Din kurv er lige nu tom!
Kategori: Tips til at styrke parforholdet
Du har selv et ansvar for at skabe det parforhold du ønsker
Det kan være svært at bevare kærligheden og omsorgen for hinanden i et langvarigt forhold. Konflikter, skænderier og sårede følelser har det med at hobe sig op og skabe afstand imellem os. Derfor er det vigtigt at være bevidst om at det kræver en indsats, at skabe nærhed, samhørighed og tryghed i parforholdet. For når parforholdet fungerer, så styrker det vores livskvalitet.
I starten af et parforhold er der nærmest ingen grænser for hvad vi er villige til at gøre for hinanden. Det er let at finde kompromisser og både skænderier og konflikter er noget der hører til hos alle andre.
Men sådan bliver det ikke altid ved med at være. For hen ad vejen begynder forskellighederne at dukke op, og det kan være med til at skabe konflikter og skænderier der handler om alt fra børneopdragelse, økonomi, praktiske gøremål i hjemmet eller noget helt andet.
Trivslen i parforholdet er afgørende for livskvaliteten
For rigtig mange mennesker er det svært at bevare et trygt og sundt parforhold, som begge parter trives i. Men netop trivslen i parforholdet har afgørende betydning for vores psykiske og fysiske helbred og derfor skal udfordringer i parforholdet tages alvorligt. Det er nemlig sådan, at et sundt og velfungerende parforhold har større betydning for vores livskvalitet end andre centrale områder af vores tilværelse, som eksempelvis økonomi, arbejde, venner og vores fysiske helbred.
Læs også: Hvilket kærlighedssprog taler I?
Kontakten er vigtig
Hvis man oplever at den følelsesmæssige kontakt til hinanden gradvist bliver mindre, betyder det ofte, at man også begynder at tage mere afstand fra hinanden. Og når afstanden imellem parterne bliver større, bliver motivationen til at nærme sig den anden mindre. Man kan altså hurtigt komme til at ende i en ond og selvforstærkende spiral, hvor afstanden langsomt bliver større og større og man glider længere og længere væk fra hinanden.
Det kommer ofte til udtryk ved et skift i opfattelsen af vores partner, som gradvist bliver mere negativ.
Bevar interessen for din partners følelsesliv og genskab kontakten
Kontakten imellem os i et parforhold, kan beskrives som et følelsesmæssigt bånd der knytter os sammen. Det følelsesmæssige bånd kendetegnes ved nærvær, fysisk – og følelsesmæssig intimitet, fællesskab, samhørighed og dialog og det er netop disse ting der får os til at opleve en stærk kontakt til hinanden.
Når alt går godt i parforholdet, er det let at bevare kontakten til hinanden. Men når konflikter og uenigheder har tæret på parforholdet i en længere periode, er kontakten nogle gange nærmest forsvundet, og så er det vigtigt at arbejde bevidst med at få den tilbage. Den kommer nemlig ikke af sig selv og i nogle perioder skal man arbejde mere med den and i andre. Det er helt normalt.
Du kan styrke kontakten ved at:
- • spørge ind til hinanden hver dag
- • kysse hinanden og at have fysisk kontakt
- • lægge mærke til de gode ting den anden gør
- • tage en fridag eller måske et spaophold sammen
Her er et forslag til hvor du kan booke et spaophold til dig og din partner. (Reklame)
3 gode råd til at pleje dit parforhold
Det kræver en aktiv indsats at skabe og bevare et velfungerende parforhold. I nogle perioder kan det ligefrem være et hårdt arbejde og kræve en stor indsats.
Her er 3 ting du kan gøre for at styrke relationen og derved også dit parforhold:
1) Skab nærhed
Betragt parrelationen som et arbejde, som løbende skal passes. Nærhed og kontakt er nogle af allervigtigste ingredienser i parforholdet. Du kan skabe mere nærhed ved at røre og kysse din partner dagligt eller ved at give et stort kram.
2) Fokuser på dig selv
I stedet for at være optaget af hvad din partner gør forkert, kan du i stedet forsøge at vende blikket mod dig selv. Måske kan du gøre mere for at skabe et velfungerende parforhold og for at genskabe en stærk kontakt? Vi har ofte en tendens til at reagere negativt på vores partners handlinger, og det handler i bund og grund om vores eget indre liv og meget lidt om vores partner. Find modet til at kigge indad i stedet for at skyde skylden over på din partner – også selvom det kan være rigtig svært.
3) Tag ansvar
Tag ansvar for jeres fælles relation og engager dig i din partner og i forholdet i det hele taget. Læg ikke ansvaret og initiativet over på din partner. Spørg i stedet dig om hvordan du selv kan gøre parforholdet bedre? Hav fokus på hvordan du på daglig basis kan tage aktivt ansvar for jeres fælles relation.
Indlægget er skrevet af redaktionen. Du kan finde meget mere information om parterapi ved at læse vores store guide til parterapi, som du finder lige her: guide til parterapi.
Kategorier
- Annonce
- Bøger om parforhold
- Find Kærligheden
- Guides til parforholdet
- Ikke kategoriseret
- Indlæg fra vores parterapeuter
- Inspiration fra parterapeuter
- Jalousi
- Kommunikation i parforhold
- Lovecast news
- Lovecast ordsprog om kærlighed
- Magtkampe i parforhold
- Parforhold
- Parforhold 2025
- Parforhold og familie
- Parforhold og sex
- Parforhold og sociale medier
- Parforhold og utroskab
- Parforholdsøvelser
- Parterapi
- Skænderi og konflikter
- Skilsmisse
- Spørgeskema om parforhold
- Tips til at styrke parforholdet
- Udvikling af parforholdet
- Undersøgelse om parforhold
JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET
Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.
Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.
Tak for din tilmeldingParterapeut: Et velfungerende parforhold handler om tryghed og tilknytning
En af de største udfordringer i parforholdet er ifølge par- og psykoterapeut Janne Oreskov, at vi ikke føler os trygge nok til at åbne os over for vores partner.
Gennem hele vores liv, knytter vi bånd til mennesker omkring os. Når vi er børn, er den vigtigste relation vores forældre. Men når vi er voksne, så bliver vores partner i de fleste tilfælde vores vigtigste og mest intime relation, og derfor er denne relation også den mest sårbare i vores liv. Men selvom relationen til vores partner kan være svær, så mener Janne Oreskov, at det er ekstremt vigtigt, at vi alligevel tør at åbne os over for hinanden i parforholdet. For når vi viser, hvem vi er og begynder at se den anden, som han eller hun er, bliver forholdet mere trygt, og vi udvikler både parforholdet og os selv hver især.
Gennem hele vores liv, knytter vi bånd til mennesker omkring os. Når vi er børn, er den vigtigste relation vores forældre. Men når vi er voksne, så bliver vores partner i de fleste tilfælde vores vigtigste og mest intime relation, og derfor er denne relation også den mest sårbare i vores liv. Men selvom relationen til vores partner kan være svær, så mener Janne Oreskov, at det er ekstremt vigtigt, at vi alligevel tør at åbne os over for hinanden i parforholdet. For når vi viser, hvem vi er og begynder at se den anden, som han eller hun er, bliver forholdet mere trygt, og vi udvikler både parforholdet og os selv hver især.
Der kan være mange årsager til, at vi ikke føler os trygge nok til at åbne os i vores parforhold, og ifølge Janne Oreskov, så er det ofte faktorer, som stammer helt tilbage fra vores tidlige barndom.
»Hvis man er vokset op i en familie, hvor man ikke har snakket om følelser, så kan man også have svært ved både at forstå og at tale om følelser i sit parforhold. Derudover møder jeg også mange mennesker, som hele livet har følt sig forkerte, utilstrækkelige eller værdiløse. Det er desværre ret almindeligt at have disse negative oplevelser fra barndommen, og det betyder derfor også, at man som person bliver bange for at åbne sig op, og derved knytte sig til sin partner,« fortæller Janne Oreskov.
Læs også: Derfor går det ofte galt når vi kommunikerer
Men ifølge Janne, så er det ikke kun negative oplevelser fra barndommen, som påvirker vores parforhold, også udefrakommende faktorer kan være skyld i, at vi pludselig oplever usikkerhed og mister fodfæste.
»Hvis man i forholdet oplever kriser, som eksempelvis dødsfald i familien, sygdom eller utroskab, så kan vi miste følelsen af samhørighed,« fortæller Janne Oreskov og forklarer yderligere: »Vi har med andre ord brug for opmærksomhed fra vores partner, det vil sige tilgængelighed, respons og en oplevelse af at blive prioriteret i parforholdet. Hvis vi ikke føler os prioriteret af vores partner, så mister vi både den følelsesmæssige og seksuelle gnist i parforholdet,« vurderer Janne Oreskov og uddyber: »at få det første barn er ofte den største udfordring for parforholdet, da det ændrer alle prioriteter og bringer spørgsmålet om tilknytning op«.
Det er Kernen til problemet, der skal findes
Hvis et terapiforløb skal have den bedste effekt, så gælder det om at nå ind til problemets kerne i starten af terapiforløbet. Derfor benytter Janne Oreskov sig af den såkaldte Emotionsfokuseret Parterapi, som er en videnskabelig og praktisk metode, til at afdække udfordringer i forhold til tryghed, identitet og voksentilknytning.
»For mig handler det lynhurtigt om at finde frem til, hvor hver især er i forhold til tryghed. Efter den første session giver jeg derfor parret et spørgeskema med hjem, med spørgsmål, som handler om følelsen af tryghed i deres parforhold, og som de så hver især skal svare på uden at tale sammen. Det giver et godt billede af, hvor de er henne i forhold til tryghed og hvor godt de kender hinanden,« forklarer Janne Oreskov.
Men hvis et terapiforløb skal være effektivt, så er det ifølge Janne Oreskov ekstremt vigtigt, at begge parter er indstillet på, at de både skal åbne sig op for deres partner og terapeuten.
»Hvis begge personer ikke er parate, så hjælper terapien ikke, og så er det i virkeligheden både spild af tid, energi og penge. Og netop derfor handler den første session også om, at få afdækket hvad de ønsker med deres terapiforløb, og hvor de hver især håber at komme hen. Slutteligt får jeg også afdækket, om begge parter føler sig trygge i mit selskab. Fordi, hvis de ikke føler sig ligeværdig behandlet, set og hørt, af mig, så hjælper terapien overhovedet ikke,« fastslår Janne Oreskov.
Indlægget er skrevet af Didier Larsen
Om Janne Oreskov
Janne Oreskov er uddannet psykoterapeut ved Psykoterapeutisk Institut, og hun har siden 2010 hjulpet par med deres parforholdsproblemer. Hun er særligt specialiseret i at afdække det, der ligger under afstand, konflikter og skænderier. Hun har praksis i Roskilde, og ud over sin hjemmesiden oreskov.dk, har hun også en profil hos Lovecast.dk.
JA TAK, TILMELD MIG TIL LOVECAST NYHEDSBREVET
Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet og få masser af inspiration og tips til parforholdet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik.
