Kategori: Indlæg fra vores parterapeuter

Denne kategori indeholder indlæg fra vores terapeuter. Her finder du uddybende viden omkring vores parterapeuter, så du bedre kan danne et overblik over mulighederne og vælge den helt rigtige terapeut

  • Overvejer du at blive skilt?

    Overvejer du at blive skilt?

    Forleden sad jeg og kiggede lidt forskellige parforholds statistikker igennem på nettet. Undervejs faldt jeg over Danmarks Statistiks nye opgørelse over skilsmisser for 2019, som overraskende nok for mig, viste et stort fald i skilsmisser på hele 30%.

    I 2015 toppede skilsmisser i Danmark, det var det år hvor flest par valgte skilsmisse som en løsning.

    Du kan se tallene fra Danmarks Statistik her:

    Hvad er årsagen til det faldende antal skilsmisser?

    Man kunne jo spørge sig selv hvorfor udviklingen pludselig går den „rigtige‟ vej, og om det generelt er blevet nemmere at være sammen som par? Er der kommet færre udfordringer, eller er vi bare blevet bedre til at vælge den rette partner? Måske skyldes den positive udvikling, at vi er blevet bedre til at håndtere de udfordringer og de forskelligheder der er i parforholdet?

    Der kan være mange forskellige årsager til det store fald i antallet af skilsmisser, og dem vil jeg kigge lidt på her.

    Når jeg ser på Danmarks statistiks tal, så tror jeg bestemt ikke at faldet i antallet af skilsmisser skyldes at det er blevet lettere at være sammen som par. Jeg tror heller ikke, at der er færre forventninger til forholdet og til hinanden i parforholdet.

    Vi lever i en travl tid, hvor det er bestemt ikke blevet lettere at være hverken studerende, arbejdende, forældre eller alt muligt andet, og det er bestemt heller ikke blevet lettere at være en del af et parforhold, eller at definerer forholdet sammen – og hver især m/k som en del af et parforhold.

    Jeg oplever derimod, at vi er blevet mere åbne omkring vores parforhold og at vi deler en større fortrolighed med vores partner. Derudover møder jeg også rigtig mange par der i stigende grad vender tanker og dilemmaer med tætte venner og nære relationer – og det har alt sammen en positiv effekt på parforholdet.

    Hvem kommer i parterapi?

    I parterapi møder jeg par i alle aldre og med mange forskellige udfordringer. Det kan være alt fra de helt unge par, som gerne vil hinanden, og som ønsker at finde frem til hvad det lige præcis er, der gør det vanskeligt for dem at være sammen. Par, som hver især er bevidste om at de har temaer med ind i deres relation, som spænder ben for dem, og som gør det svært at være sammen som par på en god måde.

    Jeg har også par, som enten tidligere har været gennem skilsmisse, og nu er bevidste om, at de har en partner, som de gerne vil blive sammen med, og at der er fortællinger og udfordringer – temaer med fra et tidligere liv og opvækst, som spiller ind i parrelationen. Temaer som der skal arbejdes med og forandres på.

    Udover det, kommer der par som efter 15, 20 eller måske 30 år sammen, måske er blevet lidt slidte, men hvor der stadig er en lyst til at være sammen, og hvor der er en høj grad af kærlighed og venskab i mellem dem. De mange år sammen har skabt en tryghed og en tæthed, men måske også en selvfølgelighed som gør, at forholdet kører på autopilot og der er ikke megen fornyelse, overraskelse eller gnist tilbage i hverdagen.

    Parforholdet

    Et parforhold skal bygge på et grundlag af respekt. Respekt for forskelligheden og respekt og forståelse for hinanden som dem vi er og for det vi er formet af.

    For mig som menneske og som terapeut er respekt og tillid måske de vigtigste elementer af det fundament et godt parforhold hviler på. Respektere vi ikke hinanden, kan vi ikke have tillid til hinanden, og så har kærligheden svære vilkår.

    Parterapi og samtaler med en udenforstående er en positiv ressource at trække ind i parforholdet, hvis I oplever at der er uløste konflikter og udfordringer imellem jer, som ligger og gnaver, og som skaber en følelse af mistillid og utryghed i jeres forhold.

    Konflikter kan ligge og ulme og skabe utryghed som gør, at I begge kan gå med en følelse af, at ikke blive forstået og aldrig helt set som dem I er. Samtidig kan det også betyde, at I aldrig helt ved om I er købt eller solgt – skal vi være sammen som par eller skal vi gå hvert til sit?

    Vælger I som par at I vil skilles, og at det vil være den bedste løsning for jer, så er det godt at vælge parterapi, for at kunne give slip på hinanden på en god nok måde, at få talt ud om det der er behov for, og at kunne dele den sorg det er – at skilles for jer begge to.

    Det er godt i et brud også at få talt om alt det gode der har været, og alt det der også igennem tiden har bundet jer sammen som par, og som i begge har følt betydningsfuldt i jeres forhold.

    Er der børn i familien, er det ikke „kun‟ de voksne der er i sorg og skal give slip, på det liv der var fælles som familie. At give slip på hinanden på en god måde, er også at tage de samtaler der skal til sammen, og hermed få skabt et fremtidigt fundament for et samarbejde til gavn for børn og voksne.

    For langt de fleste par vil det være en stor hjælp at invitere en parterapeut ind i de svære samtaler, så begge parter i forholdet føler sig set og hørt i skilsmissen og i aftalerne om det fremtidige samarbejde om jeres fælles børn.

    Indlægget er skrevet af parterapeut Karin Koch. Karin er eksamineret par -og psykoterapeut, og hun tilbyder kompetent parterapi fra sin praksis i centralt i København og i Hårlev på Sjælland. Du kan finde meget mere information om Karin ved at besøge hendes profil på Lovecast, som du finder lige her.

    Du kan også se vores store guide om parterapi, så du kan lære mere om parterapi. Du finder guiden lige her.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

    Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.

  • Ufølsomhed er en kompleks medspiller i relationer

    Ufølsomhed er en kompleks medspiller i relationer

    – samtidig kan den forandres hvis vi ønsker det.

    Jeg sad i går med en klient, som dybt berørt fortalte mig;

    »Jeg kan ingenting mærke, når jeg ser min hustru græde. Jeg kan ikke mærke mig selv og jeg kan ikke mærke min hustru.

    Jeg er ufølsom og hård, nærmest tom.«

    I min optik handler ufølsomhed, om et massivt og stærkt benægtelses forsvar.

    En overlevelses strategi, som er blevet skabt meget tidligt i os, da vi var mellem 0 og 2 år.

    Forsvaret inden os tænker; »Når jeg møder gråd eller selv har brug for at græde, skal jeg ikke reagere, jeg skal ikke elv græde og jeg skal ikke reagere på at andre græder. Hvis jeg reagerer på det jeg ser og føler sker, svigter den anden mig.«

    En reaktion ud i verden kan være;

    »Tag dig dog sammen. Du skal bare kunne tåle lidt mere pres, kom nu, hold dog op med det pjat.«

    Eller

    En uendelig insisteren på at få den anden endnu mere ned med nakken, ved at holde stædigt fast på sin ret.

    I situationen, føler den part som græder og er dybt ulykkelig sig på ingen måde set, mødt eller favnet.

    Modsat føler den anden part sig afmægtig og usikker, kan slet ikke overskue, hvad der sker og følelsen, som afløser uoverskueligheden er ofte voldsom irritation eller stor vrede.

    Quick and dirty adfærden buldrer frem.

    En del af vores gamle hjerne reagerer på det der sker ud fra et gammelt billede, som i Nuét bliver hentet frem fra fjernlageret i hjernen. Måske ser vi os selv græde og blive afvist af enten mor eller far, måske har vi igen og igen prøvet, at når jeg bliver ked af det, går de andre fra mig.

    Læs også: Hvad kan bringe parforholdet i krise?

    Hvis jeg bliver ved, selv om jeg har slået mig, eller er fuldstændigt udmattet, får jeg måske, kun måske anerkendelse.

    Så, hvad skal jeg så gøre, når du græder?

    Jeg kommer måske i konflikt med mig selv.

    Jeg kan vælge at blive enormt vred og sige stop.

    Jeg kan vælge selv at græde eller gå min vej.

    Jeg kan holde den anden i hånden og være sammen med den anden i det, der er svært.

    En ting er sikkert, vores gamle adfærd lever i bedste velgående, indtil vi vælger at forandre den.

    Vores adfærd afspejler vores kærlighed til og værdsættelse af vores partner og dybest set også til og af os selv.

    Er vi ufølsomme i vores par forhold, er vi også ufølsomme overfor os selv.

    Når vi begynder at interessere os for vores egen adfærd, bliver vi opmærksomme på den voldsomme effekt vores ufølsomhed belaster vores partner med og vi får ofte et ønske om at ville forandre vores ufølsomhed, fordi den er ubehagelig og måske gør meget ondt inden i os.

    Heldigvis kan vi arbejde med vor hjernes automatiske reaktions mønstre, så der kommer større balance mellem vores affekt/impulser og vores refleksion/rummelighed.

    Det betyder, at vi støtter udviklingen i os selv til, at mindske vores kampberedthed og primitive reaktioner til fordel for at forstærke de pragtfulde og skønne egenskaber, vi som mennesker rent faktisk er i besiddelse af.

    Så ja, vi kan forandre os fra ufølsomme til følsomme individer, og ja, opleve kærligheden på den fede måde gennem anerkendende dialog.

    Vær opmærksom og reager på ufølsomheden, når I møder den.

    Indlægget er skrevet af parterapeut Connie Skammelsen. Connie er eksamineret par- og psykoterapeut, med speciale i parterapi, og hun tilbyder parterapi fra sin praksis i Aarhus. Du kan finde meget mere information om Connie ved at besøge hendes profil på Lovecast, som du finder lige her.

  • Hvad kan bringe parforholdet i krise?

    Hvad kan bringe parforholdet i krise?

    Parforholdet varetager en vigtig funktion i vores liv. Af biologiske årsager er vi tæt knyttet sammen som mennesker og dybt afhængige af hinanden. At været et andet menneske nært eller have gode relationer, er en betydningsfuld værdi hos de allerfleste.

    Frygten for at blive alene, mistillid eller truslen om adskillelse kan skabe utryghed og et reelt tab, stor sorg.  Sorg, vrede, ængstelse, mistillid eller frygt kan være følelsesmæssige svar på uro i parforholdet og dette kan være medårsag til at bringe et parforhold i krise. At tolke den andens signaler og gøre sig forståelig kan være en udfordring, som måske ikke er så tillært fra barndommen eller mødt i tidligere parforhold.

    En grundsten i parforholdet, er at parforholdet skal kunne rumme to personers individualitet og individuelle behov, men også skabe rum og plads til fælles behov og gensidig tilgængelighed. Forholdet til den anden bør opleves som værende både et trygt sted, hvor der er plads til individuel vækst og udvikling og en følelsesmæssig rummelighed, hvor der er omsorg og støtte fra partneren når ønsket.

