Din kurv er lige nu tom!
Tag: kommunikation
Er gnisten i forholdet væk? Hvordan kan du genskabe den? Hvordan kan du forvandle modspil til medspil?
Skrevet af par- og psykoterapeut Gerda Beck.Vi kender det allesammen – Det med at mærke, at når gnisten er der, ser vi den anden i et positivt lys. Vi føler os bekræftet, elsket, hørt og set. Det giver os en følelse af at være noget helt specielt, og nærværet, gnisten, der også skaber intimitet, har det godt. Alt det gode vi modtager, får vi lyst til at give tilbage, hvilket resulterer i en given og modtagen af positiv kontakt, og til en gnist, der kan flamme op, og blive til et varmt bål af nærvær, nærhed, god kontakt og intimitet. Vi har skabt en positiv overføring – den anden er altid varm og kærlig. Ofte starter en kærlighedsrelation på den måde.Når vi bliver skuffet over den anden, møder vi vores partner på en mere negativ måde, og så er idyllen brudt. Møder vi den anden negativt, bliver vi mødt på samme måde.Uenigheder kan indebære utilfredshed med den anden, og rigtig mange af os har det sårbart med at modtage kritik. Så forsvarer vi os på forskellig måde:I stedet for at lytte til den anden, forsvarer vi os: F.eks.‟ Du lytter heller ikke til mig‟! „Det er for dårligt!‟.‟ Du kan ikke være det bekendt‟ osv. Eller vi argumenterer for, at vi har ret og den anden har uret.Eller vi forsvarer os ved at lukke af og gå. Straffer den anden med iskold tavshed!I disse mislykkede forsøg på løsninger, forsvinder nærværet, gnisten og den gode dialog og kontakt. Dette modspil fører kun til kamp.Det er vigtigt at huske på, at de forskellige strategier til at løse uenigheder, ofte er nogle vi har lært i vores opvækst, og vi bruger dem i et forsøg på at nå den anden. Så vi benytter os ikke af dem med vilje for at genere den anden, men fordi vi har forskellige forsvarsmekanismer, når vi rammes på vores sårbarhed.Og fordi vi mangler brugbare værktøjer.Så nu er begynder kampen og chancen for at løse uenighederne er rigtig dårlig.Men hvad kan vi så gøre i stedet for?Et forslag til, hvordan i kan forvandle modspil til medspil
Forberedelse til en dialog om uenigheder
1.Husk på, at uenighed ikke er det samme, som at din partner ikke elsker dig. I er to forskellige mennesker med hver Jeres præferencer og oplevelser, som I har med i bagagen. I ser verden igennem hver Jeres briller. Den anden har ikke en anden mening end dig for at genere dig. Så den anden er ikke din fjende. Den du forelskede dig i er der stadig – der er bare kommet nogle forskelligheder på banen. I har hver især hver Jeres leverpostej på brillen!2. Prøv at sige til dig selv, at det er ok, at du mener som du gør, selvom den anden mener anderledes. Så behøver du ikke at føle dig truet af den andens modsatte synspunkter.3. Så kan du lytte til den andens synspunkter uden at føle, at du skal give køb på dine. For vil du selv lyttes til, så bliver du det kun, hvis du lytter til og anerkender den andens synspunkt.4. Ingen uenigheder/konflikter løses uden at du både får udtrykt, hvad du mener, og samtidig får lyttet til og anerkendt den andens synspunkter i en positiv dialog.Hvordan kan det gøres i praksis?Selve dialogen
1.Sæt jer overfor hinanden med øjenkontakt. Al kommunikation giver mulighed for at mødes, hvis I kan mærke hinanden ved at se på hinanden..For at nå hinanden, skal I mødes på det følelsesmæssige plan, og det sker bedst gennem øjenkontakt. Så kan I bedre mærke, hvordan den anden har det og hvordan I selv har det. Men er det for svært, så nøjes med at have øjenkontakt i glimt, mens du kigger væk ind i mellem. Byd de følelser velkommen, som dukker op. Intet er forkert. Det kan være, du begynder at grine, mærke kedafdethed eller vrede. Alt er ok. Bare accepter det uden at ændre det.Men der kommer ingen ting ud af at sidde og tale til døren, i stedet for at tale til hinanden på en måde, hvor I kan mærke egne og den andens følelser.2. Den ene starter med at fortælle, hvad han/hun har på hjerte:Start hver sætning med at sige: „Når du gør det eller det, så gør det mig ked af det eller vred‟.Undgå at sige Du gør mig ked af det – dels er det forskelligt, hvad der gør mennesker kede af det, og dels er det vigtig at nøjes med at sige noget om dig selv.Så snart du siger „du gør mig ked af det‟ så lukker den anden af og opfatter det som en bebrejdelse. Og får lyst til at forsvare sig.Eks.