Tak for din tilmeldingKategorier
- Annonce
- Bøger om parforhold
- Find Kærligheden
- Guides til parforholdet
- Ikke kategoriseret
- Indlæg fra vores parterapeuter
- Inspiration fra parterapeuter
- Jalousi
- Kommunikation i parforhold
- Lovecast news
- Lovecast ordsprog om kærlighed
- Magtkampe i parforhold
- Parforhold
- Parforhold 2025
- Parforhold og familie
- Parforhold og sex
- Parforhold og sociale medier
- Parforhold og utroskab
- Parforholdsøvelser
- Parterapi
- Skænderi og konflikter
- Skilsmisse
- Spørgeskema om parforhold
- Tips til at styrke parforholdet
- Udvikling af parforholdet
- Undersøgelse om parforhold
Der er gået en prås op for mit barnebarn denne sommer
»Vi har modtaget denne lille anekdote fra en bekymret farmor, der følger med i vores univers – det er vi meget glade for. Derfor kommer her en lille ærlig fortælling fra det virkelige liv«:
Mit barnebarn og jeg bor ikke i samme del af landet. Hun er derudover delebarn, så vores samvær sker hovedsagelig i sommerferien, hvor hun kommer på besøg hos mig en uges tid med sin far.
Jeg glæder mig altid til hendes besøg. Så får vi rig lejlighed til at føre samtaler om de ting, som hun går og filosoferer over i hendes dagligdag. Hun fylder 7 næste gang.
Da hun besøgte mig denne sommer, havde hun lige haft besøg af sin farfar hjemme. Han kom sejlende i sin båd, hvad hun var meget begejstret for. Ved den lejlighed var det imidlertid også gået op for hende, at farfar har været gift med farmor – engang. Det har hun ikke været klar over.
»Hvorfor er du ikke længere gift med farfar, farmor?«, spurgte hun en af de første dage. (Vi blev skilt for 25 år siden)
Øhm, øhm, ja hvad er lige det korte præcise svar på det spørgsmål lige her og hvordan skal jeg formulere det, så det bliver til at forstå, når man er næsten 7.
Læs også: Leger I gættelege hjemme hos jer?
Men hun var allerede parat med et svar, nemlig det svar hendes forældre havde givet hende, som grund til at de gik fra hinanden: »Var det fordi du og farfar ikke længere var forelsket? Ligesom min mor og far ikke er det?« Øhm, øhm. »Og så lå min far sikkert også og græd om aftenen over jer, ligesom jeg gør, over at min far og mor ikke er sammen mere. Har du tænkt over det farmor? Bare fordi de ikke er forelsket! Og hvor ked af det jeg er!«
Hun græd ikke. Samtalen var ovre for hende. Jeg havde en klump i halsen og røde ører. Jeg følte mig som en skurk. Hun foreslog et spil Uno. Og det spillede vi så.
Det er flere år siden mit barnebarns forældre er gået fra hinanden. De lever tæt på hinanden med nye partnere, som hun er glad for, så man kan ikke sige hun er ulykkelig. Men deep down sker der noget. En kedafdethed, som bryder frem ind imellem og har brug for at blive vendt – med sin farmor.
Pas godt på jeres parforhold, særlig hvis I har børn sammen.
Indlægget er skrevet af Sophie – Vi takker for historien og den ærlige beskrivelse. Vil du vide mere om parterapi, kan du læse meget mere om det her. Du kan også finde en dygtig parterapeut her.
JA TAK, TILMELD MIG TIL LOVECAST NYHEDSBREVET
Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet og få masser af inspiration og tips til parforholdet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik.
Tak for din tilmeldingKategorier
- Annonce
- Bøger om parforhold
- Find Kærligheden
- Guides til parforholdet
- Ikke kategoriseret
- Indlæg fra vores parterapeuter
- Inspiration fra parterapeuter
- Jalousi
- Kommunikation i parforhold
- Lovecast news
- Lovecast ordsprog om kærlighed
- Magtkampe i parforhold
- Parforhold
- Parforhold 2025
- Parforhold og familie
- Parforhold og sex
- Parforhold og sociale medier
- Parforhold og utroskab
- Parforholdsøvelser
- Parterapi
- Skænderi og konflikter
- Skilsmisse
- Spørgeskema om parforhold
- Tips til at styrke parforholdet
- Udvikling af parforholdet
- Undersøgelse om parforhold
Leger I gættelege hjemme hos jer?
»Gæt hvorfor jeg er sur«, »gæt hvad jeg har lyst til«, »gæt hvad jeg godt kan lide du gør for/ved mig«.I et parforhold, kan vi hurtigt komme til at lege rigtig mange »gættelege« i løbet af sådan en helt almindelig uge.Det handler ikke om at vi er ude på at skade vores parforhold eller partner, eller fordi vi tror at det er en god måde at kommunikere på.Det sker oftest når vi har slået automat piloten til og helt glemmer at mærke os selv og vores egne behov.Når hverdagen flyver derud af, og vi lige har hentet børnene efter en halv times køkørsel i myldretiden, og derefter står med spaghetti og kødsauce op over begge albuer, og vores partner kommer en halv time senere hjem end han eller hun havde sagt, sker der oftest en af to ting:1. Vi eksploderer. Råber op om at det fandme ikke kan være rigtigt at man ikke kan regne med sin partner. At han/hun er en idiot. At nu har jeg stået her og… [indsæt selv offer gerning]2. Vi bliver stille og kolde. Trækker os ind i os selv, bliver korte for hovedet svarer i korte sætninger, begynder at gå rundt og ordne alt muligt ligegyldigt.Ingen af de ovenstående eksempler er specielt sunde for hverken os selv eller vores parforhold. Og begge eksempler gør at vi kommer længere væk fra hinanden, i stedet for at blive klogere på hinanden.Det er det til gengæld når man mærker efter hvad det rammer i en selv, og derefter taler personligt ud fra sine egne følelser og behov. Så prøv at stoppe op, trække vejret og identificere den følelse der er indeni dig og derefter kommunikere den til din partner.Det kunne fx lyde således: »Jeg føler mig ligegyldig og ikke værdsat når du kommer senere hjem uden at give besked. Jeg vil gerne have du sender mig en sms når du bliver forsinket«.Eller: »Jeg bliver vred når du kommer for senere hjem end aftalt. Det for mig til at føle mig taget for givet. Jeg har brug for at du tager over nu, så jeg kan gå en tur/låse mig inde på badeværlset og skrige i en pude/ringe til en veninde/lægge mig på sofaen i 20 minutter«.Det samme gælder når det handler om ønsker, behov eller lyster. Det er dit job at melde ud hvad du gerne vil have. Og derefter er det selvfølgelig så din partners job at vurdere om det er noget han eller hun kan og vil give dig.
Indlægget er skrevet af Anna
Her på siden får du hurtigt et overblik over de muligheder som parterapi giver for at arbejde og forbedre parforholdet – også på lokalt niveau. Læs mere om parterapi overalt i Danmark. Se eksempelvis parterapi Århus, Frederiksberg, Nordsjælland eller Roskilde her.
JA TAK, TILMELD MIG TIL LOVECAST NYHEDSBREVET
Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet og få masser af inspiration og tips til parforholdet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik.
Tak for din tilmeldingKategorier
- Annonce
- Bøger om parforhold
- Find Kærligheden
- Guides til parforholdet
- Ikke kategoriseret
- Indlæg fra vores parterapeuter
- Inspiration fra parterapeuter
- Jalousi
- Kommunikation i parforhold
- Lovecast news
- Lovecast ordsprog om kærlighed
- Magtkampe i parforhold
- Parforhold
- Parforhold 2025
- Parforhold og familie
- Parforhold og sex
- Parforhold og sociale medier
- Parforhold og utroskab
- Parforholdsøvelser
- Parterapi
- Skænderi og konflikter
- Skilsmisse
- Spørgeskema om parforhold
- Tips til at styrke parforholdet
- Udvikling af parforholdet
- Undersøgelse om parforhold
Prioriter tid til at redde ægteskabet
Næsten halvdelen af alle ægteskaber i Danmark ender i skilsmisse. Skilsmissen er for mange sidste udvej, og forinden ligger en rum tid med uoverensstemmelser og skænderier. Ubearbejdede konflikter er én af de største syndere. For mange irritationer, der fejes ind under gulvtæppet, fordi der ikke er tid til at snakke om det. Irritationerne hober sig op og danner til sidst et så stort bump på vejen, at skilsmisse virker som eneste løsning.Ulige arbejdsfordeling og dårlig kommunikation
Én af de hyppigste årsager til skilsmisse er en ulige arbejdsfordeling i hjemmet. Det viser sig, at så snart der kommer børn ind i billedet, træder fortidens kønsroller i kraft i mange hjem. Det vil sige, at det er oftest er kvinden, der står for at tage sig af børnene og hjemmet. Manden arbejder måske over, slår græsset eller slænger sig på sofaen efter en hård dag. For mange kommer det som en overraskelse, hvor meget tid kvinden bruger på huslige pligter,Hverdagen går op i arbejde, at aflevere og hente i institution, at købe ind på hjemvejen og forsøge at lave et nogenlunde sundt måltid mad, inden børnene skal bades og puttes. Når vi endelig kan smide os ned på sofaen efter en lang dag, har vi ikke overskud til at tale om det, der trykker. I stedet har vi en tendens til at undertrykke det og helt stoppe med at snakke sammen. Det betyder, at utilfredsheden aldrig bliver udtrykt, og vi fortsætter i et usundt mønster. Koordinationen af hverdagens praktiske gøremål vrisses til hinanden, eller der sendes stille dræberblikke, når din mand igen har glemt madkassen i børnehaven, eller din kone har impulsshoppet.Læs også: Sådan kommer du en skilsmisse i forkøbetPrioriter, afstem og fordel
Er i havnet i en sur mølle, hvor gnisten mellem jer er forsvundet og erstattet af et forsøg på at hænge sammen som familie? Prioriter en dag til jeres parforhold. Ikke til klicheløsninger som at tage på restaurant eller i biografen. Men til at snakke sammen. Til at fortælle, hvor skoen trykker og finde en holdbar løsning. Hiv en dag ud af kalenderen og få børnene passet, så der er tid og ro.Skriv alle dagligdagens gøremål ned på kort. Lav to af hver og fordel kortene mellem jer. Det giver også god mening at forsøge at gøre hverdagens pligter lettere, måske ved at overveje om moderne hjælpemidler kan styrke jeres kvalitetstid sammen. Skriv, hvor meget tid I ugentligt bruger på hver ting. Tæl op og dan jer et overblik – er det retfærdigt?Forslag til kort:- Transport
- Indkøb
- Madlavning
- Støvsugning
- Græsslåning
- Putning
Når I har et overblik, så find ud af, hvordan I hver især får nogenlunde den samme mængde tid til sure pligter og til fritid. Måske kommer I frem til, at I faktisk ikke har lyst til at bruge så meget tid ugentligt på huslige gøremål. Overvej, om I kan udlicitere noget af arbejdet. Kan børnene blive hentet af deres bedstemor en gang ugentligt? Skal I have en rengøringsdame eller måske en robotstøvsuger – du finder den bedste robotstøvsuger her. Kan indkøb eller mad bestilles udefra, måske hos Nemlig eller noget andet? Kan naboens søn lufte hunden? Find frem til løsninger, der virker for jer og giver jer tid til jer selv og hinanden i hverdagen. Aftal gerne en fast dag månedligt, hvor I sætter jer ned og gør status.
Indlægget er skrevet af redaktionen.