    Det parforhold, hvor begge partnere oplever, at der er mulighed for vækst og udvikling og samtidig rum for fælles behov gensidigt tilgængelighed, hvor der plads til forskellighed, selvstændighed og følelsesmæssig nærhed, vil opnå en god ”vi-relation”, og vil langt hen ad vejen klare de problemer der kan opstå i livet lettere, med en gensidig forståelse. Og omvendt vil det parforhold, hvor individualitet, personlig vækst og manglende følelsesmæssig nærhed, plaget af mistillid og frygt, give grobund for et ”parallelliv”, hvor vi-relationen er opdelt og forholdet vil opleves utrygt, og problemer kan blive uløste.

    Evnen til at tænke før vi taler, er en fantastisk måde til at forhindre, at kampe eskalerer. Parforholdet vokser og udvikler sig positivt, når man har evnen til at udsætte antagelser om den anden og i stedet være nysgerrig over hvad der nu sker.

    For den filosofisk tænkende læser, kan det anbefales, at læse den østrigske filosof Martin Buber i sin bog ”Jeg og Du”.

    Vækst og udvikling

    At have mulighed for vækst og udvikling i parforholdet skal ikke forstås som at man skal ”forsvinde” i et forhold og gøre ting for at undgå at blive følelsesmæssigt opslugt af sin partner. At imødekomme individualitet og personlig vækst er en kompleks proces, der betyder gensidig enighed og forståelse.

    Det handler ikke om, at skabe afstand eller give parforholdet en konstant omvæltning. Det handler om, at kunne definere sine grænser som et vigtigt skridt. Nogle par oplever at den ene eller begge er mindre differentierede og holder ”en dør på klem – for tænk nu hvis…”, og som løber deres vej, når parforholdet enten, for tiltagende betydning følelsesmæssigt, eller opleves for udfordrende.

    I parforholdet, ønsker vi, alt hvad stabilitet og engagement, tillid, tilhørighed og forandring giver, men vi ønsker, at det samme forhold også giver os mysterium, spænding og konstant nyheder. Denne kombination i parforholdet er en utrolig lang proces. Parforholdet lider når vi er langt fra hinanden og afstanden mellem hinanden er stor. Det er enten for meget aktivitet eller for lidt.

    Yderpunkterne vil være, at parforholdet lider af, på den ene side føle sig kvalt, at individualiteten er livet, der er ingen suverænitet eller følelse af autonomi uden at der skal ske noget med den anden, eller parforholdet være så langt fra hinanden, at parret føler sig frakoblet og ikke kan finde hinanden igen. Parholdet kommer i krise, når vi enten kræver vores fulde følelse af individualitet eller når samhørighed bliver omklamrende.

    At have evnen til individuel vækst (at differentierer sig), er solidt, men gennemtrængeligt, hvilket gør det muligt at tillade nærhed og intimitet samtidig med at du har en solid kerne af værdier og overbevisninger som du kan ændre uden at miste din identitet, din individuelle vækst. I begyndelsen af et kærlighedsforhold er vi tilgængelig for hinanden både følelsesmæssigt og rummeligt og et nej er et næste ikkeeksisterende ord.

    Der bliver brugt tid på at udforske hinanden seksuelt og følelsesmæssigt og individualiteten bliver et fællesskab, men det er også en startperiode som er følsom, hvor tvivl, usikkerhed og manglende selvtillid kan være en forhindring for tættere tilknytning.

    Formår det nystartede parforhold ikke at tage hånd om dette og få afklaret tvivlen, skabes der et tillids-svækkende forhold fra begyndelsen. Har den ene part været udsat for et følelsesmæssigt stort brud forinden og ikke helt afklaret, kan dette skabe usikkerhed for den modsatte part, og derved bringe parforholdet i krise.

    Mennesker tiltrækkes af hinanden af forskellige årsager og indimellem tiltrækkes vi af det, som vi ikke selv har. Ofte er den konstellation også det, som vi søger parterapi for.

    Det som før var det tiltrækningsmæssige, bliver lige pludselig også det som skænderierne går på. I et forhold bruger vi hinanden følelsesmæssigt med trøst og støtte, når der er behov for det og omvendt opmuntring til personlig udvikling og vækst. I forelskelsesfasen ser man sig ofte blind på den forskellighed, som hver især har med i ”rygsækken” og efterhånden som parforholdet udvikler sig og løsriver sig fra den dybe forelskelsesfase, kan problemerne opstå og virke forvirrende.

    Det som før var ”okay, det kan jeg leve med”, bliver lige pludselig problematisk og starten på et parforhold i krise. Forskellighederne i parforholdet skal der tages hånd om, men på en måde, hvor parret forliger sig med hinanden.

    Se også disse modeller:

    Parforhold - helt uden plads til udvikling

    Parforhold - med begrænset plads til fælles udvikling

    Parforhold - med plads til udvikling og fælles visioner

    Parforholdets seksuelle funktion.

    Omsorg for den anden er afgørende for parforholdets kvalitet og stabilitet. Gennem følelsesmæssig omsorg og tilgængelighed vil parforholdet blive mere tillidsfuldt og stabilt. En krise i parforholdet kan udfordre forholdets følelsesmæssige omsorg og ikke mindst det seksuelle forhold.

    Den seksuelle relation har brug for tryghed og tillid. Skal parforholdets seksuelle funktion, have mulighed for at udfolde sig, tage initiativ, slappe af, håndtere afvisning, vise sig nøgen, få orgasme og give sig hen, kræver det at parret oplever grad af tryghed og nærhed. Uden denne bliver det sårbart og usikkert.

    Forholdet har et paradoks, som består i, at vi på den ene side vil have tryghed og ro og følelsesmæssig omsorg og stabilitet og på den anden side søger imod seksuelle oplevelser af uforudsigelighed, spænding og nydelse.

    Det lange parforhold kan vælge at være mere opmærksom på dette paradoks, ved at søge uforudsigelighed, kreativitet og leg ind i det seksuelle forhold fremfor at søge nye partnere, for at opnå den anden side af paradokset.

    Forskellen mellem par som søger energi mod det parforhold som lader stå til, er at de fanger sig selv og anerkende det. De genfusionere ny energi, ny opmærksomhed, fokus, tilstedeværelse og tager initiativ i parforholdet som skaber nyt liv. De forebygger parforholdet uden krise.

    Parterapi

    Mange par søger parterapi, når der er uro og krise på sit højeste. Her møder de op med en forventning om en hurtig forandring og løsning på krisen velvidende om, at hurtige løsninger ikke eksistere i parterapi. Når nysgerrigheden i parforholdet er helt væk, når der er ligegyldighed, når der er selvtilfredshed, når der er en kronisk manglende forståelse og igen når der er kronisk kritik, tager det tid og motivation til at finde hinanden igen. Det er her parterapi hjælper.

    Parterapi handler om, at hjælpe i parforholdet med at forstå forskellighederne, omorganisere individuelle og fælles mønstre til nærhed og kontakt og have fokus på destruktive mønstre.

    Ofte starter parterapi med at afdække problemernes omfang og skabe klarhed over, hvordan parret får det bedre ved at få øje på såvel egnes som partneres behov, lyst, tanker såvel som selvstændighed. Det handler om at blive bevidst om det som trigges hos begge, der er med til at skabe en destruktiv løsningsmodel i diskussionerne. Det betyder, et parforhold som er motiveret på, at lære nye og måske mere fleksible måder, at håndterer uenigheder på og opbygge et fundament for tryghed og stabilitet i forholdet.

    Indlægget er skrevet af parterapeut Louise Kofoed Stender. Louise er eksamineret par- og psykoterapeut, med speciale i parterapi, og hun tilbyder kompetent parterapi fra sin praksis i Hillerød. Du kan finde meget mere information om Louise ved at besøge hendes profil på Lovecast, som du finder lige her.

    Se i lyset af Corona krisen, tilbyder lagt de fleste parterapeuter på Lovecast nu muligheden for online parterapi. Vil du vide mere om jeres muligheder for online parterapi, så vores store guide til online parterapi lige her.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

    Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.

  • Når parforholdet er sat i karantæne

    Når parforholdet er sat i karantæne

    Når et par går hjemme, op og ned af hinanden 24 timer i døgnet, kan der hurtigt opstå frustration, irritation og konflikter mellem parterne. Vi mangler plads til os selv og begynder at fokusere på de småting der irriterer os. Vi får ikke den pause fra hinanden, som vi normalt gør, når vi går på arbejde til hverdag og ud med vennerne. Nu sidder vi fast her, i karantæne, med vores elskede der irriterer os grænseløst.

    Ydermere kan den usikre situation vi er I nu, sætte parforholdet på endnu en prøve. Det er et voldsomt pres for en familie ikke at vide om vi har et job i næste uge, eller om vi skal sælge boligen. Samtidig med vi forsøger al lave dagens arbejde, med børn der hænger i vores ben, og måske bekymringer om ældre familiemedlemmer oveni.

    Når parforholdet kommer i karantæne

    Det er så utroligt vigtigt, at I får talt om, hvad I har behov for den næste fremtid, så længe i skal være derhjemme sammen. Det er en ny situation og ingen af os har prøvet det før, så tilpasning kommer næppe helt af sig selv, uden at I selv er opmærksomme på hvad I har brug for, for at gøre det hele lidt nemmere.

    Hvis I skal lykkedes med at få noget godt ud af tiden sammen derhjemme i karantæne, er I nød til at være åbne for hinandens behov. Husk på at et parforhold består af 3, nemlig dig, din partner og parforholdet, og der skal være plads til jer alle tre. Fordi i er i karantæne sammen, betyder det ikke at I skal lave alting sammen. Vi har helt forskellige behov og vi skal forsøge at hjælpe hinanden og give plads til hinanden.

    Læs også: Hvilket kærlighedssprog taler I?

    Vi reagerer forskelligt

    Vi reagerer forskelligt på sådanne situationer, nogle tager det helt roligt og andre grænser til panik. Der er ingen rigtig og forkert måde at reagere på, vi gør hvad vi kan. Det er her I kan støtte hinanden, frem for at gøre hinandens reaktionsmønster forkert. Vi kan lære noget af hinanden her, hvis vi ikke stædigt holder fast i at »min måde at reagere på er den rigtige, du skal reagere lige som mig«.

    Find fx på nogle ting I også kan lave hver for sig.

    Gå en tur på stranden eller i skoven alene, eller ind i et andet rum med en bog eller en serie, løb en tur. Lav aftaler når der er behov for plads til din partner, til dig og til jeres forhold med/uden børn. Og husk på at italesætte de frustrationer der opstår (uden bebrejdelser), og de behov du har. Det er alene dit ansvar at sørge for, at du får den plads du har brug for. Din partner kan på ingen måde ikke gætte det, ligesom du ikke kan gætte din partners behov i denne her situation.

    Det er nu vi især har brug for hinanden derhjemme, for situationen bliver ikke bedre af at vi krydrer den med irritation på hjemmefronten. Det efterlader os blot ensomme i vores eget hjem. Hvis det ikke er nu I kan støtte hinanden derhjemme, hvornår så?

