Din kurv er lige nu tom!
Kategori: Skænderi og konflikter
Hvad skændes I – egentlig – om?
Det er ikke usædvanligt at et par kan skændes i timevis, nogle gange dagevis – og bagefter kan ingen af parterne rigtigt huske hvad der var konfliktens kerne. Eller begge to siger at det var noget ligegyldigt, som de slet ikke forstår at de kunne bruge så lang tid på. Ikke desto mindre gentager det sig på mystisk igen og igen.
Hvis I kender den slags ørkesløse diskussioner, så ved I sikkert også at det i kampens hede kan føles nærmest livsvigtigt at få overbevist den anden om ens synspunkter.
Når det bliver så vigtigt at få ret i selv betydningsløse spørgsmål, så er det fordi der er noget andet, noget ubevidst, på spil. Typisk handler det om at begge parter tror at der kun er plads til at én af jer har ret, at der kun kan være én opfattelse af virkeligheden, og konflikten opstår når I ikke er enige om hvordan virkeligheden ser ud.
Der er kun én sandhed – og det er min!
Det er ikke i sig selv et problem at I er forskellige og ser forskelligt på visse ting. Men hvis I begge tror at der kun er plads til én sandhed, så bliver der konflikt: for hvis jeg ikke kan lave dig om, så du bliver enig med mig, så er jeg tvunget til at være enig med dig, og så bliver min virkelighed jo forkert, og hvem har lyst til det?
Det der på overfladen er uenighed om nullermænd, børneopdragelse eller hvad det nu er i jeres parforhold, er altså intet mindre end en eksistentiel kamp om retten til at definere sandheden/virkeligheden. Det er derfor I kan blive ved med at skændes, uden at det for alvor flytter sig.Både-og
Hvad skal der til for at ændre det mønster? Det er lige så enkelt som det i praksis kan være svært: I skal lade være med at ville lave hinanden om! Acceptere at I sagtens kan have hver jeres opfattelse af en sag, uden at det betyder at den ene er rigtig og den anden forkert.
Det er ikke ENTEN-ELLER, men BÅDE-OG. Der kan godt være TO sandheder, og hvis I dropper at bruge krudtet på at overbevise hinanden om hvem der har fat i den lange ende, og i stedet lytter til hvordan verden ser ud for den anden, så vil I sikkert opdage at det ikke er så farligt at være uenige.
Når I så har et billede af hvordan I hver især oplever en problemstilling, kan se på hvordan I som to ligeværdige parter vil løse den: Hvad vil I hver især gerne? Hvad kan I gøre hver især for at få det? Og hvad vil I gøre?
I har begge to et ansvar for at skabe kærlighed, tryghed og trivsel i jeres forhold. Det kræver at I arbejder på samme hold og hver især gør jeres bedste. Og vent ikke på at din partner begynder: hvis du vil have et godt forhold, så gør hvad du kan. Det er svært at ændre gamle vaner, men husk at det du giver, får du som regel igen.
Tips til en god kommunikation:
- 1. Bliv på egen banehalvdel, dvs. tal om dig selv (hvordan har du det, hvad vil du gerne osv.) i stedet for at kritisere din partner.
- 2. Lyt åbent og nysgerrigt til din partner uden at føle det som et angreb på dig at han/hun ser anderledes på tingene end du selv.
- 3. Fortæl ærligt hvad du ønsker af din partner.
- 4. Fortæl hvad du gerne vil give til din partner og til jeres forhold.
Indlægget er skrevet af par -og psykoterapeut Hanne A Petersen. Hanne har sin praksis centralt i København og hun har stor erfaring med rådgivning og parterapi. Du kan finde meget mere infomation om Hanne Petersen ved at besøge hendes profil på Lovecast her.
Du kan også se vores store guide til parforholdet her.
