MARIE SAFINA KADEMANN
Parterapeut & familievejleder
Parterapi i København & på Frederiksberg
Adresse: »Parterapi i eget hjem« - Jeg kommer gerne til jer ❤
Åbningstider: Mandag - fredag med mulighed for aftentider mod tillæg
VELKOMMEN TIL MIN PROFIL
Mit navn er Marie Safina Kademann, jeg er 46 år og certificeret & passioneret parterapeut & familievejleder. Mit primære fokus er på parterapi, familievejledning, forældrerådgivning & børnerådgivning. Individuel terapi, sparring ved job & karriere, generel trivsel, personlig udvikling og sexlivet fylder også en del.
At gå i parterapi kan også være noget man gør alene, måske for at forstå sig selv bedre - eller for at få lidt luft og sparring på hverdagens og livets udfordringer. Eller, for at blive en bedre kæreste. Min terapiform bygger på samtaleterapi udfra de kognitive terapeutiske vinkler, som primært handler om selv at mestre hvilken vej vores fokus skal rettes og sortere det fra, som ikke gør os godt. Formålet med at gå i terapi kan være mange ting, men oftest er ønsket, at få ryddet ud i det der gør ondt og står i vejen for glæde og kvalitet i hverdagen. At få det bedre med os selv og ikke mindst, med dem vi elsker.
PARFORHOLD
Uanset om det er forhold til vores kære, på jobbet, i hjemmet, omkring børnene, i økonomien, i sexlivet, i maven eller i hjertet trives vi bedst med at være i balance og føle, at vi er del af noget som fungerer. I et parforhold kan vi godt få følelsen af, at det ikke går helt som det skal - og så er det, at vi stille og roligt kan begynde, at glide fra hinanden.
Vi bliver måske trætte af at diskutere småting, får mindre lyst til sex eller bliver let frustreret på hinanden - og får følelsen af, at det måske var lettere give op. Men at give op er ikke nødvendigvis den bedste løsning, for det ér svært at flette liv sammen. Den moderne verden kræver meget af os og det kan ikke altid klares kun på kærlighed & kildevand.
Jeg har god erfaring med parterapi i eget hjem, og kommer gerne til jer! Det fungerer rigtig godt, og på den måde kan I spare både tid og børnepasning. Kontakt mig - og lad os tage en snak!
MIN BIOGRAFI
METODER
Parterapi
Familievejledning
Børnerådgivning
Co-Parenting
Samarbejde efter skilsmisse
Individuel terapi
Selvudvikling
UDDANNELSE
Parterapeut ved Joan Ørting
Sexolog ved Joan Ørting
Coach
Børnerådgiver på Børns Vilkår
Forældrerådgiver på Børns Vilkår
Følger løbende relevante kurser…
ERFARINGSOMRÅDE
Kommunikation i parforholdet
Familievejledning, inkl. børn & teenagere
Konflikthåndtering
Co-Parenting / Samarbejde efter skilsmisse
Individuel terapi & supervision
Stress, angst & ensomhed
Nærhed & intimitet
MERE OM MARIE
SPROG
Dansk
Engelsk
KLIENT UDTALELSER
Klientudtalelse - Læs mere her: "Jeg har igennem en længere periode gået i både parterapi og individuel terapi hos Marie. Marie’s afslappede og rolige måde at være på, gør at man straks føler sig godt tilpas og selv bliver afslappet og tør at åbne op. Jeg har både gået i parterapi og ved psykolog hos flere andre, endda også hos en meget anerkendt sexolog og par terapeut. Men jeg har oplevet det mest professionelle møde hos Marie. Marie formår at holde “den røde tråd” og skabe overblik og det endda selvom jeg har stået med en masse kaos og “tunge” sager på en gang. Hos Marie føler jeg mig tryg, jeg kan både grine og græde og det virker meget forløsende. Når jeg går fra terapi hos Marie føler jeg mig helt lettet, hun forstår at skære ind til benet på en professionel og konstruktiv måde. At gå i terapi og udvikle sig selv kræver en stor del af en selv, men det gør det hele så lettere at man hos Marie for nogen konkrete “værktøjer” til at komme videre. Jeg kan kun anbefale terapi hos Marie, det er så godt givet ud og når alt kommer til alt, så betyder udviklingen alt i livet både for en selv og ens nærmeste. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan jeg skulle være kommet videre i mit liv uden Marie.
Klientudtalelse - Læs mere her: "Kære Marie Du er den der har hjulpet mig og børnene bedst, i alle disse år! ♥
Klientudtalelse - Læs mere her: "Tak for din gode gode hjælp. Vi havde jo fået fortalt, at du var god, og konkret. Men vi var ikke helt forberedt på at møde en psykolog (det ved jeg godt du siger du ikke er, men det kalder vi dig jo) der kunne se igennem de mange ting vi har bygget op. Det var ikke sjovt at blive “opdaget” men det var ganske tydeligt en øjenåbner. Det har været lidt hårdt men det var også godt, for B og jeg er ikke længere i konflikt og det er hele familien meget glade for. Det var vi ikke kommet ud af uden dig og det du kunne hjælpe med. Vi vil anbefale dig til alle, og også tak fordi du fokuserede på det med vores datter. Hun er gladere nu, vi kunne mærke forskel ret hurtigt efter vi er blevet bevidste om de ting vi jo gjorde “forkert” før. Tak, du har virkelig været god for os. De kærligste hilsener fra B & A og fra lille S
Parterapi - 1 time og 30 minutter - 1.250 kr.
Individuel terapi - 1 time - 800 kr.
Kørselstillæg fra 20 - 40 km - 200 kr.