‟ Det gør mig ked af det, når du ikke lytter til mig‟ nøjes med 2 sætninger – erfaring viser, at kommer du med mange lange forklaringer, så bliver det kun de ca to første sætninger, der bliver hørt.3..Lytteren: gentager, hvad den anden lige har sagt, helst med nøjagtig samme ordlyd: „Jeg forstår, at det gør dig ked af det, når jeg ikke lytter til dig.‟HUSK du siger ikke, at du er enig, men du siger underforstået: „Når du nu er skruet sammen, som du er, så forstår jeg, at det er sådan du har det.‟4. Derefter er det dens tur, der har udtrykt forståelse for den andens følelser, til at sige: „Det gør mig ked af det eller vred, når du….‟ og så 2 sætninger.Min erfaring er, at ovenstående fremgangsmåde virker bedst, hvis du følger den, som jeg skriver.Den giver mulighed for at få et følelsesmæssigt møde, hvor uenigheder løses uden aftaler eller forklaringer, men bare ved følelsen af at stå ved, hvordan hver især har det, og ved at blive lyttet til og anerkendt af den anden.Dette kan genaktivere gnist og varme følelser – helt uafhængigt af, at man ikke lover hinanden noget, eller aftaler om noget.Er det for svært at gøre selv, kan man få hjælp til det af en parterapeut.Eksempler på sætninger du ikke skal bruge,
hvis du vil løse uenighed og skabe en god kontakt er f.eks.Alle sætninger, der starter med „Du er sådan og sådan‟Lange forklaringer, bevisførelser for, at du har ret.Alle sætninger, der starter med : „Du burde‟ ….Lad den anden tale færdigt uden at afbryde.Hvis du har svært ved ikke at afbryde, så forestil dig, at du æder en kamel 🙂 For hvis du behersker lysten til at afbryde, og lytter i stedet for, bliver du selv lyttet bedre til!Handler det om beslutninger, I er uenige om,
er mit forslag, at I forhandler:I stedet for at starte med at gå på kompromis, så kan I starte med at sige, hvordan I helst vil have det, og derefter give noget af det, den anden ønsker sig.Det er altid bedre at få noget, end at gå på kompromis – selvom det ender sådan!Ovenstående er eksempler på, hvordan et modspil, der skaber kamp og skænderi kan forvandles til et medspil, der skaber kontakt og nærvær. Ligesom man som regel har mere lyst til intimitet med en partner, man føler sig mødt af, end en man føler sig angrebet af!
Indlægget er skrevet af par -og psykoterapeut Gerda Beck. Gerda har sin praksis centralt i København og hun har årelang erfaring med at hjælpe par til et bedre og sundere parforhold. Du kan finde meget mere information om Gerda og hendes praksis ved at besøge hendes profil på Lovecast her.
Du kan også se vores store guide til parforholdet her.
Kategorier
- Annonce
- Bøger om parforhold
- Find Kærligheden
- Guides til parforholdet
- Ikke kategoriseret
- Indlæg fra vores parterapeuter
- Inspiration fra parterapeuter
- Jalousi
- Kommunikation i parforhold
- Lovecast news
- Lovecast ordsprog om kærlighed
- Magtkampe i parforhold
- Parforhold
- Parforhold 2025
- Parforhold og familie
- Parforhold og sex
- Parforhold og sociale medier
- Parforhold og utroskab
- Parforholdsøvelser
- Parterapi
- Skænderi og konflikter
- Skilsmisse
- Spørgeskema om parforhold
- Tips til at styrke parforholdet
- Udvikling af parforholdet
- Undersøgelse om parforhold
JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET
Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.
Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.
Tak for din tilmeldingAt trække en streg i sandet – at forstå partnerens budskaber
At trække en streg i sandet er et konstruktivt udgangspunkt for at forbedre kommunikationen i et parforhold. Som par skal man være i nuet og samtidig se fremad og prøve at spørge ind til den andens fortolkninger, når man kommunikerer. På den måde skaber et par den bedste forudsætning for at forstå hinanden og hinandens budskaber.