    Indlægget er skrevet af parterapeut Vicky Cirkeline Volder. Vicky er eksamineret par- og psykoterapeut, med speciale i parterapi, og tilbyder parterapi fra sin praksis i København K og selvfølgelig I har selvfølgelig også mulighed for at komme i online parterapi. Du kan finde meget mere information om Vicky ved at besøge hendes profil på Lovecast, som du finder lige her.

    Se i lyset af Corona krisen, tilbyder lagt de fleste parterapeuter på Lovecast nu muligheden for online parterapi. Vil du vide mere om jeres muligheder for online parterapi, så vores store guide til online parterapi lige her.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

    Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.

  • Kom ud af kampen og ind i kærligheden

    Kom ud af kampen og ind i kærligheden

    Alt for ofte ses det at par går rundt og bekæmper hinanden, selvom intentionen med parforholdet, var at elske hinanden. Det bliver ofte en krig om hvem der “har ret”. Retten til at føle sig såret, retten til at være vred og skuffet, retten til at være den forurettet. Det er din skyld jeg ikke er glad… Se nu hvad du har gjort ved mig… Hvis du bare gad… Med andre ord, retten til at placere ansvaret for din lykke på din partners skuldre, og retten til ikke at opføre dig særlig kærligt i processen, for konflikten er kommet mellem jer.

    Det er et voldsomt smertefuldt sted at stå, og ofte kan det være umådeligt svært at se hvordan man kan komme ud af det. Særligt når man også – som mange par gør – siger til sig selv, jeg gør i hvert fald ikke noget før han/hun har bevist…  og det kan der gå rigtig lang tid med, hvis strategien nogensinde lykkedes.

    Det er ikke kun ødelæggende for parforholdet, men også for jeres egen integritet og livskvalitet. De fleste par mener at have prøvet alt, og alligevel føler de sig som ensomme sårede krigere på hver deres side af parforholdet, der ikke aner hvad de skal stille op, for at opnå det de begge med stor sandsynlighed ønsker; et kærligt forhold.

    Ofte er det fordi at de har prøvet mere af det der ikke virker. Der er skruet højere op for volumen med den forkerte musik, og de rykker et skridt længere væk fra hinanden. Indtil de en dag finder sig selv i en isoleret pseudo-jeg-behøver-dig-ikke verden, og til trods alligevel ikke kan komme ud af forholdet, fordi der er følelser for hinanden. Ingen af parterne vil erkende at de har brug for hinanden, at de elsker hinanden, eller tør vise deres sårbarhed over for hinanden. I hvert fald ikke før jeg får ret.

    Læs også: Hvad skændes I – egentlig – om?

    Ingen vindere i magtkamp

    I en sådan magtkamp er det ingen vindere, kun tabere. Det er ikke rart at komme hjem til sin partner, for han/hun er bare sur, og det er slet ikke hyggeligt mere. I stedet er I på hver jeres øde ø og bekriger hinanden, når I kunne grine over et godt glas rødvin mens maden er i ovnen.

    Det kan være både grænseoverskridende og smertefuldt at åbne op for kærligheden, at turde indrømme at vi bare vil have et kram, eller at vi har brug for hinanden. Vi kan forsøge at få kontrol over egne følelser, men vi kan ikke have kontrol over vores partners følelser og det kan gøre så forfærdeligt ondt at miste det.

    Vi beskytter os selv

    Derfor er mange tilbøjelige til at ‘beskytte’ sig i en sådan magtkamp, beskytte sig ved at bilde sig ind, at vi ikke har brug for vores partner, vi holder ham/hende i en armslængde, for vi kan sagtens klare os selv, og han/hun har jo åbenlyst heller ikke brug for mig. Vi skubber ham/hende væk på forhånd, lukker ned for intimiteten, sårbarheden og kærligheden og trodsigt (men såret) hejser skjoldet.

    Vi hejser skjoldet for vores partner og gør ham/hende til vores modstander, mens det imidlertid er det mønster mellem jer der er fjenden, og ikke hinanden. Det paradoksale er at det de fleste par så inderligt søger, er hinanden, nærhed, og være forbundet i kærligheden. Så hvis vi ikke tør tage chancen og lægge skjoldet fra os, åbner vi aldrig helt op for kærligheden. Og sandsynligheden for at miste sin partner i et kærligt forhold er væsentligt mindre, end i et forhold hvor man skal være væbnet til tænderne, inden man træder ind ad døren.

    Kæmpe for forholdet

    At kæmpe for forholdet er ikke ved fejlfinding hos hinanden, ved fordeling af skyld, eller via regnskab om hvem der bør gøre hvad og hvornår. Det er ved erkendelse af, at I er to sårede personer med hver jeres sæt af lige så betydningsfulde og gyldige følelser – med ligeværd. Det kan være voldsomt svært at æde, at din partner også kan være såret og har ondt, men det er oftest sådan det er, og det gør ondt og er ensomt ikke at blive hørt. Når man der imod bliver hørt, er det nemmere at komme ind.

    Indlægget er skrevet af Vicky Cirkeline Volder. Vicky er eksamineret par- og psykoterapeut, med speciale i parterapi, og tilbyder parterapi fra sin praksis i København K. Du kan finde meget mere information om Vicky ved at besøge hendes profil på Lovecast, som du finder lige her.

    Du kan også se vores store guide til parforholdet her.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

    Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.

  • Er gnisten i forholdet væk? Hvordan kan du genskabe den? Hvordan kan du forvandle modspil til medspil?

    Er gnisten i forholdet væk? Hvordan kan du genskabe den? Hvordan kan du forvandle modspil til medspil?

    Skrevet af par- og psykoterapeut Gerda Beck.

    Vi kender det allesammen – Det med at mærke, at når gnisten er der, ser vi den anden i et positivt lys. Vi føler os bekræftet, elsket, hørt og set. Det giver os en følelse af at være noget helt specielt, og nærværet, gnisten, der også skaber intimitet, har det godt. Alt det gode vi modtager, får vi lyst til at give tilbage, hvilket resulterer i en given og modtagen af positiv kontakt, og til en gnist, der kan flamme op, og blive til et varmt bål af nærvær, nærhed, god kontakt og intimitet. Vi har skabt en positiv overføring – den anden er altid varm og kærlig. Ofte starter en kærlighedsrelation på den måde.

    Når vi bliver skuffet over den anden, møder vi vores partner på en mere negativ måde, og så er idyllen brudt. Møder vi den anden negativt, bliver vi mødt på samme måde.
    Uenigheder kan indebære utilfredshed med den anden, og rigtig mange af os har det sårbart med at modtage kritik. Så forsvarer vi os på forskellig måde:

    I stedet for at lytte til den anden, forsvarer vi os: F.eks.‟ Du lytter heller ikke til mig‟! „Det er for dårligt!‟.‟ Du kan ikke være det bekendt‟ osv. Eller vi argumenterer for, at vi har ret og den anden har uret.
    Eller vi forsvarer os ved at lukke af og gå. Straffer den anden med iskold tavshed!
    I disse mislykkede forsøg på løsninger, forsvinder nærværet, gnisten og den gode dialog og kontakt. Dette modspil fører kun til kamp.

    Det er vigtigt at huske på, at de forskellige strategier til at løse uenigheder, ofte er nogle vi har lært i vores opvækst, og vi bruger dem i et forsøg på at nå den anden. Så vi benytter os ikke af dem med vilje for at genere den anden, men fordi vi har forskellige forsvarsmekanismer, når vi rammes på vores sårbarhed.
    Og fordi vi mangler brugbare værktøjer.
    Så nu er begynder kampen og chancen for at løse uenighederne er rigtig dårlig.
    Men hvad kan vi så gøre i stedet for?

    Et forslag til, hvordan i kan forvandle modspil til medspil

     

    Lær at ændre modspil til medspil - parterapeutisk redskab

    Forberedelse til en dialog om uenigheder

    1.Husk på, at uenighed ikke er det samme, som at din partner ikke elsker dig. I er to forskellige mennesker med hver Jeres præferencer og oplevelser, som I har  med i bagagen. I ser verden igennem hver Jeres briller. Den anden har ikke en anden mening end dig for at genere dig. Så den anden er ikke din fjende. Den du forelskede dig i er der stadig – der er bare kommet nogle forskelligheder på banen. I har hver især hver Jeres leverpostej på brillen!

    2. Prøv at sige til dig selv, at det er ok, at du mener som du gør, selvom den anden mener anderledes. Så behøver du ikke at føle dig truet af den andens modsatte synspunkter.

    3. Så kan du lytte til den andens synspunkter uden at føle, at du skal give køb på dine. For vil du selv lyttes til, så bliver du det kun, hvis du lytter til og anerkender den andens synspunkt.

    4. Ingen uenigheder/konflikter løses uden at du både får udtrykt, hvad du mener, og samtidig får lyttet til og anerkendt den andens synspunkter i en positiv dialog.
    Hvordan kan det gøres i praksis?

    Selve dialogen

    1.Sæt jer overfor hinanden med øjenkontakt. Al kommunikation giver mulighed for at mødes, hvis I kan mærke hinanden ved at se på hinanden..For at nå hinanden, skal I mødes på det følelsesmæssige plan, og det sker bedst gennem øjenkontakt. Så kan I bedre mærke, hvordan den anden har det og hvordan I selv har det. Men er det for svært, så nøjes med at have øjenkontakt i glimt, mens du kigger væk ind i mellem. Byd de følelser velkommen, som dukker op. Intet er forkert. Det kan være, du begynder at grine, mærke kedafdethed eller vrede. Alt er ok. Bare accepter det uden at ændre det.
    Men der kommer ingen ting ud af at sidde og tale til døren, i stedet for at tale til hinanden på en måde, hvor I kan mærke egne og den andens følelser.

    2. Den ene starter med at fortælle, hvad han/hun har på hjerte:
    Start hver sætning med at sige: „Når du gør det eller det, så gør det mig ked af det eller vred‟.
    Undgå at sige Du gør mig ked af det – dels er det forskelligt, hvad der gør mennesker kede af det, og dels er det vigtig at nøjes med at sige noget om dig selv.
    Så snart du siger „du gør mig ked af det‟ så lukker den anden af og opfatter det som en bebrejdelse. Og får lyst til at forsvare sig.
    Eks.‟ Det gør mig ked af det, når du ikke lytter til mig‟ nøjes med 2 sætninger – erfaring viser, at kommer du med mange lange forklaringer, så bliver det kun de ca to første sætninger, der bliver hørt.

    3..Lytteren: gentager, hvad den anden lige har sagt, helst med nøjagtig samme ordlyd: „Jeg forstår, at det gør dig ked af det, når jeg ikke lytter til dig.‟
    HUSK du siger ikke, at du er enig, men du siger underforstået: „Når du nu er skruet sammen, som du er, så forstår jeg, at det er sådan du har det.‟

    4. Derefter er det dens tur, der har udtrykt forståelse for den andens følelser, til at sige: „Det gør mig ked af det eller vred, når du….‟ og så 2 sætninger.
    Min erfaring er, at ovenstående fremgangsmåde virker bedst, hvis du følger den, som jeg skriver.
    Den giver mulighed for at få et følelsesmæssigt møde, hvor uenigheder løses uden aftaler eller forklaringer, men bare ved følelsen af at stå ved, hvordan hver især har det, og ved at blive lyttet til og anerkendt af den anden.
    Dette kan genaktivere gnist og varme følelser – helt uafhængigt af, at man ikke lover hinanden noget, eller aftaler om noget.
    Er det for svært at gøre selv, kan man få hjælp til det af en parterapeut.