Få mere viden og inspiration om parforhold og parterapi her.
JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET
Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet og få masser af inspiration og tips til parforholdet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik.
Tak for din tilmeldingDen vigtigste faktor for et godt parforhold
Hvordan hænger det sammen, at det både kan være så ubeskriveligt dejligt at være i et parforhold, at det hele føles som meningen med selve livet, når det også kan være så smerteligt, opslidende, hårdt og drænende at være i en tæt og forpligtende relation til et andet menneske?Det er da paradoksalt, at parforholdet både kan være kilde til så megen lykke – og så megen ulykke. Eller er det?Når jeg arbejder med par og i min klinik i Århus, har jeg fokus på mange ting, for der er mange ting at have fokus på, når et par træder ind ad døren og viser mig den tillid det er at dele deres relation og dens sårbare steder med mig. Jeg kan ikke have fuld opmærksomhed på det hele hele tiden, men der er én ting jeg aldrig lader slippe ud af mit opmærksomhedsfelt.Den vigtigste enkeltstående faktor:
Kontakten mellem parret – og derfor selvfølgelig også de ting der er med til at styrke den, og hvad der står i vejen for den.
Den vigtigste faktor i et parforhold er, set ud fra en emotionsfokuseret og tilknytningsbaseret tilgang til parterapi, kontakten.
Vi mennesker er skabt til at være i kontakt. Vi kan ganske enkelt ikke tåle ikke at være det. Når vi bliver i tvivl om kontakten, om der er ”hul igennem” til dem der er vigtige for os, så kalder vi.Denne video om Still Face eksperimentet af Edward Tronick illustrerer det fænomen på fineste og mest hjerteskærende vis.Som det ses, kan vi kalde på mange måder, når vi gerne vil i kontakt. Først venligt, inviterende og imødekommende. Så lidt højere og mere tydeligt og insisterende. Derefter får formen karakter af desperation og protest. For til sidst at blive til resignation og opgivenhed, hvis vi ikke føler, at vi lykkes med at komme igennem til den anden part og blive taget mod i vores behov for at få kontakt.Når mønsteret tager kontakten
Det samme mønster ses i parforhold, hvor den ene eller begge parter bliver i tvivl om, om der er hul igennem til det menneske, som er betydningsfuldt. Vi kalder på kontakt. Nogen gange venligt og inviterende. Nogen gange ved at råbe og skælde ud. Nogen gange ved at kalde den anden alt muligt, som vi godt ved ikke er særlig smart, men som er et forsøg på at få kontakt og få en reaktion.Det gør nemlig ondt, når der ikke er kontakt. Til gengæld er det så dejligt og beroligende og varmt og trygt, når kontakten er der, og det er muligt at komme igennem, til den man elsker.Derfor går parterapi dybest set ud på at kortlægge de mønstre (adfærd, reaktion, tolkning) hos parret, som stjæler kontakten imellem dem, og hjælpe dem til at blive et team om at træde ud af de mønstre, i stedet for at lade mønstrene komme imellem dem og begynde at bekæmpe hinanden.Kontakten skal plejes
Der er mange ting man kan gøre for at give næring til kontakten. For det skal den have. Kontakt er ikke en statisk størrelse, som bare er der én gang for alle. Eller som altid vil være der, hvis man er ”rigtige for hinanden”. Kontakten er dynamisk og foranderlig og påvirkes af mange faktorer i læbet af en dag. Eller i løbet af blot et par sekunder.Derfor skal den plejes og næres og værnes om. Hver dag.Her får du et helt konkret redskab til at bruge de fire gratis muligheder for at nære kontakten mellem dig og din partner, som hver eneste dag byder på.Læs også: Hvilket kærlighedssprog taler I?Fire særlige muligheder
Hver dag er der fire særligt oplagte muligheder for at værne om kontakten, give den næring, og genskabe den, hvis den er røget (og det er den ind imellem).
• Når vi vågner og får øje på hinanden for første gang den dag.
• Når vi skilles og tager afsted i hver sin retning til dagens opgaver
• Når mødes igen ud ad dagen efter at have været adskilt en del timer
• Og når vi går i seng og afslutter den dag.De fire tidspunkter giver jer som par mulighed for at give jeres kontakt en portion omsorg og benzin. Her er mulighed for at stoppe lidt op og bruge lidt ekstra tid (bare et par sekunder) på at connecte.Når I ser hinanden for første gang den dag, så sig ”Godmorgen” med øjenkontakt og lad jer hvile i den i et par sekunder.Når I skilles for dagen, så brug lige fire sekunder mere på det næste gang. I stedet for at råbe ”hej hej” ude fra gangen, og gå ud ad døren med et halvt svar som kvittering, så brug de ekstra sekunder det tager på at sige ordentligt farvel. Med øjenkontakt og et smil. Måske også med kropskontakt. En hånd på armen eller et kys. Vær nærværende når du siger ”Jeg kører nu. Hav en god dag!”Når I ses igen senere på dagen, så giv jer selv plads og tid (igen er det sekunder, det handler om) til at mødes i ordentlig og tyk kontakt.Når I slutter dagen og lukker ned, så luk også jeres kontakt kærligt ned, så den ikke flagrer uforløst. Tag jer selv og jeres relation så alvorligt, at I siger godnat til hinanden – også selvom dagen måske har budt på uenigheder eller I har såret hinanden. Tiden ved godnat er en mulighed for at række ud til hinanden og til kontakten igen. Uenigheder er meget nemmere at håndtere, hvis der bare er kontakt imens.Jo, det har du tid til
Dette kan gøres på 4×4 sekunder, så ”vi har for travlt og har slet ikke tid til den slags” er ingen undskyldning. Tværtimod vil det spare jer tid på sigt. I vil nemlig komme til at bruge mindre tid på at misforstå og såre hinanden, på at blive modløse og i tvivl, og på at skulle reparere kontakten igen, når den har fået større brud.Den vigtigste enkeltfaktor i et parforhold er kvaliteten af kontakten, og parternes evne og villighed til at pleje den og være til rådighed for at genskabe den, når den er røget. Med dette simple redskab er du godt på vej til at styrke kontakten og dermed jeres parforhold!Rigtig god fornøjelse!Heidi Agerkvist
Psykolog og Parterapeut
ÅrhusEr dit parforhold i krise? Her er de vigtigste faresignaler
»I alle længerevarende parforhold vil der være medgang og modgang. Alt er ikke lige lyserødt og harmonisk hver eneste dag. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på de faresignaler, som fortæller, hvornår forholdet er ved at køre så meget af sporet, at det er decideret ustabilt« fortæller parterapeut og ekspert Lene Søe, som har praksis i Århus.Derfor får du her de 6 vigtigste faresignaler. Det er vigtigt at understrege, at alle 6 faresignaler optræder i forskellige afskygninger i stort set alle parforhold, og hvis de kun forekommer en sjælden gang i mellem, er det ikke nødvendigt at råbe vagt i gevær. Men hvis de forekommer ofte, er det et klart tegn på at noget er galt og bør laves om.Her er parterapeutens 6 vigtigste faresignaler, som I bør være opmærksom på:
1) Glemmer I jer selv og jeres egne interesser?
»Det er skadeligt for forholdet hvis man tilsidesætter egne behov for at tilfredsstille partneren«, siger terapeuten. Hun oplever, at mange i længerevarende parforhold kan have svært ved at mærke sig selv, og man kan derfor komme til at lade partneren styre for meget – eller måske kommer man selv til at tage kontrollen over alle mulige ligegyldige detaljer. »Det er ufatteligt vigtigt at kende og mærke egne ønsker og behov, og være i stand til at sætter grænser for hvad man vil og ikke vil. Hvis man ikke gør det, vil man gentagne gange få sine grænser overtrådt, og det vil i sidste ende betyde at man langsomt mister lysten til sin partner« Forklarer Lene. Er I havnet i denne situation, anbefaler Lene, at I først og fremmest arbejder med at blive bevidste om jeres egne behov og at I begynder at tage jer selv alvorligt (selvom det kan være virkeligt svært). Når I er blevet beviste om jeres egne behov og følelser, kan I derefter tale med hinanden om de ting der er vigtige for jer, og forsøge at sætte ord på de udfordringer I oplever – også selv om det ikke altid er lige let.2) Hvordan omtaler I hinanden
Taler I nedsættende og negativt om hinanden er det et typisk tegn på at noget er helt galt. Det kan være frustrationer og skuffede forventninger der har hobet sig op gennem længere tid, eller ting man bare ikke kan udstå ved hinanden. Men i stedet for at omtale hinanden negativt, så råder eksperten til at være nysgerrige og undersøgende og forsøge at imødekomme hinanden mest muligt. »Når I har succes med det, vil I ofte få det 10 dobbelte igen«, understreger eksperten.3) Bebrejdelser og skældud
»Hvis I bebrejder og skælder ud på hinanden – eller føler jer skældt ud – er det et sikkert tegn på at noget er galt« forklarer Lene og fortsætter: »Man kan hurtigt havne i en negativ spiral, hvor man peger fingre af hinanden, og benytter en destruktiv overlevelses strategi, som er enormt skadelig for parforholdet og som skal tages meget alvorligt«. Parterapeuten råder til at forsøge at fokusere på jeres forskelle og se jeres individuelle kvaliteter som noget positivt – »det er jo ret fedt at kunne lære noget af hinanden, i stedet for at hakke på hinanden og kritisere hinanden«, uddyber Lene. Hun understreger samtidig at det selvfølgelig vigtigt, at have et fælles værdigrundlag og fælles drømme om fremtiden.Læs også: 10 værdier der styrker jeres parforhold4) Fastlåste overbevisninger
Hvis I har helt fastlåste overbevisninger overfor hinanden, som eksempelvis: »hun er kedelig« eller »vi har intet til fælles og intet at tale om«, bør advarselslamperne lyse. Der er jo ingen mennesker der bare er kedelige, og I har jo nok noget til fælles siden I er i et parforhold. »Det handler i høj grad om viljen til at ændre mening, udvikle sig og ikke mindst lytte til sin partner, hvis man ønsker et stærkt og velfungerende parforhold«, fortæller Lene Søe. Hun råder derfor par til at afsætte tid til at tale sammen og så begge parter er klar på en samtale om parforholdet. Hun understreger at, det verbale i høj grad hænger sammen med det seksuelle og det er derfor vigtigt at lytte og have vilje til at ændre ting, som ikke hænger sammen for den anden.5) Forsvar
Når konflikterne raser og adrenalinen pumper i kroppen, er det svært at forholde sig til virkeligheden. »Hvis I hurtigt går i forsvarsposition og holder op med at lytte til hinanden, er der noget i vejen med kommunikationen« uddyber parterapeuten. Når vi ikke lytter til hinanden, bliver vi ofte ligeglade med hinanden. Lene forklarer, at det er givende at fokusere på kemien i fællesskabet og forsøge at bemærke alt det positive. »Prøv at booste den gode energi og lyt til hinanden. Hvis der er noget der går dig på eller nager dig – så bed om en snak. Tal ud fra dine egne oplevelser, følelser og behov. Anerkend at din partner muligvis har en anden opfattelse af situationen end den du selv har«, lyder opfordringen fra Lene.6) Flugt fra problemerne
Er I holdt op med at gøre ting sammen og lever to sideløbende liv og kun har praktiske gøremål tilfælles, så er det tid til at reagere. Det er et faresignal, hvis I lægger det meste af jeres tid i andre ting end parforholdet, såsom Facebook, tv, arbejde, utroskab eller måske noget helt andet, der kan ses som en flugt fra problemerne. I stedet bør I sætte tid af til at tale om hvad der er godt og mindre godt i parforholdet. I kan fx. aftale at holde status 2 gange årligt, hvor I får talt ud om hvad der fungerer godt, og hvad der er mindre godt i parforholdet. Det skulle gerne resultere i konkrete aftaler eller en fælles vision for fremtiden.Aktiklen er skrevet af Jonas – tak til Lene Søe for de gode indput. Lene har sin praksis i Århus.
