Parterapeut i København - Saskia Carlsen

SASKIA CARLSEN

Parterapeut og psykoterapeut MPF

Adresse: Nørre Søgade 27A, st. tv - 1370 København K

Åbningstider: Mandag til fredag fra 9.00 til 20:00 - Weekend efter aftale

VELKOMMEN TIL MIN PROFIL

Mit navn er Saskia Carlsen og jeg er uddannet psykoterapeut MPF med speciale i par- og familieterapi samt cand. pæd. pæd. psyk. I parterapi hos mig får I hjælp til at styrke jeres relation og til at finde nye og bedre måder at være sammen på, der hvor noget imellem jer er svært.

Jeg er i alt hvad jeg laver optaget af, hvordan vi mennesker udvikler os gennem tilknytningen til vores nærmeste og hvor meget vores nærmeste relationer påvirker os som mennesker livet igennem. Kvaliteten af vores nære relationer har afgørende betydning for vores livskvalitet, trivsel og mulighed for at udvikle os.

PARFORHOLD

Alle par med hjemmeboende børn har et ønske om at skabe et rart og kærligt opvækstmiljø for deres familie og give deres børn en opvækst, hvor forældrene lever sammen på en kærlig og omsorgsfuld måde. Det giver nemlig en god stemning i hjemmet og samtidig giver det børnene nogle gode erfaringer med kærlighed, familieliv og parforhold, som de kan bruge som fundament i voksenlivet.

Hos mig tager alting udgangspunkt i jeres relation. Det betyder helt konkret, at vi vil arbejde med jeres samspilsdynamikker, så I får øje for det, der ligger til grund for, at I går skævt af hinanden. Vi vil også arbejde med jeres kommunikation, så I bliver bedre til at lytte til og forstå hinanden. Jeg faciliterer jeres samtaler, så de ikke løber af sporet, og I kan komme i dybden med det, som jeres konflikter handler om.

I parterapien får I støtte til at håndtere de kriser i jeres forhold og familieliv, som I ikke selv uden videre kan løse og jeg kan hjælpe jer med at bryde ud af de mønstre, som spænder ben for at I kan være sammen på en kærlig, tryg og harmonisk måde.

Kontakt mig i dag og lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe jer.

MIN BIOGRAFI

JEG TILBYDER


Parterapi

Individuel terapi

Familieterapi

Chok- og traumeterapi

Online terapi

UDDANNELSE


Eksamineret psykoterapeut med speciale i par- og familieterapi fra Dansk familieterapeutisk institut DFTI

Kandidat i pædagogisk psykologi fra Aarhus Universitet

Chok- og traumeterapeut fra NIP Nordisk Institut for Psykoterapi

Professionsbachelor i pædagogik fra UCC Sydhavn

Narrativ børnerådgiver fra Professionshøjskolen Metropol i samarbejde med Børns Vilkår

ERFARINGSOMRÅDE


Krise i parforholdet

Samarbejde om forældreskab og opdragelse

Udfordringer med børn/bonusbørn

Ændring af fastlåste mønstre

Kærlighed, omsorg og nærvær i parforholdet

Bedre kommunikation

Harmoni i familielivet

KLIENTUDTALELSER

PRISER

Priser terapiforløb - personligt fremmøde og online


Parterapi - 1 time og 30 minutter - 1100 kr.


Individuel terapi - 1 time - 900 kr.

Oplys venligst at du har fundet Saskia på Lovecast

Besøg min hjemmeside