    Eksempler på sætninger du ikke skal bruge,

    hvis du vil løse uenighed og skabe en god kontakt er f.eks.
    Alle sætninger, der starter med „Du er sådan og sådan‟
    Lange forklaringer, bevisførelser for, at du har ret.
    Alle sætninger, der starter med : „Du burde‟ ….
    Lad den anden tale færdigt uden at afbryde.

    Hvis du har svært ved ikke at afbryde, så forestil dig, at du æder en kamel 🙂 For hvis du behersker lysten til at afbryde, og lytter i stedet for, bliver du selv lyttet bedre til!

    Handler det om beslutninger, I er uenige om,

    er mit forslag, at I forhandler:

    I stedet for at starte med at gå på kompromis, så kan I starte med at sige, hvordan I helst vil have det, og derefter give noget af det, den anden ønsker sig.
    Det er altid bedre at få noget, end at gå på kompromis – selvom det ender sådan!
    Ovenstående er eksempler på, hvordan et modspil, der skaber kamp og skænderi kan forvandles til et medspil, der skaber kontakt og nærvær. Ligesom man som regel har mere lyst til intimitet med en partner, man føler sig mødt af, end en man føler sig angrebet af!

    Indlægget er skrevet af par -og psykoterapeut Gerda Beck. Gerda har sin praksis centralt i København og hun har årelang erfaring med at hjælpe par til et bedre og sundere parforhold. Du kan finde meget mere information om Gerda og hendes praksis ved at besøge hendes profil på Lovecast her.

    Du kan også se vores store guide til parforholdet her.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

    Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.

  • Hvad skændes I – egentlig – om?

    Hvad skændes I – egentlig – om?

    Det er ikke usædvanligt at et par kan skændes i timevis, nogle gange dagevis – og bagefter kan ingen af parterne rigtigt huske hvad der var konfliktens kerne. Eller begge to siger at det var noget ligegyldigt, som de slet ikke forstår at de kunne bruge så lang tid på. Ikke desto mindre gentager det sig på mystisk igen og igen.

    Hvis I kender den slags ørkesløse diskussioner, så ved I sikkert også at det i kampens hede kan føles nærmest livsvigtigt at få overbevist den anden om ens synspunkter.

    Når det bliver så vigtigt at få ret i selv betydningsløse spørgsmål, så er det fordi der er noget andet, noget ubevidst, på spil. Typisk handler det om at begge parter tror at der kun er plads til at én af jer har ret, at der kun kan være én opfattelse af virkeligheden, og konflikten opstår når I ikke er enige om hvordan virkeligheden ser ud.

    Læs også: ”Hvis bare han…” Stop med at vente – og giv!

    Der er kun én sandhed – og det er min!

    Det er ikke i sig selv et problem at I er forskellige og ser forskelligt på visse ting. Men hvis I begge tror at der kun er plads til én sandhed, så bliver der konflikt: for hvis jeg ikke kan lave dig om, så du bliver enig med mig, så er jeg tvunget til at være enig med dig, og så bliver min virkelighed jo forkert, og hvem har lyst til det?
    Det der på overfladen er uenighed om nullermænd, børneopdragelse eller hvad det nu er i jeres parforhold, er altså intet mindre end en eksistentiel kamp om retten til at definere sandheden/virkeligheden. Det er derfor I kan blive ved med at skændes, uden at det for alvor flytter sig.

    Skænderier i parforholdet

    Både-og

    Hvad skal der til for at ændre det mønster? Det er lige så enkelt som det i praksis kan være svært: I skal lade være med at ville lave hinanden om! Acceptere at I sagtens kan have hver jeres opfattelse af en sag, uden at det betyder at den ene er rigtig og den anden forkert.

    Det er ikke ENTEN-ELLER, men BÅDE-OG. Der kan godt være TO sandheder, og hvis I dropper at bruge krudtet på at overbevise hinanden om hvem der har fat i den lange ende, og i stedet lytter til hvordan verden ser ud for den anden, så vil I sikkert opdage at det ikke er så farligt at være uenige.

    Når I så har et billede af hvordan I hver især oplever en problemstilling, kan se på hvordan I som to ligeværdige parter vil løse den: Hvad vil I hver især gerne? Hvad kan I gøre hver især for at få det? Og hvad vil I gøre?

    I har begge to et ansvar for at skabe kærlighed, tryghed og trivsel i jeres forhold. Det kræver at I arbejder på samme hold og hver især gør jeres bedste. Og vent ikke på at din partner begynder: hvis du vil have et godt forhold, så gør hvad du kan. Det er svært at ændre gamle vaner, men husk at det du giver, får du som regel igen.

    Tips til en god kommunikation:

    1. 1. Bliv på egen banehalvdel, dvs. tal om dig selv (hvordan har du det, hvad vil du gerne osv.) i stedet for at kritisere din partner.
    2. 2. Lyt åbent og nysgerrigt til din partner uden at føle det som et angreb på dig at han/hun ser anderledes på tingene end du selv.
    3. 3. Fortæl ærligt hvad du ønsker af din partner.
    4. 4. Fortæl hvad du gerne vil give til din partner og til jeres forhold.

    Indlægget er skrevet af par -og psykoterapeut Hanne A Petersen. Hanne har sin praksis centralt i København og hun har stor erfaring med rådgivning og parterapi. Du kan finde meget mere infomation om Hanne Petersen ved at besøge hendes profil på Lovecast her.

    Du kan også se vores store guide til parforholdet her.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

    Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.

  • Skal vi acceptere at leve sammen som hund og kat?

    Skal vi acceptere at leve sammen som hund og kat?

    Nogle gange i parforholdet sker det, at der opstår et skred og vi ved ikke hvorfor eller hvornår det begyndte at gå galt. Man er måske begyndt at skændes mere end man plejede, og begge parter går skiftevis i forsvar eller til angreb. Ens naturlige reaktion på kritik er måske gået hen at blive til at sætte en mur op med den ene hånd, og kaste med mudder med den anden. Efterfølgende undrer du dig i dit stille sind over, hvorfor det gik så galt? Hvad er det der sker? Hvorfor er vi blevet som hund og kat? Kan det virkelig være rigtig det skal være sådan?

    Svaret er NEJ – vi må aldrig acceptere at leve som hund og kat – vi har nemlig fortjent meget mere end det.

    Heldigvis er flere og flere par begyndt at gå i parterapi, før det går så vidt – som et forebyggende-redskab for at skabe en anerkendende og funktionel kommunikationsplatform for at holde kommunikationen på rette kurs. Min erfaring er også at både unge og ældre invester mere i sit parforhold end tidligere, heldigvis – fuldstændigt som man investerer i alt mulig andet, lige fra fitness, til dyre middage i byen eller en ny smart bil. Faktum er, at par ofte kommer når de er ved at bide hovederne af hinanden og her er det ofte uoprettelig desværre – der er simpelhed så mange skår i kærligheden så det er svært at finde tilbage på sporet. Og så sidder de tilbage med spørgsmålet; hvordan kunne det gå så galt? Hvorfor har vi ikke standset op noget før, og set os selv i spejlet!

    Det er altid let at være bagklog, men det er aldrig for sent at stoppe op og spørge sig selv – hvad kan jeg selv gøre for at vi får det bedre sammen? Og hvad kan jeg og vi gøre for at få kommunikationen på ret kurs igen?

    NU har jeg faktisk gjort det lidt lettere for alle par, der gerne, på egen hånd, vil gøre en indsats for sit parforhold. En simpel måde at reflektere over hvad I kan gøre og helt lavpraktisk, finde ud af hvad der kan styrke jeres parforhold. Jeg har efter 10 års erfaring med samtaler og parterapi, udviklet et let og håndgribeligt værktøj. Det er et dialogværktøj der gør jer klogere både på hinanden og på jer selv. Det betyder også I kan rette op på jeres parforhold indenfor husets fire vægge.

    Læs også: Er det muligt at finde tilbage til det sunde, monogame parforhold?

    Parterapeut Lene Sheila Gjørup

    Dialogkortene er bygget op af 50 skarpe spørgsmål, der åbner op for at I kan se på hinanden fra en anden vinkel. At der bliver rusket op i jeres fasttømrede mønster og I får reflekteret om hvad I vil sammen og i hvilken retning I gerne vil hen sammen. De 50 spørgsmål udfordrer dig til at åbne op omkring dine egne behov og forventninger til dit forhold. Dialog- og proceskortene kan I tage frem når det passer jer og der er mange muligheder at anvende dem på.

    Måske er det en god gave til jeres parforhold. Det er en måde at komme tættere på hinanden og et værktøj der frembringer følelser og kalder nærheden og intimiteten tilbage i forholdet. Min erfaring fra min psykologiske praksis er, at mange par er låst fast i nogle kedelige og negative mønstre. Kommunikation går skævt og dagligdagen bliver en lang kedelig trummerum. Med dialogkortene kan i pleje jeres parforhold når det passer jer. Det er et fleksibelt værktøj, der gør det nemt

    at starte et sted. Herefter kan man altid søge parterapeutisk støtte, men kortene kan være en isbryder og en indgang til at gå skridtet videre og søge professionelt støtte.

    Har du nogle spørgsmål til artiklen her eller hvordan I kan komme videre i forholdet, så kig forbi min profil her. Her kan du også finde mere om dialogkortene til par.

    Som følger af Lovecast, få du 10 % rabat. Brug rabatkoden LOVECAST, når du bestiller kortene!

    Indlægget er skrevet af Lene Sheila Gjørup. Lene har årelang erfaring med parterapi og rådgivning til par, og hun tilbyder parterapi fra sin praksis på Østerbro i København og i Nordsjælland. Du kan finde meget mere infomation om Lene ved at besøge hendes profil på Lovecast, som du finder lige her.

    Du kan også se vores store guide til parforholdet her.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

    Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.

  • Når utroskaben truer – saboteres kærligheden til din elskede

    Når utroskaben truer – saboteres kærligheden til din elskede

    Halvdelen af befolkningen, som er i et parforhold, er utro!

    Når statistikken i dag fortæller at der i halvdelen af alle parforhold findes utroskab, hvad tænker man så!  Det vil sige, at flere af de mennesker du omgiver dig med i hverdagen, er utro!  Det er måske din veninde, kollega, fætter, søster, chef, naboen. Wups!! Tænk lige lidt over det. Når statistikken siger det, hvordan takles det så?  Er det fordi tiden som monogam er forbi? Eller skal det bare accepteres og være en del af ens liv? Det er der helt sikkert mange meninger om.

    Når nu rigtig mange i dagligdagen går og også får lyst til andre end dem, de lever sammen med, hvordan tager man så hul på en samtale om formodet utroskab eller bare forsøge at undgå utroskab?  Vil man kunne tåle at høre sandheden om utroskaben, hvis det var? Alt har en konsekvens. Lever du et liv i sandhed eller på en løgn? Hvad bør ændres lige nu?

