedste danske bøger om parforhold og parterapi, udgivet i 2016 og i 2017. Disse bøger er enormt lærerige og inspirerende, så hvorfor ikke anskaffe et par af titlerne, sætter jer godt tilrette i sofaen, og fordyb jer i et par af disse fantastiske bøger sammen. Vi kan varmt anbefale at læse passager op for hinanden og forsøge jer frem med nogle af øvelserne fra bøgerne. Det kan både give en masse ny viden, input til parforholdet og det kan samtidig være en enormt underholdende og en sjov fælles aktivitet. Bøgerne er ikke rangeret, men tilfældigt placeret.

    Se også vores nye bog anbefalingsguide fra 2025 her. 

    Bøger om parforhold

    Christina Copty´s bog om parforhold og kærlighed

    Den Svære Kærlighed – Christina Copty

    Hvis du oplever op- og nedture i dit parforhold, og du føler at mållinjen for lykke er to skridt frem og et tilbage? Oplever I en konfliktfyldt hverdag, hvor det er din partner, som hele tiden ser sig selv, som den der har ret? Og behandler din partner dig skiftevis på en god og dårlig måde? Så er det muligt at du lever i et forhold med en narcissistisk partner. I ”Den svære kærlighed” fører psykoterapeut Christina Copty dig uden om de fælder, der kan ligger på vejen, når din partner er narcissistisk. Med bogen får du indblik i, hvad der motiverer din partner og hvilke kampe der er værd at tage op. Bogen giver læseren redskaber og gode råd til at håndtere din partner.

    et billede af Gitte Sanders bog om kærlighed

    Gitte Sander – Grib kærligheden – parforholdets psykologi i praksis

    Mange par oplever perioder, hvor parforholdet ikke lever op til forventningerne. Vi ønsker os et kærligt og inspirerende forhold til vores partner. Men det kan været svært at gribe det an, når man ikke ved hvor man skal starte. Gitte Sander viser dig starten og guider dig vejen mod kærligheden. Bogen viser, hvordan du nemt og let kan integrere Imago-metoden i din hverdag. Det er en metode som handler om at lytte til hinanden og lære hinanden bedre at kende på et dybere plan. Med denne bog får du mulighed for at se dit parforhold i et nyt lys.

    Matias Stølen due - bog om parforhold og kærlighed

    Mattias Stølen Due – Pas på parforholdet

    Mange bøger om parforhold tager fat, når skaden er sket og forholdet ikke længere står til at redde. ”Pas på parforholdet – når kærligheden er kommet for at blive” fokuserer på, hvad vi kan gøre for at passe på parforholdet, mens vi stadig godt kan lide hinanden. Denne bog tager på fat relationsudviklingen i jeres parforhold. Den giver ingen quick fixes til dig og dit parforhold, men gør dig i stand til at få øje på nye måder at handle på i parforholdet. Bogen vil gøre dig i stand til at blive mere opmærksom på, hvordan vi påvirker hinanden, for at vi derigennem kan begynde at ændre måden, vi kommunikere og er sammen på.

    Gode råd om parforhold

    Henriette Eiby Christensen – 18 Råd om det gode Parforhold

    Henriette Eiby Christensens bog ”18 Råd om det gode Parforhold” er det tætteste du kommer på én, som har været det igennem. Henriette Eiby Christensen har prøvet det hele, dårlige forhold, op og nedture. Men nu lever hun i det bedste forhold, så hun kender hele vejen og hendes gik gennem en proces, hvor hendes selvværd blev bygget op. Det er en personlig beretning om dårlige parforhold og troen på at finde kærligheden. Tak for denne beretning og vigtige viden, Henriette.

    En god bog om parforhold

    Ingrid Ann Watson & Jesper Bay Hansen – De 9 kærlighedsregler – kunsten at pleje kærligheden i alle aldre

    Alle kan få glæde af „De 9 kærlighedsregler‟. Den er skrevet til dem, der allerede er i et parforhold og dem, der stadig leder efter kærligheden. Kærlighed er noget af det dejligste ved livet. Det er drivkraften for mange ting og vi kan ikke undvære den. Det er vigtigt at forstå at kærligheden i parforhold er et arbejde. Den skal plejes. Med „De 9 kærlighedsregler‟ får læsere i alle aldre gode råd til at pleje kærligheden.