Kategorier
- Annonce
- Bøger om parforhold
- Find Kærligheden
- Guides til parforholdet
- Ikke kategoriseret
- Indlæg fra vores parterapeuter
- Inspiration fra parterapeuter
- Jalousi
- Kommunikation i parforhold
- Lovecast news
- Lovecast ordsprog om kærlighed
- Magtkampe i parforhold
- Parforhold
- Parforhold 2025
- Parforhold og familie
- Parforhold og sex
- Parforhold og sociale medier
- Parforhold og utroskab
- Parforholdsøvelser
- Parterapi
- Skænderi og konflikter
- Skilsmisse
- Spørgeskema om parforhold
- Tips til at styrke parforholdet
- Udvikling af parforholdet
- Undersøgelse om parforhold
JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET
Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.
Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.
Tak for din tilmeldingFå det parforhold du drømmer om i 2017
Er I blevet et af de par, som har nedprioriteret parforholdet i en travl hverdag, med tusindvis af gøremål og pligter, og oplever I at kærligheden mellem jer er erstattet af ligegyldighed, negative tanker og manglende kommunikation? Så endelig læs videre.
Nytår og nytårsaften er en tid hvor mange reflekterer over året der er gået og livet generelt. Vi laver nytårsforsætter i en uendelighed og lover, at det nye år nok skal bibringe meget mere lykke og glæde end det forgangne. Ofte handler vores nytårsfortsætter om at arbejde mindre, spise sundere og blive slankere og dyrke mere motion! Glem alt om det og lad i stedet 2017 handle om at skabe det parforhold I begge drømmer om.
Drop fejl og mangler
Det er så nemt at brokke jer over hinandens fejl og mangler. Men hvad får man egentligt ud af at gå at brokke sig over hinanden? I bedste fald får I bare mere af det, I allerede har i forvejen, i værste fald får I et parforhold med endnu større afstand i mellem jer.
Når man ofte skændes, skælder ud på hinanden og peger fingre over hinandens fravær og mangelende engagement i hjemmet, så siger vi i virkeligheden at vi savner hinanden, at vi ikke føler os prioriteret, og at vi gerne vil lave flere ting sammen med vores partner. Det vi kan gøre i stedet for at brokke os, så skal vi i stedet forsøge at vise at vi elsker hinanden, at vi elsker at lave noget sammen og at vi vil fællesskabet.
Det er en rigtig god idé at stoppe op og reflektere over jeres adfærd og hvordan I hver især påvirker hinanden og parforholdet. Vis hinanden den nærvær og den kærlighed, I savner hos hinanden. Hvem vil ikke blive oprigtig glad og gøre en forskel, hvis han eller hun oplever en kærlig og nærværende partner, som viser, at hun holder af ham og har brug for ham.
Vi har derfor lavet denne lille øvelse som vil skabe mere nærvær og kærlighed ind i parforholdet i 2017. Sæt jer ned sammen og følg planen skridt for skridt – det virker!
Planen er følgende:
Læs også: 5 grunde til at du ikke skal sammenligne dit parforhold med andres
Se på året der gik
Det første I kan gøre er at stille hinanden nogle spørgsmål, der sætter gang i refleksionerne i forhold til året der er gået. Hvad har I hver især bidraget med og hvordan ser I jeres parforhold lige nu? (Det er en rigtig god idé at printe spørgsmålene ud, skrive svarene ned og tag evt. planen frem i løbet af året og hold planlagte „status møder‟ hvor I taler om parforholdet.
• Hvor ofte har I fortalt hinanden, at I elsker og holder af hinanden?
• Hvor ofte har I taget initiativ til at lave noget hyggeligt sammen med hvor det kun er jer?
• Hvor ofte har I stoppet op og brugt 2 minutter på at kigge hinanden dybt i øjnene?
• Hvor ofte er I glade og i godt humør sammen?
• Hvor meget har I skældt ud på hinanden og talt om din mands fejl og mangler?
• Hvor meget har I skændtes og hvor gode er I til at komme tilbage på sporet?
• Hvor mange fælles venner har I?
• Hvor meget lyst har I lyst til at se hinandens venner og familie?
Stil derefter hinanden disse spørgsmål:
• Hvordan vil I gerne fremstå overfor hinanden?