    Hvem kan man tale med utroskab om, og få lettet sit hjerte og søge hjælp hos til at takle krisen?

    Man kunne starte med at spørge sig selv om bare nogle af de nedenstående spørgsmål.

    – Har I i jeres parforhold defineret, hvad utroskab er, og er der sat rammer?

    – Har du spurgt dig selv om, hvad du vil gøre hvis du var utro? Vil du fortælle det eller vil du ikke fortælle det til din partner?

    – Har du undersøgt med dig selv, hvad årsagen faktisk er til, at du er måske er utro?

    – Hvad vil du gøre, hvis du opdagede at din partner var dig utro?

    – Tør du vide sandheden omkring utroskaben? – Og hvorfor din partner valgte at være dig utro?

    Dernæst søg professionel hjælp til at komme igennem utroskaben, også sammen med din partner! Det er den, der ikke er utro, der definerer hvad utroskab er. BUM!!

    Med professionel hjælp kan forsøge man redefinere kærligheden og samlivets fremtid. Noget man måske skulle have gjort for længst, men det druknede efter forelskelsesfasen og hamsterhjulets hverdag i et liv med fuld knald på hus, børn, karriere, sport, venner osv.

    Kærlighed er naturligvis meget forskellig fra menneske til menneske og defineres lige så forskelligt. Hvad gør man, når monogam kærlighed ikke længere er nok i en parrelation, og den ene part søger bekræftelse og måske sex udenfor parforholdet?

    Hvad bør man overveje hvis man vil finde tilbage i kernen i sit parforhold!

    Jeg mener, at ærlighed er en af grundværdierne i et godt og udviklende parforhold, hvor man kan udvikle sig også seksuelt sammen, hvis man ellers tør at fortælle, hvad man egentlig ønsker og drømmer om.

    – Få svesken på disken og frem med det, som man ikke tør fortælle hinanden, som skaber afstand, usikkerhed og utryghed mellem partnerne – dårlige vibes.

    – Hvornår skal man tage den svære samtale, om det der er svært i parforholdet! Gør dig nogle tanker om tid, sted og bed evt. om hjælp til at takle situationen.

    Der findes to slags ærlighed. Den som man fortæller andre, og den man fortæller sig selv. Her bør man få professionel hjælp, så man kan komme tilbage på rette spor, både i parforholdet og i høj grad til sig selv – Måske ved man ikke at man fortæller sig selv to sandheder!!

    Kærligheden mellem mennesker er forskellig. Nogle kan tilgive utroskab, andre ikke. Derfor er det så vanskeligt at vide på forhånd, om man kan forsætte parforholdet efter utroskab! Du ved helt sikkert selv, hvad der giver mening for dig? Ellers bed om professionel hjælp.

    – Har du valgt at blive i et forhold hvor utroskab er opdaget, evt. tilgive, bør man sammen undersøge ”spilleregler” for det ”nye” parforhold. Skal man holde sammen, dyrke kærligheden og de seksuelle oplevelser? Undersøge hvad utroskab har lært jer og hvilke signaler I tidligere har været stødt på, og måske ikke fået håndteret? Undersøge hvad I havde overset imellem jer, det er ofte det hele værd og meget at vinde.

    – Hvad skal der bygges videre på og hvorfor? Hvad bør der ændres på og hvor ofte bør I følge op i jeres team – holde ”bestyrelsesmøder”? Hvad skal undgås og hvad skal der gøres meget mere af, og hvorfor?

    Risiko for at der i et parforhold med dårlig kommunikation, både findes dårlig eller ingen sex er ekstremt høj og måske er det derfor, at skilsmisseprocenten i Danmark pt.er på over 50 %.

    Det vil sige, at der både er der en stor risiko for, at man bliver skilt, men der er lige så stor risiko for, at du eller din partner er utro. Det er voldsomt skræmmende. Men intet mindre end en mulighed. Vi er måske bare rigtig dårlige til at kommunikere, være ærlige og stå ved det som vi er – Hvis vi ved det.

    En skilsmisse er en alvorlig handling og griber dybt ind i mennesket, både for den der går og hos den der bliver forladt. Det er dog fortsat et stort tabuemne at tale om, at den der går i et parforhold, også lider en stor sorg og det er helt sikkert, at omverdenen ligeledes finder det svært. Alt i alt er det for alle parter, børn, familie, kolleger, venner osv. en voldsom tid, at skulle igennem og det tager tid, og kan trække voldsomme og dybe spor, også socialt og økonomisk.

    Ønsker du at blive klogere på din rolle i forbindelse med utroskab, så søg professionel hjælp og kom stærkt videre.

    Jeg lover dig, at der er en stor gevinst i at være ærlig og dermed opnå en følelse af integritet og frihed. Det vil være nemmere i fremtiden at kunne stå ved sig selv, og senere kunne elske andre, når man kan se sig selv i øjnene og fortælle, hvad man ønsker også af et parforhold både i nutiden, men særligt i fremtiden.

    Indlægget er skrevet af Birthe Kock-Jensen. Birthe certificeret parterapeut, sexolog, coach og hun er også lægeeksamineret specialist terapeut i smerter & akupunktur. Derudover er hun både underviser, foredragsholder og certificeret
    Skyggevejleder v/psykolog Mette Holm, og hun har praksis i både Århus, Aalborg, Ebeltoft og Esbjerg. Du kan finde meget mere infomation om Birthe ved at besøge hendes profil på Lovecast, som du finder lige her.

    Du kan også se vores store guide omkring utroskab her.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

    Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.

  • ”Hvis bare han…” Stop med at vente – og giv!

    ”Hvis bare han…” Stop med at vente – og giv!

    »Hvornår fatter han, hvad jeg har brug for?«, »Hvornår holder hun op med at …«

    Har du også taget dig selv i at gå og vente på, at din partner en dag bliver eller gør præcis, som du drømmer om? Og har du mærket skuffelsen, når forandringen alligevel udebliver?

    Det er ikke bare spild af tid, men også gift for dit parforhold at gå og vente på en forandring i den anden, og derfor anbefaler parterapeut og autoriseret psykolog Lars Otto Vinderød, at du starter med selv at gøre noget andet, end du plejer.

    Værsgo – fra mig til dig!

    Mange af os tror, vi kan inspirere andre til at forandre sig: »Kunne du ikke forandre dig lidt, du?« Hvor tit tror du, det sker? Hvad er så løsningen? Det er at ændre din egen tilgang, så du ikke længere bare håber og forventer, at noget sker, men at du tænker over, hvad du aktivt kan gøre, som du har en indflydelse på.

    Du skal i gang med at »give gaver«, forklarer Lars Otto Vinderød og understreger, at det ikke handler om røde roser og chokolade, men snarere om »længere snor« og accept af den anden.

    Du kan f.eks. ikke få din partner til at holde op med at smaske højlydt ved bordet, men måske kan du få dig selv til at acceptere det? Det er en stærk gave at sige til din partner: »Det gør ikke noget – den accept får du af mig, min ven«.

    I faldt for solsiden hos hinanden, og med tiden opdagede I, at der fulgte en skyggeside med. Når man har kendt hinanden i længere tid, bliver øvelsen at indse, at det ene ikke eksisterer uden det andet. I må lære at sætte pris på helheden, og den gave, du kan give, er at acceptere din partners skyggeside, forklarer psykologen.

    Læs også: Samtale skal give en dybere forståelse – ikke løsninger

    Lav ønskelister

    Vejen mod et bedre parforhold kan ses som en tretrins-raket, hvor du først indstiller dig på og begynder at give ”gaver”. Næste trin er forhandling: I udveksler ønskelister og laver »byttehandler«, og tredje og sidste trin er den overordnede accept: At nå frem til at slutte fred med det, som er – at acceptere at intet er perfekt, heller ikke din partner og dit parforhold.

    Men først skal I have de skuffede forventninger frem i lyset. Det er nemlig ofte dér, hunden ligger begravet:

    I har ikke fået skabt klarhed om aftaler og de forventninger, I hver især har. Derfor er det en del af processen hen imod den store gaveudveksling, at I begge får sat ord på, hvad I kunne tænke jer fra den anden. Helt lavpraktisk skal I skrive hver jeres ønskeliste.

    Bagefter mødes man med hver sin liste med alt, hvad man kunne tænke sig – det kan være lige fra en flyvemaskine til solskin i morgen, til at man kunne tænke sig, at der ikke lå sure sokker derhjemme. Ud af den øvelse opstår en form for imødekommenhed, fordi man får lov til at komme med sine inderste ønsker fuldstændig uimodsagt i et rum, hvor den anden også er. Og deraf opstår en slags fællesskab.

    Samtidig får man lavet en ønskeseddel over, hvad man godt kunne tænke sig – og den anden får mulighed for at kunne levere noget: »Det vidste jeg ikke, du savnede – det får du af mig – værsgo«. Og så begynder man at opleve glæden ved at give og glæden ved at få noget, man ikke havde regnet med, fortæller Lars Otto Vinderød, der har gode erfaringer med gave-øvelsen og oplever, at de fleste par hurtigt kommer på en bedre kurs, så snart de fanger pointen:

    At når man giver, så får man også.

    En uromantisk handel

    Selvfølgelig er der et lille »men«:

    I den her proces vil man også opdage, at der er noget på den andens ønskeseddel, som man ikke kan eller vil give eller imødekomme. På den måde får man udkrystalliseret de ting, der kan forhandles om. Måske opdager man, at man ikke er enige om rengøringsniveauet, men så kan man til gengæld forhandle: »Hvis du tømmer opvaskemaskinen, så står jeg for vasketøjet«. Jeg giver det her – har du lyst til at give noget til gengæld? Det er gaver – og modgaver. Det er en handel.

    Og hvis du synes, det lyder uromantisk, så har du hørt helt rigtigt. Den rosenrøde happy end er en illusion, som psykologen gerne er med til at punktere:

    Sidste niveau i arbejdet er at indse, at det her bliver vi aldrig enige om, og det må vi bare leve med, og sådan er det. Det giver også en tryghed. Det ender jo aldrig. Slutresultatet er, at man accepterer, at det aldrig bliver færdigt. Du kan ikke komme af med problemerne: Du kan vælge mellem at slås med problemer, du ikke kan løse, eller du kan tage fat i dem, du kan løse. Det er det valg, du har.

    Indlægget er skrevet af Lars Otto Vinderød. Lars er parterapeut og autoriseret psykolog med praksis på Vesterbro i København. Han har mange års erfaring med at hjælpe par gennem konflikter, kriser og tillidsbrud, og hans oplevelse er, at mange hurtigt finder tilbage til kærligheden, så snart de begynder at se på hinanden og problemerne på en ny måde. Besøg Lars´ profil på Lovecast her.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

    Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.

  • Utroskab handler om, hvor du er med dig selv

    Utroskab handler om, hvor du er med dig selv

    Utroskab fremkalder stærke følelser og er svært at håndtere. Hvis du eller din partner har været utro, kan parterapi hjælpe med at skabe indsigt og forståelse for den situation, I befinder jer i – og for de følelser og grænser I hver især har.