For de fleste vil »at trække en streg i sandet« betyde, at man lægger fortiden bag sig, glemmer den og kommer videre fra det udgangspunkt, man har netop nu. Man trækker en tydelig grænse for noget. Det er ikke helt den betydning, som Anders Allentoft, psykoterapeut og parterapeut, lægger i ordene. For ham er »at trække en streg i sandet« et konstruktivt udgangspunkt for parterapi.
»At trække en streg i sandet betyder at forholde sig åbent til den andens budskab, og tro på de bedste intentioner hos hinanden. Hvis man skal komme videre, skal man ikke kaste med mudder fra fortiden, men prøve at lægge det bag sig til en vis grad og se fremad for at være i nuet. I de tilfælde hvor fortiden forstyrrer kommunikationen, er det vigtigt at få vendt det på en konstruktiv måde. Som par skal man prøve at fokusere på at komme over i den andens univers, hvis I begynder at lukke af eller blive irriteret, er det tid til at gentage over for partneren, hvad i tror, der er blevet sagt, det er ikke sikkert, det er det budskab, der menes,« siger Anders Allentoft.
Kommunikation kan blive mødt af fordomme
Når du kommunikerer med din partner, sender du et budskab, som du gerne vil have, at din partner forstår. Men budskabet bliver tolket af din partner gennem fordomme, overbevisninger eller med rod i tidligere handlinger og hændelser i parforholdet. Det kan nogle gange give støj i kommunikationen – det kan gøre, at budskaber bliver misforstået. Og kommunikationen mellem jer derfor bliver misforstået.
»Når den ene part hører den anden sige noget, så tolkes det ud fra fælles historie og overbevisninger om den anden. Partneren skal være åben for at give den anden en mulighed for at udvikle sig og forandre sig. Og det er svært at udvikle sig, hvis man oplever at blive mødt med en fordom,« siger Parterapeut og psykoterapeut Anders Allentoft og fortsætter:
»Som terapeut kender jeg ikke parrets fortid. Jeg prøver at give dem muligheden for at gøre noget nyt i terapien, for man kan ikke udvikle sig, hvis man bliver ved med at hænge fast i noget gammelt ved ens partner, eller ved en selv for den sags skyld.«
At trække en streg i sandet handler derfor om at bryde et dårligt mønster af kommunikation i parforholdet.
Du må gerne afbryde din partner
»Det er egentlig meget klassisk, for par kommer tit til mig i en konflikt om, at den ene ikke forstår den anden og omvendt. Og når de har været i gennem et mønster, hvor de gang på gang ikke har forstået hinanden, så prøver den ene part at forklare endnu mere, og den anden lukker i og gider ikke at høre mere. Og hvis man skal åbne op for det, så er man nødt til at bryde ud af mønsteret,« forklarer parterapeuten.
Det kan være en misforstået respekt, at man gerne vil lytte, til den anden er færdig med at snakke. Men hvis man kun lytter og ikke afbryder og stiller spørgsmål, så kan man miste grebet i kommunikationen. Den måde som man tolker partneres budskaber på, vil ikke blive kendt for partneren, og kommunikationen vil derfor misforstås, hvis den anden part har tolket noget andet end det, der egentlig var budskabet i kommunikationen.
Læs også: Grundfrygt
»Hvis parret skal kommunikere klart, så skal partneren ikke forholde sig til følelser eller adfærd, men overbevisningerne der styrer tolkningerne. Det er det felt, jeg arbejder med i terapien. Og så er det måske, at man skal ændre nogle overbevisninger. Man skal bygge en bro mellem parterne. Man skal vandre over i den andens univers og prøve at forstå, hvordan de tænker, og hvorfor de føler. Man skal forstå intentionen bag det, der bliver sagt, og ikke så meget ens egen tolkning af det der bliver sagt,« uddyber eksperten.
Sprog former vores tanker
Anders Allentoft arbejder med en tankegang om, at sprog og handlinger hænger sammen. Det bruger han i terapien, når par gerne vil arbejde med deres kommunikation og deres handlinger overfor hinanden.