• Hvordan kan I bliver de kærester I gerne vil være?
Lad det gode, sunde og stærke parforhold være jeres fælles nytårsforsæt. Beslut jer sammen for at 2017 skal være året, hvor I taler sammen ud fra jeres egne følelser og behov, og hvor I ikke angriber hinanden. Beslut jer sammen for ikke at tale dårligt om den anden foran andre, og beslut jer for at sætte jeres parforhold i centrum.
Læs mere om parterapi og hvad parterapi kan gøre for jer
Dernæst skal I gøre følgende: (Husk at lave realistiske målsætninger)
• Lov hinanden at I begge vil være med til at udvikle jeres parforhold ud fra nogle parametre I sætter sammen.
• Beslut jer for, at nedprioritere mindst to andre ting til fordel for dit parforhold.
• Lav en liste over de ting I begge godt kan lide at lave sammen og find tiden eller muligheder for det.
• Fortæl hinanden at i 2017 vil I bruge tid på at blive en bedre partner.
• Drop flere beskyldninger og angreb for ting der er foregået tidligere – fokuser på fremtiden.
• Lav en lækker middag hjemme hos jer selv og tal sammen, om hinandens positive sider og fremtidige fælles mål.
• Fastlæg mindst 4 datoer i 2017, hvor I kan afholde ”statusmøder i parforholdet”.
En fælles plan skaber forståelse
Når I sammen kickstarter året med en fælles plan for parforholdet, vil det skabe en glæde og en tryghed hos jer begge, som kan være med til at minimere ligegyldigheden og samtidig fjerne det negative i parforholdet.
Start med at indføre statusmøder. Det lyder måske lidt kedeligt at skemalægge kærligheden, men det er væsentligt mindre kedeligt, end ikke at prioritere parforholdet.
I får kun den tid til parforholdet tid I tager jer. Hvis I drømmer et lykkeligt, kærligt, nærværende og inspirerende parforhold, så kræver det en fælles indsats. Følg planen punkt for punkt og giv jeres parforhold et boost. Lad 2017 blive parforholdets år – en få ny begyndelse. I kan eventuelt starter året sammen med at tage med til foredraget ”STYRK Teamet‟ i parforholdet med terapeut KatherineSara den 31. Januar.
Godt nytår!
Skrevet af redaktionen
Uanset om I søger parterapi i København, Århus, Odense eller et hvilket som helst andet sted i Danmark, er det let at få hjælp til at forbedre sit parforhold med Lovecast. Find en dygtig parterapeut her.
Sådan dæmper I skænderier
At være empatisk betyder i bund og grund, at man har evnen til at sætte sig i andres sted. Det at være i stand til forstå andres følelser, tanker, virkelighedsopfattelse og handlemønstre. I et parforhold er det super vigtigt, at vi er i stand til at forstå hinandens virkelighed og opfattelse af situationer. Hvis vi ikke forstår hinanden, ender det ofte med en masse konflikter og skænderier – se også vores guide til parterapi.
Når vi derimod prøver at forstå hinandens virkelighedsopfattelse, bygger vi bro mellem hinandens verdener og over det (noglegange store) hul der kan være i forståelsen af hinanden og som ofte giver anledning til en masse konflikter. Når bølgerne når højt og konflikterne eksploderer og vi er påvirket af vores egne følelse af frygt, vrede eller når vi føler os sårede, kan det være ekstremt svært at have empati for – og forstå, den andens synspunkt. Men det er helt vildt vigtigt at vi forsøger at forstå hinanden, da vi med bare en smule empati og forståelse kan dæmme op for konflikter, skænderier og sårede følelser – det er også det fleste eksperter på området anbefaler.