    Utroskab er ikke et sort eller hvidt begreb, selvom det typisk beskrives sådan både i medier og i vennekredsen. Billedet er langt mere nuanceret, når det kommer til, hvilke par der oplever utroskab, og hvad det handler om for den enkelte, der søger andre græsgange udover parforholdet. Og det er ikke altid krystalklart, hvor grænserne går for, hvad der er utroskab.

    Har vi en aftale?

    »Overordnet set kan utroskab defineres som et aftalebrud. At man bryder eller afviger fra den aftale, man har med sig selv og sin partner omkring lige netop deres parforhold. Det er dog de færreste, der rent faktisk har sat sig ned og talt grænser og forventninger i parforholdet igennem,« siger parterapeut og sexolog Bernadette Grandjean, som arbejder med par og singler, der står med problemstillinger omkring utroskab.

    Hvad der er utroskab for den ene part, er det ikke nødvendigvis for den anden. »De fleste har formentlig en god idé om, hvad der overskrider partnerens grænser i parforholdet, men der kan sagtens være forskel på, hvordan man håndterer sine egne behov og grænser, og hvad man ville tillade sin partner,« udtaler Bernadette.

    Utroskab er almindeligt, men vi taler ikke om det

    »Når vi ser på statistikkerne for utroskab, handler det om cirka halvdelen af alle parforhold. Utroskab er almindeligt. Alligevel er der ingen, der har lyst til at vedkende sig, at de kunne indeholde træk, som potentielt kunne ende ud i at lede til utroskab. Frastødende træk som at lyve, bedrage, tilbageholde, grådigt rage til sig, spille dobbeltspil eller afvise virkeligheden,« mener Bernadette Grandjean og fortsætter:

    »Så utroskab bliver et tabu, fordi ingen vil eje det eller håndtere det ved at ‚smide svesken på disken’ så at sige.«

     »Utroskab i sig selv er ikke lig med, at den pågældende er verdens væmmeligste menneske. Eller at kæresten ud fra dårlig dømmekraft har fejlet i valg af partner. Det handler måske snarere om, at den enkelte ikke har taget en ærlig samtale med sig selv og sin partner. Utroskab kan handle om ren og skær ubetænksomhed, eventyrlyst, »FOMO« (fear of missing out) – men det hænger alligevel sammen med, hvor bevidst og ærlig du er omkring dine egne grænser og behov.«

    Læs også: Julefrokosterne emmer ikke nødvendigvis af sex og utroskab

    Tag et kig i spejlet

    Bernadette Grandjean taler om at tage »den svære samtale« – et kig i spejlet, rolig vejrtrækning og en snak med god tid til at tale om de ting, der ikke nødvendigvis er så rare og nemme at tale om.

    »Vi mennesker er ikke fuldkomne, uskyldsrene eller fejlfri. Det ved vi jo godt. Alligevel har vi utroligt høje forventninger til, hvad vi selv og vores partner skal levere og kunne rumme i parforholdet. Og ikke mindst hvad vi kan forvente af kærligheden. Den skal helst køre fnugrullen over enhver impuls til at forfølge fristelser og egoistiske behov.«

    De personlige behov og grænser harmonerer ikke nødvendigvis altid med vores »bedre halvdel«, mener eksperten og fortsætter:

    »Når det kommer til at stå ved egne behov for eksempel anerkendelse, social inkludering eller at (over)præstere, kan der ske det, at du underkender dig selv, fordi det umiddelbart kan virke nemmere bare at satse på, at tingene løser sig selv – for I elsker jo hinanden.«

    Men selv om ivrige kønshormoner i din krop kan få det til at føles sådan i starten, bliver du ikke et fuldstændig andet menneske ved at få en kæreste (og heldigvis for det – ellers ville det jo ikke være dig, din kæreste elsker!).

    »Grundliggende personlige behov og grænser forsvinder ikke af at blive ignoreret, fordi vi ikke har lyst til at forholde os til dem. Og I vil komme til at såre hinanden i parforholdet, også selvom I er trofaste og ikke havde den fjerneste forestilling om det, da I så på stjerner sammen under åben himmel. I vil også overleve. Men utroskab kan netop opstå på baggrund af, at de personlige behov eller grænser ikke er blevet taget vare på. Hvad enten det handler om ‘FOMO’, trang til bekræftelse, angst for at blive låst fast eller noget helt syvende,« Siger Bernadette Grandjean.

    Kæmp – flygt – frys

    Fordi det kan være så svært at forholde sig til de ubehagelige sider, rammer utroskab langt de fleste som et lyn fra en klar himmel. Der var ingen sikkerhedsgennemgang af procedurer i tilfælde af brand, krise eller nedfald, da parforholdet satte af fra landingsbanen og lettede. Ingen iltmaske eller redningsvest.

    »Når vi finder os selv i en uventet og pludselig situation med noget så ubehageligt og frastødende, rammes mange på deres fundamentale følelser, deres verdensbillede og selvopfattelse. Og dermed også på deres instinktive beskyttelsessystem, der aktiverer én af de tre overlevelsesstrategier: Kæmp, flygt eller frys,« uddyber parterapeuten og fortsætter:

    »Desværre er den her automatpilot sjældent særligt befordrende for vejen tilbage til sig selv og eller parforholdet. Fordi det by-passer de rationelle centre i hjernen, som normalt hjælper dig til et mere reelt og nuanceret billede af virkeligheden. I stedet står der bare et lille barn inden i og råber og skriger, at du ikke kan stole på nogen, at verden er et farligt sted, og at du enten skal løbe væk, tage kampen op (og dræbe!) eller lade som om, du allerede er død, så du senere kan snige dig væk og i sikkerhed.«

    Dag 0 i dit nye parforhold – eller dit eget liv

    Når det rykker ved så dybe følelser, er det svært at kunne hjælpe sig selv. Derfor er det vigtigt at få professionel hjælp til at håndtere parrets situation.

    »Min opgave som terapeut er at skabe nogle rammer for parret, så de kan få plads til i tryghed at udforske, hvordan deres virkelighed ser ud. Der ligger et vigtigt element i at finde ind til oprigtigheden og ærligheden hos begge til at blive klogere på deres historie og nuværende situation. Selv om der kan være ubehagelige ting at forholde sig til, ligger der paradoksalt netop i dét en måde at komme ud af smerten på,« forklarer parterapeuten og fortsætter:

    »Jeg hjælper parret til at sætte ord på de følelser, behov og grænser, de ikke har fået talt om endnu, og giver dem værktøjer til at finde ud af – hvis de ønsker at være sammen – hvordan skal de så forny sig for at blive sammen og rumme begges behov og grænser? Og hvis ikke – værktøjer til at gå fra hinanden i forhold til kommunikation omkring for eksempel børn og praktiske ting, efter man går fra hinanden.«

    Bernadette Grandjean opfordrer parret til at vælge, hvornår de vil starte ved dag 0 i deres nye parforhold eller i hver deres liv, hvis de ikke ønsker at blive sammen.

    »Det kan godt provokere, men det handler om at skifte perspektiv, ikke om at slette historien«, forklarer Bernadette.

    Så det handler altså om at få taget den svære samtale før eller siden. Bernadette Grandjean påpeger, at det aldrig er for sent, og at der ikke kun er én rigtig måde eller nogen hurtige løsninger, når det kommer til de svære følelser og udfordringer i tilværelsen.

    Indlægget er skrevet af Bernadette Grandjean og er rettet af Signe Stange Jensen. Bernadette har sin praksis i Valby i København, og du kan se Bernadettes profil på Lovecast her. 

    JA TAK, TILMELD MIG TIL LOVECAST NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet og få masser af inspiration og tips til parforholdet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik.

  • Hvorfor giver parterapi overhovedet mening?

    Hvorfor giver parterapi overhovedet mening?

    »Hvorfor er vi egentlig sammen«?

    Har I stillet hinanden det spørgsmål for nylig?

    For hvad er det helt præcist der binder jer sammen, og hvad er det gode ved at være jer to? Hvorfor valgte I hinanden, og hvad var det lige I faldt for dengang i mødtes? Har I har talt med hinanden om det indenfor de sidste år?

    Et parforhold er dynamisk og det udvikler sig konstant hele livet igennem. Det sker i et samspil mellem alle de påvirkninger der kommer fra parret selv – men udviklingen bliver også skabt af alle de påvirkninger, der kommer fra omgivelserne. Disse påvirkninger, er med til at forandre os som mennesker, og det skaber både dynamik og udvikling i parforholdet.

    »Vi er vokset fra hinanden«, »vi er for forskellige«, »vi passer ikke sammen længere«, er sætninger jeg ofte hører når et par kommer i terapi fordi de oplever at samlivet pludselig er blevet svært.

    De fleste har glemt – eller måske aldrig vidst – at et parforhold skal plejes og passes. Hvis man ikke passer på parforholdet blegner det, og VI’ et forsvinder ganske langsomt. Gnisten, fællesskabet og følelsen af at være to forsvinder, og erstattes af to parallelle liv, og det skaber nogle gange også en følelse af ensomhed. Til sidst bliver en skilsmisse den eneste udvej for nogle par.

    Det ærgelige er, at vi ofte har vildt travlt med at passe og pleje en masse andre ting i livet – det har vi nemlig lært hjemmefra. Cyklen skal ordnes, bilen skal have olie og tænderne skal tjekkes – men vi har ikke lært at et parforhold også har brug for jævnlige eftersyn, for at fungere optimalt. Og det er virkelig ærgeligt, da jeg er helt overbevist om, at rigtig mange skilsmisser kunne udgås, hvis parterne havde forstået vigtigheden af at pleje parforholdet, og af at passe på kærligheden mens den stadig er der – og det kan et eftersyn hos en parterapeut jo hjælpe med.

    »Hvordan er vi sammen som par«?

    »Lever vi det liv vi gerne vil«?, »Hvilke udfordringer har vi i forholdet lige nu«?, »Er det sådan vi gerne vil være sammen« og »Hvordan er det at være os«? 

    Er det mon spørgsmål I stiller jer selv og hinanden ind imellem?

    Meningen med at være sammen i et parforhold ændrer sig hele livet igennem. De ting I har sammen lige nu, bliver måske afløst af nogle helt andre om et år eller to. Det kan være I får børn sammen eller flytter til en anden by. Måske rejser I til udlandet, skifter job, bliver færdige med en uddannelse eller måske sker der noget helt andet. Dem I var da I mødtes, er I ikke længere. I er nu formet af det liv I lever nu og her og af alle de påvirkninger der er og har været. Derfor giver det god mening at undersøge hvad det er I ønsker at være sammen om i jeres parforhold, og om det stemmer overens med tingenes tilstand som det ser ud lige nu.

    Læs også: Samtale skal give en dybere forståelse – ikke løsninger

    Rigtig mange par kommer lidt opgivende i parterapi og har på forhånd konkluderet at årsagen til problemerne skyldes deres forskellighed. Forskellig opfattelse af situationer, et forskelligt menneskesyn, forskellige holdninger eller hvad det nu kan være.