    Mikael Hoffmann – 7 vaner, som ødelægger parforhold – og hvad I kan gøre for at ændre dem!

    I denne letlæselige og overskuelige bog beskriver Mikael Hoffman ”7 vaner, som ødelægger parforhold”, hvordan de syv mest almindelige problemer og dårlige vaner, kan være ødelæggende for parforholdet. Hvis du ønsker et godt og rigt parforhold med din partner, men du kan ikke overskue at bruge oceaner af ressourcer på dit parforhold, kan du med lethed benytte dig af denne bog. Bogen giver læseren værktøjet til selv at ændre de dårlige vaner.

    bog om det lange parforhold - partner for livet

    Mikael Hoffmann – Partner for livet

    Står dig og din partner overfor problemer og savner I helt konkrete værktøjer til at håndtere de udfordringer? Denne bog er til dig, som ønsker og vil gøre noget for det gode parforhold. Med denne bog vil I komme i mål med jeres drøm og blive partnere for livet.

    parterapeut Ole Aagaard Olsen har skrevet denne bog

    Ole Aagaard Olsen – Svaret er ja – Kierkegaard som parforholdets fyrtårn

    Ole Aagaard Olsens bog ”Svaret er ja – Kierkegaard som parforholdets fyrtårn” er en mental træningsbog, som gør dig til en mere rummelig kæreste. Den giver læseren værktøjer til at tilsidesætte sig selv for at gøre den anden lykkelig. I disse tider er kærligheden under pres, fordi vi er blevet mere bevidste om vores egne behov og ønsker i parforholdet. Med udgangspunkt med nutidens kærlighedsdilemma nytænker bogen parforholdet: hvordan får begge parter deres ønsker opfyldt, uden at parforholdet overbelastes? Svaret findes hos Søren Kierkegaard og hans begreb om næstekærlighed. Den kan hjælpe dig til at blive en bedre og mere rummelig partner.

    bog af sexologen Anne Kjelstrup

    Anne Kjelstrup – 17 mænd – Hvad vi tænkte, mens vi havde sex

    Parterapeut og sexolog Anne Kjelstrup har med ”17 mænd – Hvad vi tænkte, mens vi havde sex” skrevet en bog som for de fleste kvinder er en uigennemsigtig og fremmed verden. Anne Kjelstrup har afdækket nogle af de tanker mænd har i forbindelse med sex. Bogen er Anne Kjelstrups første udgivelse og hvilken en! 

    Bøger som henvender sig til parterapeuter

    God bog om parterapi af Hanne Hostrup

    Hanne Hostrup – Parterapi

     I ” Parterapi – på gestaltterapeutisk” gennemgår Hanne Hostrup parterapiens forudsætninger, etik og metode. Bogen henvender sig til terapeuter, der vil lære at arbejde med par, eller som allerede arbejder som parterapeuter. Bogen giver terapeuter de rigtige værktøjer, så de kan få kærligheden til at vokse i parforholdet. Kærligheden har svære forhold. Næsten halvdelen af dem der bliver gift, går fra hinanden igen efter nogle år. Sammenholdet er udfordret på grund af en travl hverdag, hvor begge parter arbejder alt for meget og vi stiller store krav til vores partner om både seksuelle, økonomiske og arbejdsmæssige præstationer. Og det slider på parforholdet. Det  er en brugs- og undervisningsbog, der primært henvender sig til terapeuter, der vil prøve kræfter med at arbejde med par, eller som allerede arbejder som parterapeuter.

    Jørn Laursen har skrevet denne fremragende bog.

    Jørn Laursen – Eksistentiel individuel- og parterapi – Et meningsfuldt liv

    Bogen er nyskabende og et personligt bud på, hvordan den eksistentialistiske filosofi danner fundament for en psykologisk praksis. Jørn Laursen præsenterer sit bud på de eksistentielle værdier, og det menneskesyn, som danner udgangspunkt for forståelse af det menneske, der kommer i terapi. Bogen er et originalt og personligt bud på, hvordan den eksistentialistiske filosofi danner fundament for en psykologisk praksis. 

    Indlægget er skrevet af Jeppe G Nørgaard