Kig altid på din egen rolle i konflikten
Efter et skænderi – når vi lige har fået tid til at slikke vores sår og har fået lindret vores følelser – får vi ofte et andet perspektiv. Vi opdager måske at vi selv har en stor del af skylden for den dårlige situation vi star i. Hvis ikke man umiddelbart synes man selv har en rolle i konflikten, skal man som regel kigge efter en ekstra gang – for det har man stensikkert. I det øjeblik vi er i stand til at spotte vores egen rolle i situationen, vil vores empatiske følelser øges og vores vrede tilsvarende mindskes. Og så vil vi ikke være så stædige og opsatte på at få ret (og at vores partner har uret) og det giver plads til at se deres pointe i nyt lys. Når vi slipper vores stædighed bliver vi automatisk også mere fleksible. I parterapi vil vi ofte arbejde med at tage ansvar for vores egen rolle i konflikten, skaber vi et rum hvor vores partner sandsynligvis også vil være mere villig til at tage sin del af ansvaret.
Bekæmp konflikter med empati
Når vi skændes er det er svært ikke at gå direkte i forsvarsposition — at droppe forsvaret, som beskytter vores følelser, er noget af det sværeste! Vi går i forsvarsposition når vi bliver bange og prøver at beskytte os imod den frygt vi mærker. Når din partner prøver at beskytte sig selv ved at være argumenterende, aggresiv, undvigende, tilbageholdende eller prøver at skjule sin sårbarhed, så prøv at stoppe op, og stil disse 4 spørgsmål i stedet for at modargumentere:
• Er der noget jeg gør eller siger der får dig til at føle dig nervøs eller bange lige nu?
• Føler du jeg giver dig grund til ikke at stole på mig?
• Opfører jeg mig eller taler jeg til dig på en måde så du ikke føler dig hørt eller respekteret?
• Hvad vil du gerne have at jeg forstår?
Disse 4 små spørgsmål er stærke – og du skal kun stille dem hvis du er 100% klar på at acceptere din partners svar uden at dømme stille spørgsmålstegn ved svaret. Det vil bare være som benzin på bålet og gøre din partner utryg og misforstået. At lytte, helt uden forsvar og beskyldninger skaber den empati der er ‘modgiften’ til forsvarspositionen. Spændingen i kroppen og vreden opløses lynhurtigt, når vi oprigtigt er villige til at anerkende at vores partners følelser og deres opfattelse af sandheden.
Læs også: skændes I meget? sådan kommer I tilbage på sporet
Empati skaber empati
Når man tager en bevidst beslutning om at gøre en indsats for at sætte sig selv til side for en stund, og kigger på sin egen del af et sammenbrud i et forhold, vil forståelsen for den anden få den nødvendige plads. Ved øvelse, vil vi over tid blive mere empatiske partnere og samtidig gøre vores partnere mere empatiske. Dette højere niveau af ansvartagen for egne handlinger vil fører til færre skænderier, mere harmoni og tæthed, og når vi først indser hvad der egentlig er på spil, vil også styrken, sundheden og motivationen til at træne empatien forøges, og vi vil ikke længere være villige til at nøjes med en kommunikation i vores parforhold fyldt med beskyldninger og forsvar. Vi vil alle gerne høres og føle os forstået.
Indlæg skrevet af Anna
Har I udfordringer og problemer i parforholdet, som I har svært ved at få talt om og gjort noget ved – så kan parterapi være en rigtig god løsning. På lovecast.dk kan du altid finde dygtige og erfarne parterapeuter, som kan hjælpe jer med at finde den rette vej videre. Se vores parterapeuter her.
Kategorier
- Annonce
- Bøger om parforhold
- Find Kærligheden
- Guides til parforholdet
- Ikke kategoriseret
- Indlæg fra vores parterapeuter
- Inspiration fra parterapeuter
- Jalousi
- Kommunikation i parforhold
- Lovecast news
- Lovecast ordsprog om kærlighed
- Magtkampe i parforhold
- Parforhold
- Parforhold 2025
- Parforhold og familie
- Parforhold og sex
- Parforhold og sociale medier
- Parforhold og utroskab
- Parforholdsøvelser
- Parterapi
- Skænderi og konflikter
- Skilsmisse
- Spørgeskema om parforhold
- Tips til at styrke parforholdet
- Udvikling af parforholdet
- Undersøgelse om parforhold
JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET
Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.
Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.
Tak for din tilmelding