    Men det er ikke forskelligheden der er problemet i jeres parforhold! Problemet er jeres manglende vilje og evner til at acceptere og forstå hinandens forskelligheder.

    I mange parforhold udkæmpes en kamp om at få ret og en kamp for at udjævne forskelligheden. Det ender ofte med at parret langtsomt tilpasser sig hinanden, og efterhånden som årene går bliver de mere og mere ens. På mange områder er denne dynamik ganske fin, da det er nødvendigt at slibe nogle kanter og gå på kompromis i alle de relationer vi indgår i. MEN – det gælder ikke om at lave om på hinanden, så vi kommer til at ligne, mener og synes det samme – for hvem vil være gift med en kopi af sig selv?

    Hvorfor giver parterapi mening? 

    Et parforhold bliver ofte »automatiseret« og parterapi hjælper jer med at gå på opdagelse hos hinanden. I Parterapi vil I blive bevidste om den måde I er sammen på og hvad det betyder for jer – både som par og som individer. I vil få overblik over det der virker og er godt i jeres parforhold – men også over det der ikke virker.

    Det kræver vilje og motivation at forandre tingene I et parforhold og det er som udgangspunkt ufatteligt svært at gøre alene. Vi har ofte brug for at blive set, mødt og lyttet til, og vi har samtidig brug for at blive spejlet og få feedback fra en uvildig 3. part, som ikke er en del af parforholdet og som ikke er farvet eller partisk – derfor er en parterapeut en oplagt mulighed.

    Parterapi Grafik, som illustrerer et liv i et parforhold

    Indlægget er skrevet af parterapeut Karin Koch og redigeret af Lovecast redaktionen. Karin er en del af terapeut fællesskabet Terapihuset, og har praksis centralt i København. Se Karins fulde profil på Lovecast her.

     

    JA TAK, TILMELD MIG TIL LOVECAST NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet og få masser af inspiration og tips til parforholdet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik.

  • Grundfrygt

    Grundfrygt

    De fleste af os går rundt med en grundfrygt. Den blev sat tidlig i vores liv, engang vi i barndommen oplevede at vi blev adskilt fra kærligheden. Den vigtige kærlighed som mor/far er indbegrebet af at være for det lille barn.
     
    Grundfrygten kan ske så tidligt som, at vi som spæde ikke fik opfyldt vores rette behov, på rette tid, og i rette dosis. Men det er også et grundvilkår for forældre, at de er oppe imod ikke, at kunne være perfekte!
    Forældre gør som udgangspunkt, det bedste de kan, og det er ganske normalt, at vi som forældre opfylder modsat af, hvad barnets behov er. Vi prøver os frem, og håber at ramme rigtigt.
    Forældre er ikke perfekte og vi skaber ikke perfekte børn.
    Men et barn der er blevet voksen, kan tage et valg om at få kigget på, hvad der er med til at forhindre frit flow.
     
    En grundfrygt kan f.eks. være:
     
    Frygten for adskillelse
    Frygten for ikke at være elsket
    Frygten for ikke at høre til
    Frygten for kassering
     
    Normalt går vi jo ikke sådan rundt og har fokus på vores grundfrygt, for vi har lært os selv, for alt i verden, ikke at skilte med den. Vi laver en beskyttelse af os selv, i form af overbevisninger og af noget adfærd. Det er en overlevelsesstrategi, er en slags beskyttelse af os selv. På den måde forstået at overbevisninger spiller sammen med grundfrygten.
     
     
    Hvis grundfrygten er frygten for kassering kunne en overbevisning om sig selv være at »jeg skal gøre mig fortjent«, »jeg skal ikke skille mig ud fra mængden«,»jeg skal opføre mig pænt«, »jeg skal ikke gøre mig for synlig« for ellers så opdager de, at jeg ikke fortjener at høre til, og så bliver jeg kasseret, og så bliver jeg ikke elsket, og så går jeg til grunde.
     
    Så hvis jeg i bund og grund er bange for at blive kasseret, så er det vigtig for mig at gøre mig fortjent til at være »en del af«. Flinke-pige-rollen, eller flinke-fyren passer fortrinligt ind her, de tilpasser sig omgivelserne og undgår helst konflikter.
    For ikke at blive kasseret af andre, kan vi paradoksalt nok »kasserer« os selv forinden, blot for at komme i forkøbet om ikke at blive kasseret af andre.
     
    Målet om ikke at blive kasseret er vi ikke særlig bevidste om, det ligger dybt i os, så vi har måske ikke engang specifikt fokus på selve relation vi er i, men mere på en adfærd, der handler om at være flink, eller yde og gøre.
     
    Arbejdet for dem som indeholder ovennævnte grundfrygt, kunne være at få set på gamle overbevisninger og introjekter. Få arbejdet på at få skabt en egen-støtte, og opbygget et selvværd, og med bevidsthed og nye erkendelser sluppet frygten, og i stedet omfavnet hele sig.
    Er beslutningen taget om at gå i terapi, så skal der nogle gange ikke så meget til, før folk hurtigt får et bedre sted at stå i livet.

    Indlægget er skrevet af parteapeut Inge Hülsen. Inge har praksis på Frederiksberg i København. Se Inges fulde profil på Lovecast her.

     

    JA TAK, TILMELD MIG TIL LOVECAST NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet og få masser af inspiration og tips til parforholdet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik.

  • Julefrokosterne emmer ikke nødvendigvis af sex og utroskab

    Julefrokosterne emmer ikke nødvendigvis af sex og utroskab

    Julefrokost står oftest for humor, leg og løssluppenhed.
     
    Den løssluppenhed der mærkes i stemningen, handler om at vi endelig kan give slip på den præstation, som vi har været underlagt hele året.
     
    For rigtig mange er julefrokosten et symbol på, at her bliver man set som det menneske man er, og ikke bedømt på sin præstation. Det kan godt være at man bliver luret på sit udseende, og får nogle anerkendelser på det, og nok også derfor, gør man noget ekstra ud af sig selv til denne lejlighed. For anerkendelse har vi brug for! ..og i sær hvis vi er underernærede på det punkt.
     
    Der ligger en frihed i, ikke at blive set på med en vurdering på sin præstation som kollega/ansat. Til julefrokosten skal der ikke bevises eller leves op til arbejdsopgaver eller deadlines.
     
    Til julefrokosten er alle lige. Vi drikker og vi skåler, og alkoholen hjælper med at smelte vores forsvar, selvkritik og rollespil ned.
    Titler og rang glider af skjorten, og vi står småblottet – men frie – i julelysenes skær. Situation klarer vi fint, for med støtte i selskabet, med fornemmelsen af at vi er i »samme båd«, gør, at vi fint kan undvære den daglige maske.
     
    Vi stadser os op, og glædes over anerkendende smil og blikke. Der ligger accept i luften, og hvem ønsker ikke at indånde lidt af det? i sær hvis vi er underernærede.
     
    Men hvorfor er det så, at det ender med baller på kopimaskinen, og med en »kviky« i garderoben?
    Kort og godt så er hæmningerne røget, samtidig med masken. Eller anderledes sagt; så er det en undertrykt energi, der er blevet sat fri.
     
     
    Min påstand er, at vi leger for lidt, vi knalder for lidt, vi modtager for lidt anerkendelse, og vi accepterer os selv for lidt. Vores seksualitet og vores indre legebarn har vi undertrykt. Og det er noget jeg mener, er livsvigtigt at have kontakt til!
    Er vi i sammenhænge hvor vi skal præstere, kan vi komme til at gøre køb på vores behov og på vores følelser som menneske.
     Vi får sat os selv til side, og vores autentiske jeg sat på holdt.
     
    Er man underlagt et skarpt tankemønster, hvor man er meget adfærdskorrigerende på sig selv, ja så er leg, lyst og kreativitet holdt tilbage. Vores autentiske jeg vil ellers rigtig gerne lege, vil gerne være en fri sjæl, hvor rigtig meget er tilladt. Men rigtig mange af os er tillagt opdragelse og tilpassethed om at opholde os på den smalle sti, en sti der indeholder krav og forventninger med alvor og et fornuftige liv med masser af mål for øje.
     
    En jobsituation med meget kontrol og styring, og hvor der ikke er tid til de nære snakke, gør, at vi holder høflighed og maskespil OG kortene tæt til kroppen.
     
    Julefrokosten har fået det ry, at vi her giver slip på kontrollen. Og det er nok også sandt for mange af os sætter den indespærrede energi, som leg, kreativitet, lyst og behov, fri. Og har vi på hjemmefronten også begrænsninger og tilbageholdt energi i liv, lyst, leg og seksualitet, ja så er det nærliggende at alt dette bliver sat fri til julefrokosten, for her er det gjort tilladt.
     
    Hvis vi i vores parforhold ikke bliver mødt på vores følelser og behov, og
    hvis vi ikke bliver tilfredsstillet i god kontakt og seksuelle møder med vores partner, ja så er det ikke ualmindeligt, at vi vil blive påvirket af en julefrokosts fordomsfrie og åbne energi.
    Jeg taler for, og arbejder på, at vi skal have mere god trivsel ind i alle hjørner af vores liv. Fungerer vores parforhold godt, så vil en
    julefrokost være en fest, vi med tryghed kan sende vores kæreste til, uden at være bekymrede, fordi derhjemme har vi liv, lyst, leg, kreativitet og gode seksuelle møder, hele året rundt.
     
    Julefrokosterne emmer af livslyst og minder os om mangel på sjov trivsel i hverdagen. Og det er derfor, vi gælder os til julefrokosten.
    Julefrokosterne er hvad vi gør dem til.
     
    Det er jo op til den enkelte, om man en gang om året vil kopiere ballerne, eller om man faktisk hele året vil have kontakt til sit indre legebarn, og leve et nærværende liv med flydende energi.
     
    Skrevet af parterapeut
    Inge Hülsen

    Inge Hülsen tilbyder effektiv parterapi fra sin klinik på Frederiksberg i København. Se Inges fulde profil på Lovecast her.

    Vil du vide mere om parterapi? – så se vores store parterapiguide her. Den kan give svar på en række spørgsmål omkring parterapi og hvordan et terapiforløb typisk foregår.

     

    JA TAK, TILMELD MIG TIL LOVECAST NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet og få masser af inspiration og tips til parforholdet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik.

  • Den vigtigste faktor for et godt parforhold

    Den vigtigste faktor for et godt parforhold

    Hvordan hænger det sammen, at det både kan være så ubeskriveligt dejligt at være i et parforhold, at det hele føles som meningen med selve livet, når det også kan være så smerteligt, opslidende, hårdt og drænende at være i en tæt og forpligtende relation til et andet menneske?
     
    Det er da paradoksalt, at parforholdet både kan være kilde til så megen lykke – og så megen ulykke. Eller er det?
     
    Når jeg arbejder med par og i min klinik i Århus, har jeg fokus på mange ting, for der er mange ting at have fokus på, når et par træder ind ad døren og viser mig den tillid det er at dele deres relation og dens sårbare steder med mig. Jeg kan ikke have fuld opmærksomhed på det hele hele tiden, men der er én ting jeg aldrig lader slippe ud af mit opmærksomhedsfelt.