Er dit parforhold i krise? Oplever du konflikter og skænderier? Måske føler du ikke at du bliver hørt og forstået eller måske bliver dine grænser overtrådt. Uanset hvilke problemer I oplever kan parterapi hjælpe dit parforhold tilbage på sporet. Husk, at jo før I går i gang, jo større er muligheden for succés.
Er manden taber i det moderne parforhold?
Manden i det moderne samfund er midt i en omvæltende proces. Han skal genopfinde sin rolle som mand, far, ægtemand og få det til at spille med at have en karriere og evne at træde i karakter, som mand i parforholdet.
»Det er ikke nogen hemmelighed at kvinderne i de sidste årtier er blevet langt bedre til at omstille sig selv i samfundet fra rollen som centrum for husholdningen, til et liv på arbejdsmarkedet. Kvinder uddanner sig for fuld hammer, mens mænd ikke længere er afgørende hjælp til at lappe cyklen, hænge en lampe op eller til at samle det seneste IKEA indkøb. Mange kvinder kan selv eller betaler sig fra det, lige som hun sågar kan få børn uden at være i forhold til en mand,« siger mandeterapeut og parforholdsekspert, Annette Jønsson og forsætter:
»I det morderne samfund forventes det af os, at vi er ordentlige, tilpassede og at vi opfører os pænt og undertrykker vores vrede. Denne adfærd er nemmere for kvinder end den er for mænd, hvilket resulterer i, at mange mænd går rundt med en indestængt og undertrykt vrede, som de ikke får afløb for. Det kan være svært for manden at mærke sine grænser og hvad han vil, fordi han ofte er optaget af at gøre en masse andre glade og tilpasse,« udtaler Annette.
Undersøgelser viser, at det er kvinder der tager initiativet til opbruddet i 2 ud af 3 skilsmisser og noget tyder da også på at mænd er mere afhængige af parforholdskonstellationen end kvinder.
Den påstand bekræfter mandeterapeuten: »En af forklaringerne er, at kvinder ofte har flere fortrolige relationer end mænd at dele tanker og følelser med, mens mænd primært bruger partneren, som sin nærmeste fortrolige. Desuden skaber det ubalance i parforholdet, når manden ikke tager sig selv og sine egne behov alvorligt, men i stedet for går rundt med det hele inde i hovedet og ikke får kommunikeret sine følelser højt,« forklarer parterapeuten.
Læs også: Mænds testosteronniveau falder når de committer sig
Det handler om at sætte grænser
»Mange af de mænd jeg møder i min praksis, ser ikke sig selv som et køn, på samme måde som kvinder har gjort i årevis, og det kan give udfordringer for parforholdet. Kvinden ved, at hun kan klare sig selv og er ikke så svag og skrøbelig, som hendes mand måske tror. Han er ofte opdraget til at skulle fikse ting og tage sig af kvinden og dække hendes behov og ønsker, hvilket han er så optaget af, at han glemmer sig selv og sine egne behov. For en del mænd ender det med, at deres fokus kronisk er på hendes humør og krav, at han slet ikke mærker, hvor han selv er og ikke får udtryk sine tanker og følelser,« uddyber Annette Jønsson.
Mænd kan have en tendens til at bruge mange ressourcer og meget tid på kvindens behov, så det er hende, der bestemmer alt fra boligindretning til stemningen i hjemmet. Det kan være begyndelsen til en glidebane, hvor de kommer længere og længere væk fra hinanden, fordi manden langsomt men sikkert trækker sig, bliver stille, da han ikke får sine behov mødt og samtidig føler, at han er ansvarlig for kvindens humør og problemer. Han er ikke mester i bare at lytte og være nærværende. Det ligger nemlig dybt i mange mænd, at ville løse og fixe hendes problemer, hvilket jo er umuligt.
Annette understreger, at det er vigtigt det ikke udvikler sig til at være et egoflip, men at det handler om at tage sig selv og sine behov alvorligt. At lytte til egne behov og at behandle sig selv ordentligt. »Ønsker du at være ordentlig over for andre, er du nødt til at starte med sig selv. Alting starter med dig selv!,« siger terapeuten.
Men hvad kan mænd gøre for at kommer udfordringerne i forkøbet
De fleste kvinder vil gerne have en »alfa han« – altså en mand der kender sig selv, ved hvad han vil og som har egne meninger og holdninger.
Men hvordan bliver man det?
Annette kommer her med 4 gode fokuspunkter til mænd, som gerne vil arbejde med sig selv og blive mere bevidste og derved også mere interessante over for sin partner:
1) Nærvær
Kom ned i tempo og vær tilstede i nuet. Herfra bliver det nemmere at vise oprigtig interesse for den, du er i kontakt med. Mærk din interesse og stil spørgsmål til din partner.
2) Kontakt
Stop larmen i hovedet. For meget larm fra tanker og idéer i hovedet stopper handling. Jo mere vi er i vores tanker, jo mindre kontakt har vi til hinanden. Dialog er vigtigt for at være tætte sammen og kunne handle på evt. udfordringer i parforholdet.
3) Ansvar
Mænd føler ofte at de er ansvarlige for problemer og udfordringer i parforholdet. Husk på, at man kun kan være ansvarlig for sin egen rolle i problemerne og ikke for den andens. Hvis der er noget, du ikke har lyst til – så er det vigtigt at sige nej.
4) Lær nyt
Vær villig til at lære noget nyt om dig selv. Hav mod og vilje til at spørge dig selv, hvem du er og hvorfor du reagerer som du gør. Det vil gøre dit liv og parforhold nemmere at være i.
Artiklen er skrevet af Jonas T Werner
Tak til Annette for input & inspiration.
Uanset om I oplever store konflikter og skænderier, eller om du måske bare kan mærke at jeres parforhold har ændret sig, kan Parterapi være en oplagt mulighed for få parforholdet tilbage på sporet. Her på siden kan du få et godt overblik over kompetente og dygtige parterapeuter i hele Danmark, som kan hjælpe jer.
Mindfulness, kan forbedre dit parforhold og dit sexliv.
Mindfulness er et af tidens mest hypede ord og det bruges ofte i mange forskellige sammenhænge – nu også i forbindelse med sexlivet og parforholdet.
Men hvad er så det der mindfulness?
Mindfulness handler helt grundlæggende om at være til stede i nuet – at opleve følelser, sanseindtryk og hændelser, uden at fordømme og bedømme det der sker. Erfarne udøvere af Mindfulness taler ofte om at vågne op til det liv du lever lige nu og her – ikke det liv der tidligere har været, eller som måske en dag vil komme. Essensen er, at fokusere på livet som det er i dette øjeblik, hvor du samtidig er venlig og ikke dømmende mod dig selv.
Lidt om baggrunden
Mindfulness har oprindeligt rødder i buddhismen. Grundtanken er at mennesket konstant er på jagt efter varig lykke, men samtidig forsøger at undgå den smerte som opstår, når livet præmisser ændrer sig, og som ofte fører til frustration, lidelse, angst og depression. Ifølge buddhismen, føler vi nemlig smerte fordi intet varer ved, og fordi vi alle sammen bliver syge, forfalder og en dag dør. Vores sind og vores hjerne narrer os derfor til at tro, at det gode liv er et andet sted, hvor alting er meget bedre, i stedet for at leve i nuet og se på vores liv som det er lige nu.
Mindfulness er effektivt
Erfarne udøvere af mindfulness, har længe været meget overbeviste om at metoden bl.a. kan modvirke stress og depression, og det er da en af årsagerne til at mindfulness har bredt sig udover det meste af kloden. Hjerneforskere i mange lande har i flere år forsøgt at forklare virkningen videnskabeligt, men uden held – altså indtil for nylig. Bl.a. har et dansk forskerhold fra »Copenhagen Trial Unit« på Rigshospitalet, udført mange grundige analyserer af data – bl.a. i form af hjernescanninger og målinger af hjerneaktivitet og efterfølgende konkluderet at mindfulness har samme virkning som antidepressiv medicin.
Læs også: Hvor går det med parforholdet?
Hvordan virker det?
Det har længe været kendt at traditionel samtaleterapi hos en psykolog eller en psykoterapeut, kan hjælpe os med at få styr på eksempelvis destruktive tanker, og at det smitter af på vores følelser og oplevelser af forskellige situationer, så vi bliver mere optimistiske og glade. Hvis man fx laver en hjernescanning af et mennesker modtager psykoterapi, kan man se at terapien skaber øget aktivitet i de præfrontale og de kortikale dele af hjernen, som er de dele af hjernen der styrer vores tanker. Når vi får kontrol over tankene, falder hjerneaktiviteten samtidig i de områder der håndterer vores følelser – det limbiske system. Derfor kan et menneske med stress eller depression altså kunne bruge samtaleterapi til at genvinde kontrollen over følelserne.
Dette kaldes for en ‚top down‛-mekanisme og det viser sig at Mindfulness har samme effekt. Helt grundlæggende kan mindfulness hjælpe os med at blive bedre til at være opmærksomme og til stede i øjeblikket, at reducere stressniveauet i kroppen og at regulere vores følelser¨- og det er altså videnskabeligt bevist.
Mindfulness og parforhold
Ifølge den anerkendte amerikanske psykolog Melanie Greenberg, som bl.a. er ekspert i parforhold, terapi og mindfulness, er der en stærk sammenhæng mellem mindfulness og tilfredshed med parforholdet og sexlivet.
Og det giver jo rigtig god mening. Når vi er nærværende og tilstede i vores parforhold og sexliv, jo bedre er det. Not exactly rocketscience.
Men det betyder ikke at mindfulness er nemt (medmindre man er en af de heldige, hvor den er medfødt eller tillært tidligt i livet)
Især for kvinder kan det være svært at slippe tankerne og give sig hen under sex. Derfor har vi lavet en lille Lovecast øvelse, som kan bruges som en hurtig indgang til mindfulness og som kan medvirker til at give ro i sindet.
Læs også: Hvilket kærlighedssprog taler I?
En god måde at øve sig på er:
Vejrtrækning
Fokusér på din vejtrækning. Træk vejret ind, og øv dig i at mærke alle de små dele i processen. Hvordan luften kommer ind gennem dine næsebor, hvordan din brystkasse og mave hæver sig, og hvordan din krop slapper af når du puster luften ud igen.
Tanker
Når du er godt i gang med din vejtrækning prøver du at lade dine tanker flyve. Prøv at lægge mærke til forskellige lyde og dufte i det rum du er i. Hvis din tanker „kommer tilbage‟ (som de højst sandsynligt vil gøre de første gange du øver dig) så prøv ikke at blive frustreret over det, men vend igen dit fokus på din vejtrækning eller en lyd.