»For nogle par, selvom det lyder mærkeligt, så kan der godt være nogle, som kommer alene og går i parterapi. Enten kan de ikke få partneren med, eller også har de nogle ting, som de selv skal bearbejde for at komme videre i parforholdet. Nogle gange arbejder jeg med den ene person, som ændrer sin adfærd, og når den ene gør noget andet, så er den anden nødt til at gøre noget andet også. Så kan der ske en ændring i systemet. Det kan give en forandring ud af et dårligt mønster,« forklarer Anders og fortsætter:
»Så for at skabe et nyt kapitel i den historie parret skal have bearbejdet, så kan den ene part komme alene og arbejde med det. Der er måske én ting, der ligger helt tilbage fra barndommen. Der kan være en mørk side eller en frygt, der ligger langt tilbage, og der arbejder jeg meget med, at frygten har fået for meget plads, fordi den ikke er blevet lyttet til. Og der arbejder jeg derfor med indre dialog, hvor man går ind i en form for trancetilstand og visualiserer den mørke side og kommunikerer med de indre sider af sig selv.«
Indlægget er skrevet af Signe Stange Jensen og Anders Allentoft. Anders har sin praksis i Svendborg på Fyn og i Odense.
JA TAK, TILMELD MIG TIL LOVECAST NYHEDSBREVET
Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet og få masser af inspiration og tips til parforholdet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik.
Tak for din tilmeldingKategorier
- Annonce
- Bøger om parforhold
- Find Kærligheden
- Guides til parforholdet
- Ikke kategoriseret
- Indlæg fra vores parterapeuter
- Inspiration fra parterapeuter
- Jalousi
- Kommunikation i parforhold
- Lovecast news
- Lovecast ordsprog om kærlighed
- Magtkampe i parforhold
- Parforhold
- Parforhold 2025
- Parforhold og familie
- Parforhold og sex
- Parforhold og sociale medier
- Parforhold og utroskab
- Parforholdsøvelser
- Parterapi
- Skænderi og konflikter
- Skilsmisse
- Spørgeskema om parforhold
- Tips til at styrke parforholdet
- Udvikling af parforholdet
- Undersøgelse om parforhold
Derfor går det ofte galt når vi kommunikerer
»Mange par går fra hinanden fordi kommunikationen ikke fungerer. I en travl hverdag glemmer vi ofte at spørge ind til hinanden, og samtidig har vi alt for travlt med alt det den anden gør forkert – og det er ret paradoksalt,« forklarer parterapeut Heidi Egebjerg fra Kolding.
Når nysgerrigheden og interessen for hinanden er meget lille, og vi samtidig har travlt med at kritisere, bebrejde og at lave om på hinanden, så er det en virkelig farlig cocktail for parforholdet. »Vi risikerer nemlig at blive fremmede for hinanden og miste kontakten, som er livsnerven i parforholdet,« forklarer terapeuten.
Kommunikationen handler først og fremmest om os selv
I mange parforhold handler kommunikationen først og fremmest om os selv, og det er desværre meget udbredt at dreje samtalen over på os selv når vi kommunikerer med vores partner. Et eksempel på det kunne være, hvis partneren kommer hjem fra arbejde og siger: »Ej, hvor var der meget trafik og kø på vejen i dag – jeg sad i kø i en time.« Så svarer vi ofte: »Ja, jeg sad også i kø en halv time.«
Denne måde at kommunikere på handler først og fremmest om os selv og vores egen oplevelser, i stedet for at fokusere på det partneren fortæller.
Man kunne i stedet svare ved at stille et uddybende spørgsmål: »Ej hvor surt – hvor sad du i kø henne?« Man kan måske mene at dette eksempel er et harmløst hverdags scenarie – men hvis ens partner eksempelvis åbner sig, for at tale om noget mere sårbart, bliver det straks værre.
Det kunne eksempelvis være at vores partner siger: »Jeg synes det er ret svært at tale med dig for tiden,« og vi så svarer: »Jeg synes godt nok også du er svær at tale med.«
Denne måde at kommunikere på ender nemlig ofte i en slags skyttegravskrig, hvor ingen føler sig hørt, mødt eller forståede, og begge parter føler at deres eget udsagn og synspunkt er det vigtigste.
Læs også: Samtale skal give en dybere forståelse – ikke løsninger
»Der sker ofte det, at vores hjerner tolker det den anden siger som kritik, og at vi derfor føler os angrebet. Vi reagerer ofte ved at gå i forsvar og angriber tilbage, simpelthen for at overbevise den anden om vores synspunkt og for at få ret. Jo mere vi angriber, jo mere angribes der tilbage. Og det resulterer ofte i at vi pludseligt får skabt et mønster – eller en negativ spiral der kører i ring, og det skaber ofte skænderier og konflikter« forklarer Heidi Egebjerg.