    Det vigtigste for et parforhold er kontakten

    Den vigtigste enkeltstående faktor:

    Kontakten mellem parret – og derfor selvfølgelig også de ting der er med til at styrke den, og hvad der står i vejen for den.

    Den vigtigste faktor i et parforhold er, set ud fra en emotionsfokuseret og tilknytningsbaseret tilgang til parterapi, kontakten.
    Vi mennesker er skabt til at være i kontakt. Vi kan ganske enkelt ikke tåle ikke at være det. Når vi bliver i tvivl om kontakten, om der er ”hul igennem” til dem der er vigtige for os, så kalder vi.
    Denne video om Still Face eksperimentet af Edward Tronick illustrerer det fænomen på fineste og mest hjerteskærende vis.
    Som det ses, kan vi kalde på mange måder, når vi gerne vil i kontakt. Først venligt, inviterende og imødekommende. Så lidt højere og mere tydeligt og insisterende. Derefter får formen karakter af desperation og protest. For til sidst at blive til resignation og opgivenhed, hvis vi ikke føler, at vi lykkes med at komme igennem til den anden part og blive taget mod i vores behov for at få kontakt.

    Når mønsteret tager kontakten

    Det samme mønster ses i parforhold, hvor den ene eller begge parter bliver i tvivl om, om der er hul igennem til det menneske, som er betydningsfuldt. Vi kalder på kontakt. Nogen gange venligt og inviterende. Nogen gange ved at råbe og skælde ud. Nogen gange ved at kalde den anden alt muligt, som vi godt ved ikke er særlig smart, men som er et forsøg på at få kontakt og få en reaktion.
    Det gør nemlig ondt, når der ikke er kontakt. Til gengæld er det så dejligt og beroligende og varmt og trygt, når kontakten er der, og det er muligt at komme igennem, til den man elsker.
    Derfor går parterapi dybest set ud på at kortlægge de mønstre (adfærd, reaktion, tolkning) hos parret, som stjæler kontakten imellem dem, og hjælpe dem til at blive et team om at træde ud af de mønstre, i stedet for at lade mønstrene komme imellem dem og begynde at bekæmpe hinanden.

    Kontakten skal plejes

    Der er mange ting man kan gøre for at give næring til kontakten. For det skal den have. Kontakt er ikke en statisk størrelse, som bare er der én gang for alle. Eller som altid vil være der, hvis man er ”rigtige for hinanden”. Kontakten er dynamisk og foranderlig og påvirkes af mange faktorer i læbet af en dag. Eller i løbet af blot et par sekunder.
    Derfor skal den plejes og næres og værnes om. Hver dag.
    Her får du et helt konkret redskab til at bruge de fire gratis muligheder for at nære kontakten mellem dig og din partner, som hver eneste dag byder på.

    Fire særlige muligheder

    Hver dag er der fire særligt oplagte muligheder for at værne om kontakten, give den næring, og genskabe den, hvis den er røget (og det er den ind imellem).

    • Når vi vågner og får øje på hinanden for første gang den dag.
    • Når vi skilles og tager afsted i hver sin retning til dagens opgaver
    • Når mødes igen ud ad dagen efter at have været adskilt en del timer
    • Og når vi går i seng og afslutter den dag.
    De fire tidspunkter giver jer som par mulighed for at give jeres kontakt en portion omsorg og benzin. Her er mulighed for at stoppe lidt op og bruge lidt ekstra tid (bare et par sekunder) på at connecte.
    Når I ser hinanden for første gang den dag, så sig ”Godmorgen” med øjenkontakt og lad jer hvile i den i et par sekunder.
    Når I skilles for dagen, så brug lige fire sekunder mere på det næste gang. I stedet for at råbe ”hej hej” ude fra gangen, og gå ud ad døren med et halvt svar som kvittering, så brug de ekstra sekunder det tager på at sige ordentligt farvel. Med øjenkontakt og et smil. Måske også med kropskontakt. En hånd på armen eller et kys. Vær nærværende når du siger ”Jeg kører nu. Hav en god dag!”
    Når I ses igen senere på dagen, så giv jer selv plads og tid (igen er det sekunder, det handler om) til at mødes i ordentlig og tyk kontakt.
    Når I slutter dagen og lukker ned, så luk også jeres kontakt kærligt ned, så den ikke flagrer uforløst. Tag jer selv og jeres relation så alvorligt, at I siger godnat til hinanden – også selvom dagen måske har budt på uenigheder eller I har såret hinanden. Tiden ved godnat er en mulighed for at række ud til hinanden og til kontakten igen. Uenigheder er meget nemmere at håndtere, hvis der bare er kontakt imens.

    Jo, det har du tid til

    Dette kan gøres på 4×4 sekunder, så ”vi har for travlt og har slet ikke tid til den slags” er ingen undskyldning. Tværtimod vil det spare jer tid på sigt. I vil nemlig komme til at bruge mindre tid på at misforstå og såre hinanden, på at blive modløse og i tvivl, og på at skulle reparere kontakten igen, når den har fået større brud.
    Den vigtigste enkeltfaktor i et parforhold er kvaliteten af kontakten, og parternes evne og villighed til at pleje den og være til rådighed for at genskabe den, når den er røget. Med dette simple redskab er du godt på vej til at styrke kontakten og dermed jeres parforhold!
    Rigtig god fornøjelse!
    Heidi Agerkvist
    Psykolog og Parterapeut
    Århus
  • Hvorfor går det ofte galt med parforholdet, efter sommerferien?

    Hvorfor går det ofte galt med parforholdet, efter sommerferien?

    Hvad er det lige der sker, når en familie kommer hjem til det kolde Danmark, efter en uges badeferie i syden, og er klar til at gå hver for sig? Hvorfor boomer antallet af skilsmisser i efteråret? Man skulle da umiddelbart tro, at en ferie i syden iført sangria og helpension, ville være det absolut bedste for parforholdet… Og det er det også ofte – desværre, bare ikke altid.

    Men hvorfor ikke?

    Fordi vi pludselig kan mærke os selv og hinanden når vi er på ferie, uden det ellers så velkendte stress-filter. Når pligterne ikke længere fylder, når vi ikke er styret af et vækkeur der ringer alt for tidligt, så vi kan stå op og få familien i gang, imens vi selv gør os klar til at gå på arbejde, komme hjem, måske hente børn på vejen, lave mad, handle, lufte hunden, støvsuge, tømme opvaskemaskinen fra i går, hænge vasketøj op, hjælpe børnene med lektier, stege kyllingefilet og snitte salat, spise, rydde det hele op, få børnene i bad, gå med hunden igen, se lidt nyhederne, gøre klar til koldhævet bolledej, falde død om i sofaen, dyrke lidt sex – eller måske bare ligge krop til, imens vi fantaserer om at sove næsten en nattesøvn inden vækkeuret ringer, for så at stå op og gentage hele rutinen igen.

    Et eller andet sted i hverdagens trummerum og sure pligter, kan det være rigtig svært at bevare forelskelsen og kærligheden. Kærligheden har nogle gange en tendens til at drukne i pligter og alverdens ting vi skal forholde os til. Måske er vi blevet lidt ensomme uden at vide det – for vi har ikke den nødvendige tid til at mærke hverken os selv eller vores partner. Vi mister ofte evnen til at mærke os selv, for det er der simpelthen ikke plads til. Måske elsker vi ikke længere vores partner, som vi gjorde engang. Måske ved vi ikke hvor vi har lagt den følelse, vi var så vilde med, og som gjorde, at vi byggede hele dette hektiske liv op sammen. Og helt frivilligt endda. Noget er forsvundet, men vi kan ikke sætte fingeren på hvad det, og vi kan ikke finde det.

    Men hvad er der galt?

    Inderst inde ved vi nok godt hvad der er galt – men heldigvis, så stjæler hverdagens stress og travlhed tiden fra os, så vi ikke bliver konfronteret med sandheden mere end allerhøjst nødvendigt. Vi tvinger os selv videre i det liv vi har opbygget, vi bliver en del af en masse, og det kan vi faktisk godt finde ud af. Mennesker er flokdyr, og vi kan godt fungere i masse-styrede bevægelser. Også selvom vi inderst inde ikke er lykkelige. Også selvom vi inderst inde har hemmelige drømme om, hvad der ellers kunne være til os, langt væk fra disse rammer. Men vi lever i det, og vi lever med det – for vi kan godt lide trygheden – vi kan godt lide pengene og vennerne og at have råd til 2 ugers all-inklusive sommerferie i sydens sol for hele familien.

    Men når vi så endelig kommer på ferie og ikke har tusind pligter og forskellige gøremål vi skal tage os af, så bliver vi pludselig konfronteret med virkeligheden, vi sidder der i solen med en kold sangria. Pludselig opdager vi at vi ikke elsker hinanden længere. Vi er sammen. Hele tiden. Vi kan ikke lade som om, og der er ikke noget vi kan gemme os bag. Vi får virkeligheden serveret i et ubarmhjertigt dagslys. Så taler vi sammen i aftensolen – vi tør pludselig være ærlige, mens vi sidder der med solbrune ben og føler os dejligt veltilpasse i egen krop. Vi finder undervejs ud af, at vi måske begge føler den samme mangel og den samme længsel.

    Tid til refleksion

    Vi kan mærke os selv på en anden måde når vi er væk hverdagens stress. Her kan vi nemlig se vores parforhold og vores partner i et nyt perspektiv. Vi håbede måske at kærligheden »bare« var forsvundet lidt i hverdagens travlhed, stress og tiden der flyver. Men i ferien flyver tiden ikke. Her sidder vi overfor hinanden. Og så går det galt. Så begynder vi at tale om det vi mangler og savner i vores liv, og som begynder at presse sig på – og før vi ved af det, har vi aftalt at prøve at splitte op når vi kommer hjem. Enten for at skabe et blidt split eller for at se om det ville kunne skabe et savn, som kan få os tilbage til en hverdag med mere kærlighed og romantik.

    Læs også: Parforhold og sommerferie

    Nogle gange har en måned på en briks i en af vennernes gæsteværelse ikke den ønskede effekt for problemerne i parforholdet – og så kan konsekvensen jo virkelig være nedslående. For at opdage at man ikke længere elsker sin partner er en smertefuld erkendelse, som nok skal indhente os før eller siden. Også selvom vi ikke altid kan mærke det. Men det kan vi på en sommerferie. I ferien har vi nemlig tiden til, at mærke hvordan vi i virkeligheden har det med hinanden, og hvad vi føler – for der er ikke noget vækkeur der ringer om morgenen og redder os fra virkeligheden og tvinger os igennem tusindvis af pligter i løbet af dagen.

    Artiklen er skrevet af parterapeut Marie Safina Kademann.

    Parforohldet får det ofte svært efter sommerferien

    Mange par oplever problemer efter sommerferien. Parterapi være en oplagt mulighed for få parforholdet tilbage på sporet og taget hånd om problemerne – og i nogle tilfælde, for at undgå en skilsmisse. Mange parterapeuter på Lovecast tilbyder en kort gratis telefonisk samtale, hvor I kan få afklaret om parterapi kan hjælpe jer.