Det kan godt være svært i starten – men som det jo er med mange andre ting i livet gør øvelse mester 🙂
Skrevet af Anna
Har I svært ved at kommuniker og tale sammen på en ordentlig måde og ender selv helt simple samtaler ofte i konflikter – så kan parterapi være en god mulighed for at få parforholdet tilbage på sporet. Ofte skal der ikke ret meget parterapi til at rette op på de ting der giver konflikter. Du kan også læse mere om parforhold i forskellige områder i Danmark – se eksempelvis parterapi i Århus, Randers eller Herning.
10 værdier der styrker jeres parforhold
Alle par oplever op og nedture i deres parforhold og det er helt normalt. Der er dog nogle vaner der går igen i sunde og stærke forhold.
Vi kender vist alle de dage hvor det hele kan føles tungt. Dage, hvor vi føler os nede, måske både energi-, og følelsesmæssigt. Dage, hvor vores selvværdsfølelse daler – grå dage.
I min optik, er det bare sådan livet er. En helt fantastisk og ufordseende rutchebanetur, hvor vi kommer hele følelsesregistret omkring. Når det er sådan, er det jo ikke så mærkeligt, at der er dage hvor parforholdet også føles lidt hårdt og gråt.
Men de er ikke nødvendigvis farlige for parforholdet – slet ikke. Et sundt og stærkt parforhold kan holde til meget, hvis bare man husker at have fokus på disse 10 værdier i dagligdagen.
1. Interesse
Det betyder rigtig meget for et parforhold at man interesserer sig for hinanden. Selvom det lyder simpelt og meget kliché agtigt, er det enormt vigtigt at man dagligt spørger ind til hinanden, fx. ”Hvordan har din dag været, skat?” eller ”Hvordan gik dit møde med X i dag?”. Det kan virkelig ødelægge følelsen af intimitet og tryghed, hvis man ikke viser interesse for hinanden i et parforhold. Fx Hvis den ene kommer hjem og er glædestrålende over en oplevelse i løbet af dagen og oplever, at kæresten er helt uinteresseret.
2. Fysisk intimitet
Vi mennesker har en helt naturlig ’hudhunger’, som svenskerne kalder det, derfor er det ekstremt vigtigt i et parforhold at være tætte rent fysisk. Lange kram, at ligge og holde om hinanden, sex, kys og nus er essentielle for et trygt parforhold. En rigtig god måde at sørge for at få dækket sit nærheds behov, er noget så simpelt som at gå i seng på samme tid.
3. Omsorg
At udvise omsorg for hinanden er selvfølgelig super vigtigt. At være opmærksom på sin partner, hente et tæppe når han/hun fryser, lave en kop kaffe eller te når man laver til sig selv (eller i hvertf fald at spørge den anden) at lave sin partners livret eller yndlingskage engang i mellem. Små ting i hverdagen der betyder uendelig eget for den andens følelse af at være vigtig.
4. At hjælpes ad
En anden afgørende faktor er, at man er fælles om de praktiske pligter. Det betyder bestemt ikke at begge parter skal slå lige meget græs eller vaske lige mange maskiner tøj. Det betyder at begge parter skal bidrage til det fælles mål – at have et nogenlunde pænt og rent hjem, med mad i køleskabet og rent tøj at tage på hver dag.
5. Ærlighed
Det burde måske i virkeligheden stå som nummer 1. Fordi udover at der skal være kærlighed i et parforhold, er ærlighed noget af det vigtigste for at holde relationen sund og stærk.
Desværre bliver ærligheden nogle gange sat på spil af en hensynstagen der giver voldsomt bagslag. Hvis man fx siger man er hjemme ved midnat og så kommer dryssende klokken 4 om morgenen, eller siger at de sko kun kostede 250 kroner når der er trukket 1000 kr. på kortet, er det eneste der sker, at din partner føler sig løjet for. Og en løgn kan altså ikke gradbøjes. Den gør ondt og skader tilliden i et hvert forhold uanset om det bare handler om et par timer eller et par 100 kroner.
Så prøv aldrig at tage hensyn ved at modificere sandheden – det vil give bagslag.
Læs også: Kan I komme videre efter utroskab?
6. Fælles venner og interesser
Det er ikke sundt for en relation, uanset hvem den er imellem, at gå i total symbiose. Det gælder i dén grad også et parforhold. Men som kærester eller ægtefæller ER det vigtigt at bruge tid sammen. og her er det ud fra devisen: Kvalitet fremfor kvantitet. Det er som sådan ikke vigtigt hvor meget tid I bruger sammen, men det er virkelig vigtigt at I har noget tid sammen, hvor I begge er fuldt ud til stede, og giver hinanden hendes fulde nærvær og interesse.
Det er også vigtigt at I har nogle fælles interesser og fælles venner. Det er vigtigt for et parforhold, at skabe nogle fælles referencer og fælles minder. Igen behøver I ikke begge to at elske både golf, zumba, fransk madlavning og amerikanske girl flics. Men at finde et par interesser I kan dyrke sammen, styrker jeres følelse af samhørighed og fælleskab.
Faktisk viser forskning også, at det er vigtigt, at man skilter med sit parforhold og viser sin kærlighed til omverdenen. I Thomas Nielsens bog ”Kærlighed og parforholdet under forskerens lup” bliver det konstateret, at det er vigtigt for tilfredsheden i parforholdet, at man proklamerer en „vi-hed‟ til omverdenen. Det er med til at bekræfte, at jeg har dig, og du har mig, og det gør os trygge.
7. Respekt
Det giver sig selv at det er vigtigt at have respekt for sin partner. Hvis man har en dyb respekt for sin partner, vil det komme til udtryk i alle situationer – også når man skændes. Og det er især i de svære perioder at det er allermest vigtigt at huske sin kærlighed og respekt for sin partner. For når du har respekt for din partner, opfører du dig altid ordentligt, uanset om din partner er med dig eller ej, og du taler ikke nedsættende om ham/hende til andre.
8. Sårbarhed
I et hvert sundt parforhold bør der være plads til at man kan være sig selv. På godt og ondt. Man skal selv turde åbne op, og vise sine allermest sårbare sider, turde fortælle om det der gør ondt. Det skaber den dybeste følelse af samhørighed. Det skal selvfølgelig gå begge veje og gælde begge parter. Husk at tage i mod små indblik i din partners sårbarhed med ydmyghed, omsorg og varm kærlighed. Det kan være meget grænseoverskridende at lukke op til det dybeste indre, og hvis man bliver mødt med uforstående øjne, skepsis og negligering, er den dør lukket igen, og det vil skabe et stort hul i mellem jer som par.
9. Ansvar
Det er generelt rigtig sundt i livet at tage ansvar – for sig selv, sit eget liv, egne drømme, ønsker og længsler. Det samme gælder i et parforhold. Det er vigtigt at du selv tager ansvar for hvad du har brug for eller hvad du måske ikke trives så godt med. Et parforhold kan være svært nok i forvejen – man behøver ikke også at gøre det til en gættekonkurrence.
10. Kærlighed
Kærligheden er jo essentiel for at parforholdet overhovedet kan have et grundlag. Men med kærlighed, mener jeg ikke ’kun’ at I selvfølgelig skal elske hinanden. En sund kærlighed er nemlig også den der gør, at du kan holde hovedet koldt og hjertet varmt, når I fx er i en konflikt. Det er den der gør at du krammer din kæreste selvom I er midt i en diskussion, eller skriver en sød sms i løbet af dagen når du mærker savn. Pas godt på den – den er guld værd <3
Skrevet af Anna
Har du lyst til at udvikle og forny dit parforhold – så kan parterapi være det helt rigtige. Husk på, at der som regel ikke skal ret mange sessioner til, for at få rettet op på det der udfordrer jer. Her kan du få masser af viden om parterapi og parforhold. Du kan også få et godt overblik over kompetente og dygtige parterapeuter
Prøv 80/20 parforholdsreglen – fra Lovecast
Prøv vores 80/20 regel – som i øvrigt også kan bruges i mange andre sammenhænge.
Når vi er nyforelskede fokuserer vi helt automatisk på alt det positive og dejlige vores nye partner siger og gør. Vi ved samtidig præcis hvordan vi skal få vores partner til at føle sig elsket, værdsat og udvalgt. Alle vores forskelligheder virker interessante, tiltrækkende eller spændende. Det skyldes flere faktorer. Vi forelsker os nemlig ofte i en partner som komplimenter vores egne manglende egenskaber og alt det negative som forskeligheder kunne medføre, ignorere vi.
Jo længere tid et par er sammen, jo mere ændres denne „selektive opmærksomhed‟ til det stik modsatte. Nu har vi en tendens til at fokusere på alt det vi er kritiske overfor. Vi holder samtidig op med at bemærke og kommentere det positive som vores partner gør i hverdagen.
80/20 reglen:
Vi har lavet denne lille parforholdsregel, som kan bruges til at fokusere på det positive i forholdet og til at huske på at holde lidt igen med de negativer tanker og den kritiske adfærd, vi nogle gange kommer til at fokusere på, når vi har været sammen i en længere periode. Det kunne eksempelvis være ved at holde fast i at 80% af de bemærkninger og kommentarer I har til – og om hinanden, skal være overvejende positive. Tilsvarende må kun 20% af jeres tanker og kritik af den anden være negative. Så selv om I måske føler jer vrede, sårede eller fortørnede, så prøv så vidt det overhovet er muligt, at fokusere på det positive ved situationen og hold igen med kritikken – det skaber nemlig en positiv mental indstilling overfor jeres partner og parforholdet, og det kan skabe et nyt og bedre udgangspunkt for at udvikle jeres parforhold i en bedre retning. Så husk, hver gang I er lige ved at koge over eller har lyst til at kritisere kæresten for ikke at bidrage nok til det praktiske eller måske noget helt andet, så tænk på 80/20 reglen, og spørg jer selv om I har været positiv nok og om I har forsøgt at se det gode i det kæresten gør?
Hvis I derimod ikke kan finde ret meget positivt at sige om hinanden (eller måske slet ikke noget), så har I helt sikkert mistet perspektivet og I er ikke længere i stand til at vurdere parforholdet objektivt. Er det tilfældet, er det en god idé enten at søge hjælp hos en professionel parterapeut eller måske først forsøge jer med denne lille øvelse:
Læs også: 6 små Lovecast øvelser, som bringer jer tættere på hinanden
Øvelse
Skriv mindst en positiv ting om hinanden på et stykke papir hver aften i en uge og hæng det op på køleskabet. På den måde vil I blive mindet om at alle mennesker selvfølgelig har deres styrker og gode sider, og at alle parforhold indeholder nogle berigende elementer – også selv om begge parter har glemt at lægge mærke til det.
Forelskelse er faktisk en tilstand, som I selv kan være med til at forstærke og forlænge. Når I virkelig skal forsøge at tænke noget positivt om jeres partner, så prøv at tænke tilbage på dengang I lige havde mødt hinanden. Overvej hvad det var jeres partner gjorde, som gav jer denne fantastisk følelse og sommerfugle i maven. Tænk tilbage på jeres første kys, jeres allerførste møde og den første date. Husk også, at I kan kommunikere interesse, generøsitet og kærlighed uden at sige noget. En simpel gestus så som en hånd om ryggen, et kram, et kys, et anerkendende nik eller bare et smil – kan få et andet menneske til at føle sig set, værdsat og elsket.