»Det er sjældent vores intention og det er ikke noget vi gør bevidst, men det er den effekt det ofte kan have,« fortæller eksperten og fortsætter: »Når vi kun taler om os selv, underkender vi partneren, og det kan skabe afstand imellem os og det kan få partneren til at føle sig ensom, da vi mister kontakten til hinanden.«
Stil spørgsmål og lyt til svaret
Ifølge terapeuten bør begge parter ændre måden at kommunikere på – især når samtalen er vigtig. Hun forklarer, at vi i stedet skal forberede den anden på den svære samtale ved at sige: »Jeg har noget jeg gerne vil tale med dig om – har du tid til at tale lidt nu?« Når den anden har anerkendt dette kan vi sige: »Jeg har oplevelsen af, at vi har lidt svært at kommunikere for tiden – hvordan føler du vi taler sammen?«
På den måde taler vi ud fra vores egne oplevelser og følelser, og vi undgår, at skyde på den anden. Vi spørger ind til den anden og anerkender at vi synes den andens oplevelse også er vigtig.
Ifølge parterapeuten, er det meget vigtigt, at spørge ind til hinanden og lytte til det partneren fortæller. »Når vi taler og lytter til hinanden, får vi en større viden om hinanden og de tanker og følelser der optager den anden. Samtidig skaber det større åbenhed, tillid og tryghed, og vi vil i langt højere grad kunne forstå hvorfor partneren reagerer som han eller hun gør.« Når der er tillid og tryghed kan man, ifølge Heidi Egebjerg, bære over med langt mere i hverdagen. Samtidig sender det et signal om, at partnerens tanker er betydningsfulde – også selvom vi ikke altid er enige.
Stop Kritikken
Heidi Egebjerg understreger at vi samtidigt ofte har enormt travlt med alle de ting vores partner burde gøre eller burde kunne se. »Rigtig mange par forsøger at rette ind på hinanden og gøre partnerens ansvarlig for en masse ting, som han eller hun slet ikke har indflydelse på.
Når man kombinerer kritik med manglende nysgerrighed og interesse, ender det ofte i hårdknude. I sidste ende kan det resultere i en skilsmisse, da vi langsomt mistet forbindelsen til hinanden pga. den afstand der er opstået imellem os. Derfor er det vigtigt at man finder hinanden, genopretter den gode kontakt og får arbejdet med kommunikationen,« uddyber eksperten.
Vær nysgerrig
Parforholdseksperten tilføjer, at det er afgørende for trivslen i parforholdet at være nysgerrige og spørge ind til hinandens tanker og oplevelser dagligt – også selvom hun eller han ikke har sagt noget til os. Det kunne eksempelvis være ved at spørge: »hvordan gik det på arbejdet?« eller »hvordan har du det for tiden?«
Når vi stiller denne type åbne spørgsmål og lytter til svaret – og måske stiller yderligere uddybende spørgsmål, uden at kommentere, og udelukkende fokuserer på det partneren fortæller, viser det at vi er interesseret i den andens tanker og i den anden som person. »Det viser at man elsker sin partner og er optaget af at han eller hun har det godt. Derudover styrker det også følelserne for hinanden og samhørigheden i parforholdet,« forklarer Heidi.
Interviewet er skrevet af Jonas, med hjælp og inspiration fra Heidi Egebjerg. Heidi er parterapeut med praksis i Kolding. Du kan også få masser af viden om parterapi eller finde en dygtig parterapeut her.
JA TAK, TILMELD MIG TIL LOVECAST NYHEDSBREVET
Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet og få masser af inspiration og tips til parforholdet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik.
Tak for din tilmeldingKategorier
- Annonce
- Bøger om parforhold
- Find Kærligheden
- Guides til parforholdet
- Ikke kategoriseret
- Indlæg fra vores parterapeuter
- Inspiration fra parterapeuter
- Jalousi
- Kommunikation i parforhold
- Lovecast news
- Lovecast ordsprog om kærlighed
- Magtkampe i parforhold
- Parforhold
- Parforhold 2025
- Parforhold og familie
- Parforhold og sex
- Parforhold og sociale medier
- Parforhold og utroskab
- Parforholdsøvelser
- Parterapi
- Skænderi og konflikter
- Skilsmisse
- Spørgeskema om parforhold
- Tips til at styrke parforholdet
- Udvikling af parforholdet
- Undersøgelse om parforhold
Samtale skal give en dybere forståelse – ikke løsninger
Her får du nogle af ekspertens bedste råd til god kommunikation, så I selv kan tackle og forebygge de konflikter og udfordringer, som typisk opstår i et parforhold.