Har I overvejet af gå i parterapi? – Her på siden, kan I få en masse viden om parterapi og hvad parterapi kan betyde for jeres parforhold. I kan også få et godt overblik over kompetente parterapeuter her.
Mænds testosteronniveau falder når de committer sig
Men bare rolig – du er ikke på vej til at blive tøffelhelt. Der er nemlig en helt naturlig biologisk forklaring.
Testosteron er det mandlige kønshormon. Det er det hormon, der er hovedkraften bag det vi betragter som de maskuline karaktertræk og det har en stor indvirkning på viriliteten og personligheden.
Et forskningsprojekt fra Rigshospitalet har undersøgt forholdet nærmere og kan derfor fastslå, at danske mænds produktion af hormonet testosteron falder, når de bliver gift eller er i længerevarende forhold. Man har før vidst at ugifte mænd havde et højere testosteronniveau end gifte mænd, men sammenhængen har ikke været så tydelig som er den er nu.
Straks efter offentliggørelsen af undersøgelsen i sidste uge, dukkede der selvfølgelig en lang række jokes op på nettet om at danske mænd er tøffelhelte, og at danske kvinder er nogle super dominerende rappenskralder.
Men udeover halvdårlige jokes – hvad kan vi så egentligt bruge resultatet til?
Vi har længe vidst at kroppen tilpasser sig den situation vi befinder os i, og at vores hormoner bliver meget påvirket af hvordan vi lever. Det er logisk, at mænd I faste parforhold, ikke længere har brug for den samme mængde testosteron, da de ikke længere har brug for det samme udfarende drive.
Derudover mener forskerne, at kærlighedshormonet – oxytocin – også spiller en rolle i det dalende niveau af testosteron. Mens testosteron hænger sammen med aggressivitet og konkurrence, hænger oxytocin sammen med tillidsfølelser, sociale egenskaber og par dannelse.
Oxytocin udskilles ved kys og kram, og derfor udskiller gifte mænd mere oxytocin end ugifte mænd, og det har også indflydelse på det dalende testosteronniveau hos mænd i længerevarende faste parforhold.
Læs også: Er det muligt at finde tilbage til det sunde, monogame parforhold?
Det er altså en evolutionsbiologisk nødvendighed.
For når en mand er i et fast parforhold og har en familie, er det selvfølgelig nødvendigt at han kan beskytte sin familie – det er det testosteron gør.Omvendt har han også brug for trygt at kunne sænke paraderne og knytte stærke bånd til sin familie, hvilket er en af oxytocinens opgaver.
Så kære mænd – I er IKKE under tøflen eller har rappenskralde koner. Jeres kroppe og hormoner passer simpelthen bare på jeres parforhold og sikrer artens overlevelse – og det er da meget godt.
Skrevet af Anna
Har du overvejet af gå i parterapi? – Så kan du få masser af konkret viden her på siden, som du kan bruge inden du vælger en terapeut. Du kan også få et godt overblik over kompetente parterapeuter her.
6 små Lovecast øvelser, som bringer jer tættere på hinanden
De absolut vigtigste elementer i et godt parforhold er ærlighed, nærhed og balance. Det mener professor Sue Johnson, som bl.a. er kendt for at være en af de primære udviklere af Emotionally Focused Couples and Family Therapy, også kendt som EFT parterapi. Emotionsfokuseret parterapi eller EFT parterapi tager udgangspunkt i at vores følelser fungerer som et intelligent navigationssystem, der fortæller os om noget er vigtigt, rigtigt, godt, svært eller farligt. EFT metoden har i mange år vundet stor anerkendelse for sine gode resultater hos klienter.
Vi har derfor lavet disse 6 små øvelser, som har fokus på at skabe mere nærhed til hinanden og på at bringe jer tættere sammen. Vi opfordrer til at forsøge at komme alle øvelserne igennem i løbet af en uge og derefter mærke hvordan selv helt simple ting påvirker parforholdet og kan styrke følelse af at være forbundne og tætte.
Her kommer de:
1. Brug mindst 5 minutter på blide kys hver dag. Når I kysser, er det vigtigt at slippe alle andre tanker og udelukkende fokusere på selve kysset og på at nyde hinandens læber.
2. Sid overfor hinanden og hold i hinandens hænder. Kig hinanden dybt i øjnene i 5 minutter – sig ingenting, bare mærk den anden og fokuser 100% på hinanden. Her kan I frembringe mange virkelig dybe følelser hos hinanden – måske også følelser fra tidligere svigt eller savn af nærhed. Bliv ikke overrasket hvis den ene part reagerer følelsesladet. Hvis dette sker, så hold om hinanden i mindst 10 minutter.
3. Lig nøgne i ske eller i krammestilling i mindst et kvarter (gerne en hel time) – uden at sige noget og uden at lægge op til sex – bare lig helt stille og mærk den anden. Berøring af huden frigiver oxytocin i hjernen, som får os til at føle os trygge, forbundne og passet på.
Læs også: Kram og fysisk berøring er vigtige ingredienser i et velfungerende parforhold
4. Prøv at interviewe hinanden så ofte I kan – gerne en halv eller hel time. At være udsat for den andens udelte opmærksomhed og interesse giver de fleste en solid dosis nærhed og kan også styrke følelsen af at blive hørt og forstået. Når I interviewer, så forsøg at være positive, nysgerrige og indlevende i det, den anden fortæller. Det styrker trygheden i parforholdet og samtidig styrker det selvværdet hos jer begge.
5. Gå en tur samme og hold i hånden eller gå arm-i-arm. Det giver forbindelse og kontakt og I viser samtidig både jer selv, hinanden og resten af verdenen, at I hører sammen og at I gerne vil parforholdet og hinanden. Mange glemmer det efterhånden som forholdet bliver ældre og alting bliver rutine – men det er en rigtig dårlig idé. Fysisk kontakt er vigtig.
6. Gå i bad sammen. Vask hinanden blidt og længe fra top til tå, tør hinanden og smør hinanden ind i en god creme. Det handler om at forbedre relationen mellem mennesker og om at modtage og give hinanden nærhed og kærlighed.
Vi håber på at disse små øvelser vil hjælpe jer på vej til et bedre parforhold.
Disse små øvelser kan være med til at få jer til at føle jer mere forbundne og skabe en bedre relation. Hvis I oplever store udfordringer og problemer i parforholdet anbefaler vi at søge hjælp hos en professionel parterapeut. Parterapi kan ofte skabe store forandringer i parforholdet og hjælpe jer på rette spor.
Hak en hæl og klip en tå… eller på moderne dansk: noget om kompromis’er
Åååhhh det der med andre mennesker, der pludselig betyder noget vigtigt i livet. Åhhh den der kærlighed. Og åååhhh …det jeg gør ved mig selv – for den andens skyld.
I alle de relationer vi indgår, sætter vi noget på spil; os selv, vores sjæl, integritet, angst, kærlighed… you name it…
Når vi indgår i en relation, både i kærlighed, jobmæssigt eller i familien, må vi være indstillet på at gå på kompromis. Til tider tilsidesætte egne behov. Træde tilbage. Men også træde frem. Vi kalder det at behovsregulere (at udøve evnen til at kunne tåle at alle behov ikke opfyldes hele tiden).
Og nogle gange er det måske så overvældende eller svært, at være i en relation, sådan bare være, at vi glemmer os selv lidt.
Og når jeg skriver det, er det selvfølgelig fordi jeg ved, at rigtig mange af os er super gode til at tilpasse os – og gøre lige det den anden vil have. Dygtige tilpassere. Os er der mange af. Dygtige til at tilpasse os det, vi tror eller ved den anden vil have. Dygtige til at tilsidesætte os selv.
Så, lige pludselig, har du fået syltet dig ind i en rolle, en måde at være i verden på, som handler rigtig meget om den anden. Og knap så meget om dig.
Det vil jeg gerne slå et slag for, at du skal stoppe med…
Husk dig selv – også i relationer.
Det er vigtigt for dit selvværd, at du finder dit eget ståsted. Hvad er dig og hvad er den anden i jeres fællesskab? Det sunde parforhold indeholder både et dig, mig og et vi.
Kan du sige fra – tør du sige fra – må du sige fra?
Eller lever du med, at hakke en hæl og klippe en tå for at tilpasse dig andre – som et (falsk) grundvilkår for dig – for at fortjene din plads i verden?
Hvis du gør det, altså ikke får sagt fra, så har du sat dig selv i en situation, hvor du kun kan tabe.
Det kan godt være, at det lige umiddelbart virker som en god ide; du scorer den lækreste kæreste, du bliver bekræftet OG du vinder på point…fordi det bliver nemt for dig (for når du gør det de andre vil have, det din partner ønsker, så er det nemt for dig. Så er der ikke noget ballade).
Det er bare, desværre, ikke sådan det fungerer. Fordi på et eller andet tidspunkt får du nok. På et eller andet tidspunkt, vil alt det du har hakket og klippet gøre ondt.
Og så kommer oprøret: du bliver trist, utilfreds, smågnaven, træt, ligeglad, ked af det og måske endnu værre…syg … angst, depression og stress problematikker kan dukke op i kølvandet på for mange kompromis’er. Det er skidt for selvværdet.
Læs mere: Summen af problemer er konstant
Det er vigtigt for dit parforhold, at du finder dit eget ståsted!
På trods af, at symbiosen kan være fantastisk, magisk og tryg, så er det på lånt tid, hvis I ikke også kan være to selvstændige individer. Klar til at både give og tage.
Så husk det alle partnere! Det er en balancegang at være i relationer. Det er kompromis-land. Hak en hæl og klip en tå – men ikke kun på dine fødder.
- • Find ud af hvad der dig
- • Find ud af, hvad der er den anden
- • Og find så ud af, hvad der er jeres »vi«
Det kræver vilje, dialog og kærlighed (både til dig og den anden).
Og hvis det bliver svært, så tøv ikke med at søge hjælp. Afhængig af jeres udfordringer kan både individuel og parterapi være en god støtte!
Kh Camilla
Amazingmind.dk
Oplever I udfordringer med parforholdet kan parterapi ofte hjælpe jer på rette spor. Find en dygtig parterapeut her.
Kom tættere på hinanden med parforholds-appen YouTwo
YouTwo er en sjov kærligheds-app til mobilen, som hjælper par med at pleje parforholdet og få mere intimitet og nærvær ind i hverdagen – på en sjov, legende og positiv måde.
I Danmark har de fleste af os en travl og stresset hverdag, og det sætter ofte parforholdet under pres. Alt fra børn, karriere, motion, sociale medier, hobbyer, venner og familie tager tid, og det går desværre ofte ud over samværet med vores partner. Men der er håb!! Det kræver nemlig ikke ret meget at styrke parforholdet og udvikle kærligheden i mellem to mennesker – også selvom vi ikke altid er sammen. Faktisk kan selv helt små ting i hverdagen, som viser at vi sætter pris på hinanden, være nok til at skabe et langt stærkere bånd i mellem par. Noget så simpelt som at sende en sød besked med en en kærlig tanke, eller måske at tage en lille overraskelse med hjem efter en lang arbejdsdag, kan få ægtefællen eller kæresten til at føle sig værdsat og elsket – og det er en af grundstenene i et godt parforhold, som appen kan hjælpe os med at huske på.
Den er sjov og har mange ret lækre funktioner
Med appen kan brugerne blive mindet om at værdsætte hinanden i hverdagen. Den kommer med forslag og sjove idéer til kærlighedserklæringer og søde ord, som gør det nemt at sende en kærlig tanke til kæresten i løbet af dagen. Det er både sjovt, underholdende og helt sikkert frugtbart for de fleste parforhold.
Udover funktioner som at sende, modtage og anmode om hjerter, (hvis den end part føler sig i kærlighedsmæssigt underskud og savner lidt omsorg fra partneren) kan appen også gøre brugerne klogere på hvad partneren sætter pris på og bliver glad for.
Læs også: Er det muligt at finde tilbage til det sunde, monogame parforhold?
Når brugerne går lidt mere i dybden med appen, kan de finde en masse brugbare funktioner. De kan eksempelvis indtaste en lang række personlige informationer om tøjstørrelser, yndlingsdufte og sig selv, så partneren får lettere ved at ramme plet i gaveræset op til jul eller ved indkøb af overraskelser i hverdagen.
Vores vurdering er at appen nok ikke er tilstrækkelig til at rede et skrantende og konfliktfyldt parforhold, men den kan helt klart skabe fokus på hinanden i hverdagen, hvilket jo er noget af det vigtigste for at opretholde et godt og kærligt parforhold.
Du kan se en reklamevideo for appen her:
Hvis I oplever store udfordringer og konflikter i parforholdet kan parterapi hjælpe. Vi har samlet en masse information om parterapi i Århus her og du kan også finde en dygtig parterapeut her.
Hvor går det med parforholdet?
Hvordan synes du egentlig det går med dit parforhold? Og ved du, hvordan din partner synes det går?
I et parforhold, er det er rigtig vigtigt at »tjekke ind« hos hinanden jævnligt, for at sikre, at I begge trives, er tilfredse og har det (nogen lunde) godt.
Når vi skal »tjekke ind« hos hinanden, kan det hurtigt blive til en overfladisk »hvordan-synes-du-det-går? fint-nok-okay« agtig snak, hvor I ikke bliver særlig meget klogere på hinanden. Derfor har vi lavet et lille spørgeskema, som er en ny og lidt anderledes måde at få gang i en konstruktiv samtale, hvor I rent faktisk får mulighed for at blive klogere på hinanden.
Print spørgsmålene ud, sæt jer ned og udfyld dem hver især. Når I har udfyldt alle spørgsmålene i skemaet, bytter I papir og gennemgår svarene sammen. Tag en snak om hver punkt, og undersøg om der er noget der skal justeres i parforholdet. Det kan jo også være at I egentlig bare synes jeres partner er helt fantastisk dejlig, og det kan man også bare ha‛ brug for at blive mindet om en gang imellem.
Inden I udfylder spørgeskemaet, så lov hinanden at være 100% ærlige og ikke at blive sure over partnerens svar. Se øvelsen som en mulighed for at forbedre ting i parforholdet, som I måske slet ikke har fokus på i hverdagen. Husk på, at alle parforhold som regel kan forbedres på nogle punkter.
Læs også: 7 kærligheds principper, som forbedrer dit parforhold
Her kommer spørgsmålene
På en skal fra 1-5 hvor god er din partner til at:
1. Se tingene fra dit perspektiv?
2. Vise interesse for noget der er vigtigt for dig?
3. Glatte tingene ud efter en større eller mindre uoverensstemmelse?
4. Give udtryk for sin kærlighed gennem berøring?
5. Have det sjovt i jeres parforhold?
6. Mærke når du har brug for lidt TLC (Tender Loving Care) og give dig det?
7. Være empatisk?
8. Udtrykke sin kærlighed verbalt?
9. Give sit besyv med, når du skal tage svære beslutninger?
10. Tage sin del af de (keeeedelige) praktiske pligter?
11. Holde ord? fx. at komme til den aftalte tid eller overholde aftaler om ting der skal fikses.
12. Introducere nye, sjove ting til forholdet?
13. Booste din selvtillid når du har brug for det?
14. Være din mentale klippe?
15. Lytte, uden at gå i forsvar?
16. Hilse kærligt når I mødes efter en lang arbejdsdag hver for sig?
17. Gå på kompromis?
18. Være sårbar?
19. Forstå dig? Ved din partner hvad du godt kan li‛, hvad du er bange for, hvad dine drømme er osv.
20. Håndtere egen stress og irritation, så det ikke går ud over dig, hver gang der er problemer på jobbet, eller der har været lang kø på motorvejen.
God fornøjelse og ha‛ en dejlig aften!
Kram og fysisk berøring er vigtige ingredienser i et velfungerende parforhold
Et kram er ikke kun en forbigående berøring. Et kram eller en kropsberøring påvirker hele kroppen. Under huden har vi nemlig alle nogle sansereceptorer, som registrerer selv den mindste berøring. Når vi krammer, sender sansereceptorerne lynhurtigt et elektrisk signal til hjernen, og i løbet af få sekunder, vil hjernen udløse hormonet oxytocin, som også er kaldet krammehormonet eller Kærlighedshormonet.
Krammehormonet har været kendt siden slutningen 20’erne. I de første studier af hormonet fandt man ud af, at oxytocin, blev frigivet hos kvinder under fødslen. Efterfølgende kunne forskere fastslå, at det også er kærlighedshormonet, eller oxytocin, der får mælken til at løbe til brysterne, når en nyfødt baby skal amme for første gang.
»I de seneste årtier har videnskaben påvist at kroppen danner hormonet oxytocin ved fysisk berøring og at krammehormonet også har en lang række andre positive sundhedsvirkninger i kroppen, hvoraf den vigtigste er, at det modvirker stress«, udtaler krammeterapeut og ernæringsekspert (cand.scient.) Per Brændgaard.
Det unikke ved dette hormon er, at det knytter bånd mellem de to mennesker, der rører ved hinanden og derfor har det også en stor effekt på parforholdet. »Det giver et oxytocin-baseret parforhold. Det er kendetegnet ved, at man føler sig tæt knyttet til hinanden, man slapper meget af i hinandens selskab, der er ingen aggression, den seksuelle lyst er stor, og seksualfunktionen hos både manden og kvinden er i top. Oxytocin øger mandens potens, gør kvinden mere våd (også efter overgangsalderen) og fremmer kvindens evne til at få orgasme ved samleje«, fortæller krammeterapeuten.
Læs også: Tungen lige i munden
Mænd har størst behov for berøring
»Meget af den konkurrenceorienterede, aggressive og voldlige adfærd man ofte ser hos mænd, kan forklares med at mænd ligger lavere end kvinder i oxytocin. Mænd har behov for dobbelt så meget fysisk kontakt som kvinder, men de er sjældent bevidste om det. Hormonelle forskelle gør, at en mand under et kram kun danner halvt så meget oxytocin, som kvinden gør. Manden har derfor brug for dobbelt dosis kram for at komme op på samme oxytocin-niveau som kvinden«, udtaler Per Brændgaard.
Hvordan skal man kramme?
Krammeeksperten anbefaler par at forsøge et liggende nøgenkram, med så stor kropskontakt som muligt. »Det er vigtigt at slappe af og være helt til stede i krammet. Lad være med at snakke imens. Lad være med at se fjernsyn imens. Lad være med at sove imens. Øg varigheden gradvist op til 1 time om dagen«.
Undgå bagtanker om sex
»Når man krammer hinanden gælder om at slå den seksuelle autopilot fra og acceptere, at der opstår seksuel lyst og automatiske seksuelle kropsreaktion som f.eks. erektion uden at handle seksuelt på det. Gør det som en øvelse, hvor I ligger og krammer nøgne i en time uden sex. Hvis det er for grænseoverskridende, så start med at kramme med tøj på, så I fra gang til gang gradvist øger både varigheden af krammet og graden af hud-mod-hud-kontakt« siger Per Brændgaard.
Skrevet af Jonas
Find inspiration til dit parforhold eller få hjælp til parforholdet fra en dygtig parterapeut uanset hvor i landet du bor. Find terapeut her. Du kan også læse meget mere om parterapi her.
8 ting du har ret til at forvente fra din partner
Det begynder med kærlighed, men der er meget mere end det.
Nogle gange kan det være svært at finde hoved og hale i hvad man kan forvente af sin partner, og hvornår ens krav måske er lidt ’for meget’.
• Skal han/hun svare på dine beskeder ligeså snart han kan?
• Skal hun/han sørge for at have tid til at ses hver weekend?
• Skal I splitte regningen 50-50 hver gang I er ude?
Men før du kan få styr på denne slags sekundære forventninger, skal vi ha’ styr på ‘the basics’ eller de helt grundlæggende forventninger.
8 ting du ikke kun har ret til, men også bør, forvente I dit parforhold.
1) Kærlighed
Uanset hvilket kærlighedssprog du eller din partner har, er fysisk omsorg og kærlighed, kys, kram, massage eller at holde i hånden særlig vigtigt i et parforhold. Fysisk nærvær skaber en dyb følelse af sammenhørighed.
2) Empati
Når livet gør lidt ondt, har du ret til at forvente at din partner er “et blødt sted at falde” som Dr. Phil kalder det. Han eller hun skal være blid når du er I smerte. Man er som partner ikke forpligtet til at kunne læse tanker og følelser, eller at ’gå ned’ sammen med dig. Man skal ikke føle det samme som den anden. Men det skal være betyde noget for en, når ens partner har det skidt.
Læs også: Sådan dæmper I skænderier
3) Respekt
En god partner respekterer dig, både dig og dine grænser, Selvom han eller hun er uenig med dig bliver der ikke smidt med grimme ord eller nedgørende kommentarer fra en respektfuld partner – ikke engang ‘bare for drille’. En respektfuld partner kender og beundrer dine styrker, er betænksom og respektfuld omkring dine svagheder, og overtræder ikke med vilje dine grænser.
4) Betænksomhed
En betænksom partner tænker over hvordan han eller hendes opførsel påvirker dig. Det betyder ikke at give dig alt hvad du ønsker, eller gore alt hvad du beder om, men de har det overskud at se tingene fra dit synspunkt
5) Tid
Alle parforhold er baserede på at tilbringe noget tid sammen. Nogle nærmest alt deres tid, andre mindre tid, og nogle gange i langdistance forhold meget lidt. Og de er selvfølgelig i en kategori for sig, da geografien ikke altid er til at ændre. Men hvis din partner sjældent ”har tid” til dig, eller lad os være ærlige og sige det som det er: Prioriterer at bruge sin tid med dig, skal du overveje om jeres behov og ønsker overhovedet passer sammen.
6) Interesse
Det er helt fair at forvente at din partner har en større interesse for dig og dit liv end andre personer du omgiver dig med. I det mindste bør nogle af dine meninger, tanker, interesser, følelser osv interessere ham/hende. En uinteresseret partner kan være et menneske der kun er i et forhold for ikke at være alene – hvis det er tilfældet, fortjener I begge bedre end det. For andre kan det simpelthen være fordi de har et uhensigtsmæssigt mønster med i bagagen – i de tilfælde kan man jo heldigvis arbejde med og ændre sine mønstre.