»Det er især dårlig kommunikation, sårede følelser, ensomhed og misforståelser, der kan være ødelæggende i et parforhold«, fortæller parterapeut og ekspert Inger Margrethe Jørgensen, der har mere end 10 års erfaring indenfor området.
Eksperten giver her nogle gode råd til at modvirker konflikter, skænderier og frustrationer, som udspringer af dårlig kommunikation.
Indfør begrebet kl. 22 er kærestetid
Inger Margrethe opfordrer til at indføre en daglig kærestetid – hver dag kl. 22. Her skal I at tale om de gode – og dårlige ting der er sket i løbet af dagen og ikke mindst de følelser der ligger bag. Et parforhold skal nemlig plejes præcis ligesom en blomst der skal have vand for at overleve.
»Formålet med samtalen er ikke at blive enige om alverdens udfordringer og konflikter, men derimod at forstå hinandens synspunkter og anerkende det den anden føler – også selv om man selv har frembragt følelserne i den anden. Det modvirker følelsen af at stå alene med problemerne og det skaber en større samhørighed«, fortæller eksperten.
Tal om dagen og det I er glade for ved hinanden og parforholdet i det hele taget – men også om de ting det er vanskelige.
»Når man taler sammen, er det vigtigt, både at anerkende og vise indlevelse i den anden parts følelser – det betyder nemlig at partneren føler sig forstået, anerkendt og ikke står alene. Forsøg så vidt muligt at svare på den andens følelser og lad Jer påvirke af dem – også selvom I ikke er enige eller føler det samme. Det er nemlig evnen og viljen til indlevelse der er styrken i et velfungerende parforhold, og såmænd også i andre relationer.
Vi kalder det TRE:
Tilgængelige, Resposible, Engagerede
Når vi er åbne og tilgængelig overfor hinanden, så kan vi mærke at den anden er der for os, og det er en fantastisk styrke i et velfungerende parforhold«, uddyber parterapeuten og fortsætter:
»Når I taler sammen er det vigtigt at I tuner ind på hinanden, mærker hvordan den anden i virkeligheden har det, og forsøge at være engageret i det den anden føler og i den andens verden. Følelser er aldrig forkerte, men man kan lære at reagere anderledes på det man føler«.
Læs også: Hvordan lytter du til din partner?
Når I taler om Jeres parforhold, så brug altid jeg-formen
For at sikre det bedst mulige udgangspunkt for den gode kl. 22 samtale – uanset om I har haft en konflikt eller et skænderi – er det vigtigt at gribe den an ud fra nogle konstruktive metoder.
Husk, at det overordnede mål ikke er at bliver enige, men derimod at blive klogere på sin partner og forstå de følelser der ligger bag.En god øvelse er at skiftes til at fortælle, hvor den anden bare lytter. Når man lytter skal man som udgangspunkt suge til sig, lytte interesseret og gerne holde øjenkontakt. Kom ikke med input og meningen om det partneren fortæller – bare lyt, så I ikke kæmper om ordet.
»Når man er den der lytter skal man bestræbe sig på at give sin partner nærvær og give ham eller hende en oplevelse af at blive taget alvorligt. Vær interesseret, bekræft det den anden siger og spørg ind«, lyder opfordringer fra terapeuten.
Brug Jeg-formen
Når du har ordet, skal du fokusere på at fortælle om din egen oplevelse i stedet for at fortælle din partner, hvad han eller hun gør forkert.
Undlad at dømme partneren ved at sige: »Det er bare så irriterende, at du aldrig vil holde i hånd« eller »Jeg er træt af at du aldrig hjælper til herhjemme«.Forsøg i stedet at formulere din frustration ud fra dine følelser: »Når du ikke vil holde i hånd, bliver jeg ked af det og føler mig afvist, og det får mig til at føle, at du ikke vil være sammen med mig«.
Eller »Når jeg skal klare alt det huslige, føler jeg, at jeg står alene med det hele og at du ikke er glad for mig mere«.
Tal ud fra dine egne følelser i stedet for at pege fingre af din partner. Så bliver din partner meget klogere på, hvordan du i virkeligheden har det.
Indlægget er skrevet af redationen – Stor tak til Inger Margrethe Jørgensen. Inger Margrethe tilbyder parterapi fra sin praksis i Haderslev. Du kan finde flere oplysninger om Inger Margrethe og se hendes profil på Lovecast her.
JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET
Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet og få masser af inspiration og tips til parforholdet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik.
Tak for din tilmeldingHvordan lytter du til din partner?
”Hvad I alverden mener du?” Tænker du måske når du læser denne overskrift. »Jeg holder da altid ørerne åbne og lytter bare«
Men der er virkelig en verden til forskel på, hvordan vi lytter til hinanden. Især i parforholdet, hvor der også er en masse følelser, ego, gamle mønstre og sårbarhed på spil.»Be curious, not judgemental« – Walt Whitman.Den store amerikanske digter, Walt Whitman, sagde »Vær nysgerrig – ikke fordomsfuld«. Det er sådan et smukt og fint budsskab i mange af livets aspekter, men især i vores kommunikation med hinanden, er det yderst relevant og vigtigt.Lytter du, med et åbent sind, er du nysgerrig på hvad din partner siger, eller har du måske allerede en idé om, at du (tror du) ved hvad han/hun vil sige? Prøv at være helt ærlig overfor dig selv lige nu – dømmer du noglegange når du lytter?Det allerførste skridt til at skabe en ændring, er bevidsthed. Man skal være bevidst om at der er noget der ikke fungerer, og at man gerne vil lave det om. Og vigtigst af alt: Man skal være bevidst om sin egen andel i problemet.
Så hvis du synes at jeres kommunikation skranter, hvis I ofte taler forbi hinanden, føler jer misforståede og overhørt og skændes over små dumme ting, kan det være en god idé at kigge på hvordan I taler og især hvordan I lytter til hinanden.Det kan være en helt simpel ting som at klokken ofte er over 22 når problemerne bliver taget op.
Men for rigtig mange handler den dårlig kommunikation om, at vi ikke lytter til hinanden for at forstå hinanden, vi lytter for at kunne svare for os, hjælpe eller fikse. Men det er ikke derfor vi taler.Vi taler for at føle os hørt og forstået.
Prøv at lægge mærke til det næste gang din partner fortæller dig noget (det er især en øvelse hvis det er en kritik af dig eller et mønster i jeres forhold)
Hører du hvad din partner er ked af eller hører du »Du er ikke god nok«?
Hører du hvad din partner gerne vil have mere af eller tænker du allerede »Jeg gør SÅ meget, og så er du bare utilfreds…«
Hører du hvad din partner føler, længes efter, savner eller tænker du ”Åh nej, nu går han/hun fra mig”Læs også: Hvilket kærlighedssprog taler I?Prøv at være ekstra opmærksom på at lytte, bare lytte, med et åbent sind, paraderne nede og klar til at forstå din partner. Ikke forsvare dig selv eller fikse hele situationen.
Indlæg skrevet af Anna
Vil I gerne arbejde på at forbedre jeres kommunikation? Så kan parterapi være en fornuftig mulighed. Se vores mange parterapeuter her.
Tal med din partner om din lyst til at være utro
Næsten hver anden dansker har været en fast partner utro på et tidspunkt i livet. En god måde at forebygge utroskab på, er at være ærlig overfor sin partner og tale om det, når flirt på arbejdspladsen og fantasier om „en anden‟ begynder. Hvis man ikke snakker om det, kan det være svært at forebygge utroskab, der for er stort flertal af danskere er det ultimative utilgivelige svigt.
Ifølge parterapeut Ulla Jane Jensen har man et moralsk ansvar for at tage en snak med sin partner, så snart man registrerer, at man synes den nye fra arbejdet eller sekretæren er lidt spændende.
„Samtalen skal netop tages så tidligt som muligt, også selv om man endnu ikke har været utro. For hvis man venter og ikke taler med sin partner om sin lyst til ”den anden”, har han/hun jo ingen mulighed for at være med til at ændre tingenes tilstand. I stedet risikerer ægtefællen blot at blive præsenteret for, at partneren har mødt en anden eller måske endda har været sammen med en anden i de sidste 6 måneder‟, udtaler Ulla Jane Jensen
Man har et moralsk ansvar
Derudover mener hun, at man har en moralsk pligt til at fortælle partneren om sin lyst til andre,
Når man registrerer at man får følelser for en anden, begynder man nemlig ofte at finde fejl hos partneren derhjemme, for at kunne retfærdiggøre sine følelser. Man begynder, at synes, at partneren derhjemme er kedelig, ikke har lyst til sex eller hvad det nu kan være man har af undskyldninger.Men i stedet for at gå med disse tanker, skal man tage snakken med sin partner, for noget er galt. Man savner måske nærvær, omsorg eller måske savner man følelsen af frihed eller følelsen af tryghed. Derfor skal I forsøge at tale så åbent som muligt om jeres parforhold og finde ud af hvad der mangler og hvad du/I savner. Så har din partner i det mindste har en chance for at ændre på tingene.