7) Intimitet
Intimitet er IKKE det samme som sex. Det betyder i virkeligheden at kende hinandens dybeste følelser, tanker, styrker og i særdeleshed sårbarheder. At man tør være sig selv 100 % i sin partners selskab.
8) Generøsitet
En generøs partner nyder at hjælpe dig, trøste dig når du er nede, eller på andre måder støtte dig. At være generøs behøver ikke være materielt med dyre gaver eller ferier betalt. At give sig selv fuldt ud i et parforhold er den ultimative gave. Hvis du er tilfreds med din partners indsats i forhold til de 7 ovenstående punkter er han/hun generøs J
At have ret til at forvente disse 8 ting, betyder ikke at du altid vil få dem. Det betyder at det er helt okay at bede om dem, og at det er helt okay at de er vigtige for dig, også selvom det måske ikke er muligt at få fra din partner.
Selvfølgelig bør din partner kunne forvente de samme ting fra dig: En god idé kan være at sætte jer ned sammen og tage en god snak om hvilket der er vigtigst for jer hver især, og hvis I føler jer i underskud på de vigtigste punkter, snakke om hvordan I kan arbejder med disse ting, for at styrke jeres forhold.
Skrevet af Anna
Find en dygtig parterapeut gennem Lovecast – Læs mere her. Vil du vide om parterapi og hvordan det terapi kan hjælpe jeres parforhold? Så har vi gjort det overskueligt at få konkret viden om parterapi, hvordan det foregår og hvordan det kan hjælpe dit parforhold.
Få det parforhold du drømmer om i 2017
Er I blevet et af de par, som har nedprioriteret parforholdet i en travl hverdag, med tusindvis af gøremål og pligter, og oplever I at kærligheden mellem jer er erstattet af ligegyldighed, negative tanker og manglende kommunikation? Så endelig læs videre.
Nytår og nytårsaften er en tid hvor mange reflekterer over året der er gået og livet generelt. Vi laver nytårsforsætter i en uendelighed og lover, at det nye år nok skal bibringe meget mere lykke og glæde end det forgangne. Ofte handler vores nytårsfortsætter om at arbejde mindre, spise sundere og blive slankere og dyrke mere motion! Glem alt om det og lad i stedet 2017 handle om at skabe det parforhold I begge drømmer om.
Drop fejl og mangler
Det er så nemt at brokke jer over hinandens fejl og mangler. Men hvad får man egentligt ud af at gå at brokke sig over hinanden? I bedste fald får I bare mere af det, I allerede har i forvejen, i værste fald får I et parforhold med endnu større afstand i mellem jer.
Når man ofte skændes, skælder ud på hinanden og peger fingre over hinandens fravær og mangelende engagement i hjemmet, så siger vi i virkeligheden at vi savner hinanden, at vi ikke føler os prioriteret, og at vi gerne vil lave flere ting sammen med vores partner. Det vi kan gøre i stedet for at brokke os, så skal vi i stedet forsøge at vise at vi elsker hinanden, at vi elsker at lave noget sammen og at vi vil fællesskabet.
Det er en rigtig god idé at stoppe op og reflektere over jeres adfærd og hvordan I hver især påvirker hinanden og parforholdet. Vis hinanden den nærvær og den kærlighed, I savner hos hinanden. Hvem vil ikke blive oprigtig glad og gøre en forskel, hvis han eller hun oplever en kærlig og nærværende partner, som viser, at hun holder af ham og har brug for ham.
Vi har derfor lavet denne lille øvelse som vil skabe mere nærvær og kærlighed ind i parforholdet i 2017. Sæt jer ned sammen og følg planen skridt for skridt – det virker!
Planen er følgende:
Læs også: 5 grunde til at du ikke skal sammenligne dit parforhold med andres
Se på året der gik
Det første I kan gøre er at stille hinanden nogle spørgsmål, der sætter gang i refleksionerne i forhold til året der er gået. Hvad har I hver især bidraget med og hvordan ser I jeres parforhold lige nu? (Det er en rigtig god idé at printe spørgsmålene ud, skrive svarene ned og tag evt. planen frem i løbet af året og hold planlagte „status møder‟ hvor I taler om parforholdet.
• Hvor ofte har I fortalt hinanden, at I elsker og holder af hinanden?
• Hvor ofte har I taget initiativ til at lave noget hyggeligt sammen med hvor det kun er jer?
• Hvor ofte har I stoppet op og brugt 2 minutter på at kigge hinanden dybt i øjnene?
• Hvor ofte er I glade og i godt humør sammen?
• Hvor meget har I skældt ud på hinanden og talt om din mands fejl og mangler?
• Hvor meget har I skændtes og hvor gode er I til at komme tilbage på sporet?
• Hvor mange fælles venner har I?
• Hvor meget lyst har I lyst til at se hinandens venner og familie?
Stil derefter hinanden disse spørgsmål:
• Hvordan vil I gerne fremstå overfor hinanden?
• Hvordan kan I bliver de kærester I gerne vil være?
Lad det gode, sunde og stærke parforhold være jeres fælles nytårsforsæt. Beslut jer sammen for at 2017 skal være året, hvor I taler sammen ud fra jeres egne følelser og behov, og hvor I ikke angriber hinanden. Beslut jer sammen for ikke at tale dårligt om den anden foran andre, og beslut jer for at sætte jeres parforhold i centrum.
Læs mere om parterapi og hvad parterapi kan gøre for jer
Dernæst skal I gøre følgende: (Husk at lave realistiske målsætninger)
• Lov hinanden at I begge vil være med til at udvikle jeres parforhold ud fra nogle parametre I sætter sammen.
• Beslut jer for, at nedprioritere mindst to andre ting til fordel for dit parforhold.
• Lav en liste over de ting I begge godt kan lide at lave sammen og find tiden eller muligheder for det.
• Fortæl hinanden at i 2017 vil I bruge tid på at blive en bedre partner.
• Drop flere beskyldninger og angreb for ting der er foregået tidligere – fokuser på fremtiden.
• Lav en lækker middag hjemme hos jer selv og tal sammen, om hinandens positive sider og fremtidige fælles mål.
• Fastlæg mindst 4 datoer i 2017, hvor I kan afholde ”statusmøder i parforholdet”.
En fælles plan skaber forståelse
Når I sammen kickstarter året med en fælles plan for parforholdet, vil det skabe en glæde og en tryghed hos jer begge, som kan være med til at minimere ligegyldigheden og samtidig fjerne det negative i parforholdet.
Start med at indføre statusmøder. Det lyder måske lidt kedeligt at skemalægge kærligheden, men det er væsentligt mindre kedeligt, end ikke at prioritere parforholdet.
I får kun den tid til parforholdet tid I tager jer. Hvis I drømmer et lykkeligt, kærligt, nærværende og inspirerende parforhold, så kræver det en fælles indsats. Følg planen punkt for punkt og giv jeres parforhold et boost. Lad 2017 blive parforholdets år – en få ny begyndelse. I kan eventuelt starter året sammen med at tage med til foredraget ”STYRK Teamet‟ i parforholdet med terapeut KatherineSara den 31. Januar.
Godt nytår!
Skrevet af redaktionen
Uanset om I søger parterapi i København, Århus, Odense eller et hvilket som helst andet sted i Danmark, er det let at få hjælp til at forbedre sit parforhold med Lovecast. Find en dygtig parterapeut her.
Julen gør det svært for parforholdet
Mange mennesker har travlt i juletiden – rigtig travlt. Det kan være rigtig svært at finde tid til parforholdet og kærligheden, men parforholdet er som en plante – den skal passes og vandes, også når der er run på – ellers kan det gå helt galt. Vi har derfor lavet en lille kærlighedsliste, med 5 gode tips, der kan hjælpe jer med at passe på jeres parforhold. Vi er alle forskellige, og der vil selvfølgelig være nogle ting på listen som passer bedre til jeres temperament end andre, prøv at løbe listen igennem, og tjek om der er nogen af tingene der inspirerer jer.
Tid til hinanden
Har I tid til hinanden? Tid hvor det kun er jer to sammen? Tid sammen som kærester er super vigtigt for et parforhold, og det bør derfor prioriteres. Måske kan I starte med at hive en dag ud af kalenderen, hvor I får børnene passet. I kan også indføre en fast kærestedag en gang om måneden. Tid til hinanden helt uden børn og uden hverdagens praktiske gøremål er super vigtigt for et godt og sundt parforhold. At have hinandens fulde opmærksomhed og nærvær er som gødning til den lille „plante‟.
Flirt og forfør hinanden
Mange glemmer intimiteten og nærheden i en travl hverdag og pludselig kommer parforholdet til at ligne et venskab. Det er derfor helt afgørende for et velfungerende parforhold at man får flirt, intimitet og nærhed tilbage i forholdet. Du kan flirte på mange måder og du kender sikkert et par trick der får din partner til at smelte. Måske starte med at kigge din partner dybt i øjnene og bare smil. Du kan også skrive små søde beskeder til kæresten i løbet af dagen, så din partner ved at du tænker på ham eller hende. Eller tag fat i din kæreste når han/hun går forbi dig og giv ham/hende et dybt, tæt kys. Flirt kan genskabe følelsen af at været nyforelsket og det kan virkelig kickstarte et parforhold.
Grundlæggende behov
Alle mennesker har nogle helt grundlæggende behov. Hvis man ofte føler sig frustreret og sur er det meget sandsynligt, at du har et eller flere behov, som ikke bliver tilfredsstillet. Det er super vigtigt at få taget hånd om dine helt grundlæggende behov. Find ud af hvad det er du har brug for, og fortæl det til din partner, så bliver det lettere for jer begge at imødekomme dem.
Læs også: Den eneste ting der ikke er til forhandling i et hvert parforhold
Giv hinanden komplimenter
Langt de fleste mennesker elsker at få ros og anerkendelse og det gør I sandsynligvis også. Når man roser et andet mennesket øges deres selvtillid og deres følelse af glæde. Derfor kan det være en god idé at lave en morgenrutine, hvor I starter dagen med at give hinanden et kompliment. I kan også skrive små søde sedler til hinanden, som I lægger på køkkenbordet eller måske bare give hinanden komplimenter løbende – det er altid super fedt, at din partner sætter pris på det du gør og omvendt.
Få styr på konflikterne
Hvis I oplever mange problemer, konflikter og småting i parforholdet, som I ikke trives med, så prøv at få dem af vejen. Problemerne forsvinder nemlig ikke bare af sig selv, og især i parforhold læger tiden ikke alle sår. Lav eventuelt en liste over de ting der volder jer problemer og prøv at tale sammen om det og nå frem til en løsning. Start med de største og vigtigste ting først.
Pas på hinanden og jeres „plante‟.
Glædelig jul
Skrevet af redaktionen
Føler ud der mangler noget i dit liv eller i dit parforhold, kan det være en god ide at gå i parterapi. I parterapi vil I kunne hjælp at få skruktur ind i hverdagen, forbedre jeres kommunikation og mindske de konflikter der eventuelt måtte være. I parterapi vil I få nogle gode og helt konkrete værktøjer, som I kan arbejde med i jeres parforhold. Find en dygtig parterapeut her.