„Det kan selvfølgelig være rigtig svært at sige, at man synes at en bestemt anden person er begyndt at være interessant, og så kan man forsøge at gøre samtalen mere generel, så man ikke får nævnt den konkrete person med navn, men man måske prøver at tale om utroskab og hvad I definerer som utroskab osv.‟ siger Ulla Jane Jensen.
Hvordan starter man dialogen?
En idé kan være at starte samtalen med at sige „Jeg har noget rigtig svært jeg gerne vil tale med dig om, men det er vigtigt. Så jeg har virkelig brug for at du lytter til mig‟. En anden vigtig del af sådan en samtale, er tonen. Snak i en stille og rolig og kærlig tone. Hold hovedet koldt, men hjertet varmt. Husk at fortælle din partner om de gode ting du elsker ved jeres forhold og ham/hende, og sig klart og tydeligt at I netop skal have denne samtale fordi du gerne vil forbedre og beholde jeres forhold.
„Når men er gift eller i et parforhold betyder det, at så har man rent faktisk lovet at komme hjem og fortæller sin partner om det, hvis man synes, at ham Jesper eller Karin inde på arbejdet er lidt lækker. Så må man sætte sig ned og finde ud af, hvorfor man synes det, og hvad der skal laves om derhjemme. Det er den eneste måde at modvirke en øget interesse i den, man tænder på arbejdet‟, siger Ulla Jane Jensen.
Læs også: Når den første forelskelse bruser af – hvad så?
Ifølge en undersøgelse foretaget af Gallup mener 45 procent af danskerne ikke, at utroskab kan tilgives. I følge parterapeut Ulla Jane Jensen er det ikke så meget selve sexakten eller kysseriet, der ender med at opløse parforholdet. Det er i langt højere grad selve løgnen og følelsen af svigt, som gør det enormt svært at genvinde tilliden i parforholdet.
Det, folk har det absolut sværest med efter deres partner har været utro, er, hvis de har haft det på fornemmelsen og har spurgt ind til det, men blot fået at vide, at de ser syner eller er mærkelige. Når beviset så kommer og partneren bliver afsløret i utroskab, så er de både blevet løjet for og latterliggjort, fordi partneren har fået dem til at føle, at de var parate til at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling på grund af deres mistanke.
Derfor er rådet fra parterapeuten at tale sammen og definere jeres grænser og fortælle åbent om jeres lyst til andre.Ulla Jane Jensen er indehaver af terapivirksomheden Villa Vokseværk og tilbyder parterapi fra sin praksis på Fyn, nær Odense. Se hele Ulla´s profil på Lovecast her
Har I oplevet utroskab? Så kontakt en parterapeut, som har erfaring med utroskab. Mange gange kan det være en utrolig stor lettelse at få en uvildig professionel 3. part til at hjælpe i krisesituationer. Find en parterapeut her
Indlægget er skrevet af parterapeut Karin Koch. Karin er eksamineret par -og psykoterapeut, og hun tilbyder kompetent parterapi fra sin praksis i centralt i København og i Hårlev på Sjælland. Du kan finde meget mere information om Karin ved at besøge hendes profil på Lovecast, som du finder lige her.
Du kan også se vores store guide om parterapi, så du kan lære mere om parterapi. Du finder guiden lige her.
Kategorier
- Annonce
- Bøger om parforhold
- Find Kærligheden
- Guides til parforholdet
- Ikke kategoriseret
- Indlæg fra vores parterapeuter
- Inspiration fra parterapeuter
- Jalousi
- Kommunikation i parforhold
- Lovecast news
- Lovecast ordsprog om kærlighed
- Magtkampe i parforhold
- Parforhold
- Parforhold 2025
- Parforhold og familie
- Parforhold og sex
- Parforhold og sociale medier
- Parforhold og utroskab
- Parforholdsøvelser
- Parterapi
- Skænderi og konflikter
- Skilsmisse
- Spørgeskema om parforhold
- Tips til at styrke parforholdet
- Udvikling af parforholdet
- Undersøgelse om parforhold
JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET
Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.
Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.
Tak for din tilmelding