Tag: partner

  • Kom ud af kampen og ind i kærligheden

    Kom ud af kampen og ind i kærligheden

    Alt for ofte ses det at par går rundt og bekæmper hinanden, selvom intentionen med parforholdet, var at elske hinanden. Det bliver ofte en krig om hvem der “har ret”. Retten til at føle sig såret, retten til at være vred og skuffet, retten til at være den forurettet. Det er din skyld jeg ikke er gladSe nu hvad du har gjort ved migHvis du bare gad… Med andre ord, retten til at placere ansvaret for din lykke på din partners skuldre, og retten til ikke at opføre dig særlig kærligt i processen, for konflikten er kommet mellem jer.

    Det er et voldsomt smertefuldt sted at stå, og ofte kan det være umådeligt svært at se hvordan man kan komme ud af det. Særligt når man også – som mange par gør – siger til sig selv, jeg gør i hvert fald ikke noget før han/hun har bevist…  og det kan der gå rigtig lang tid med, hvis strategien nogensinde lykkedes.

    Det er ikke kun ødelæggende for parforholdet, men også for jeres egen integritet og livskvalitet. De fleste par mener at have prøvet alt, og alligevel føler de sig som ensomme sårede krigere på hver deres side af parforholdet, der ikke aner hvad de skal stille op, for at opnå det de begge med stor sandsynlighed ønsker; et kærligt forhold.

    Ofte er det fordi at de har prøvet mere af det der ikke virker. Der er skruet højere op for volumen med den forkerte musik, og de rykker et skridt længere væk fra hinanden. Indtil de en dag finder sig selv i en isoleret pseudo-jeg-behøver-dig-ikke verden, og til trods alligevel ikke kan komme ud af forholdet, fordi der er følelser for hinanden. Ingen af parterne vil erkende at de har brug for hinanden, at de elsker hinanden, eller tør vise deres sårbarhed over for hinanden. I hvert fald ikke før jeg får ret.

    Læs også: Hvad skændes I – egentlig – om?

    Ingen vindere i magtkamp

    I en sådan magtkamp er det ingen vindere, kun tabere. Det er ikke rart at komme hjem til sin partner, for han/hun er bare sur, og det er slet ikke hyggeligt mere. I stedet er I på hver jeres øde ø og bekriger hinanden, når I kunne grine over et godt glas rødvin mens maden er i ovnen.

    Det kan være både grænseoverskridende og smertefuldt at åbne op for kærligheden, at turde indrømme at vi bare vil have et kram, eller at vi har brug for hinanden. Vi kan forsøge at få kontrol over egne følelser, men vi kan ikke have kontrol over vores partners følelser og det kan gøre så forfærdeligt ondt at miste det.

    Vi beskytter os selv

    Derfor er mange tilbøjelige til at ‘beskytte’ sig i en sådan magtkamp, beskytte sig ved at bilde sig ind, at vi ikke har brug for vores partner, vi holder ham/hende i en armslængde, for vi kan sagtens klare os selv, og han/hun har jo åbenlyst heller ikke brug for mig. Vi skubber ham/hende væk på forhånd, lukker ned for intimiteten, sårbarheden og kærligheden og trodsigt (men såret) hejser skjoldet.

    Vi hejser skjoldet for vores partner og gør ham/hende til vores modstander, mens det imidlertid er det mønster mellem jer der er fjenden, og ikke hinanden. Det paradoksale er at det de fleste par så inderligt søger, er hinanden, nærhed, og være forbundet i kærligheden. Så hvis vi ikke tør tage chancen og lægge skjoldet fra os, åbner vi aldrig helt op for kærligheden. Og sandsynligheden for at miste sin partner i et kærligt forhold er væsentligt mindre, end i et forhold hvor man skal være væbnet til tænderne, inden man træder ind ad døren.

    Kæmpe for forholdet

    At kæmpe for forholdet er ikke ved fejlfinding hos hinanden, ved fordeling af skyld, eller via regnskab om hvem der bør gøre hvad og hvornår. Det er ved erkendelse af, at I er to sårede personer med hver jeres sæt af lige så betydningsfulde og gyldige følelser – med ligeværd. Det kan være voldsomt svært at æde, at din partner også kan være såret og har ondt, men det er oftest sådan det er, og det gør ondt og er ensomt ikke at blive hørt. Når man der imod bliver hørt, er det nemmere at komme ind.


    Indlægget er skrevet af Vicky Cirkeline Volder. Vicky er eksamineret par- og psykoterapeut, med speciale i parterapi, og tilbyder parterapi fra sin praksis i København K. Du kan finde meget mere information om Vicky ved at besøge hendes profil på Lovecast, som du finder lige her.

    Du kan også se vores store guide til parforholdet her.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

    Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.

  • Valget af din partner i livet er et ubevidst valg

    Valget af din partner i livet er et ubevidst valg

    Valget af partner sker mest ubevidst. Det er ikke sikkert, at vi går og er klar over, hvordan vi regulerer vores følelser, men det er meget sandsynligt, vi finder en partner, med hvem vi kommer til at gøre, som vi plejer. Vi finder en partner ud fra den tilknytningsstil, vi har. Når vi ender i konflikter, kan løsningen på dem være i parterapi at finde et narrativ om det hele jeg – om hvem vi er hver især, både vores elskelige og uelskelige sider.

    Der findes et utal af måder, hvorpå singler forsøger at finde tosomheden med en anden. Vi håber på at møde en, når vi går i byen. Vi håber på at møde en på kontoret ved siden af vores. Eller vi håber på at møde en på det utal af dating-apps og –sider, der eksisterer i dag. Men uanset hvor meget vi tror, vi selv har indflydelse, så sker valget af partner mest ubevidst.

    Julie Hall, cand.mag i psykologi, psykoterapeut og parterapeut siger:

    »I min praksis er det bevidsthed mange søger, og det er meget ubevidst, dét der ligger til grund for valget, og derfor er det en spændende rejse at være med parret i. Mange tror, at de vælger deres partner ud fra kategorier, som vi kan se hinanden i, og de har en social og biologisk faktor, men det er mere de ubevidste kræfter, der er på spil. Ud fra det jeg arbejder med – tilknytningsteorien – hvordan vi udvikler os følelsesmæssigt i de tidlige år, er det som afgør, om partnere repræsenterer noget, der får os til at føle, at vi kan reparere på tidligere ”sår/ ubevist smerte” ganske ubevidst.« Julie Hall fortsætter:

    »Målet er i valget at finde ud af at være sig selv sammen. Og det her med at være sig selv er bundet på det tidlige barns oplevelse af sig selv i vigtige relationer.«

    Vores tidligste tilknytning spiller ind på vores måde at være i et parforhold på

    Hvad har jeg lært fra mine tidligste og vigtigste relationer om, hvordan jeg skal være for at hænge sammen følelsesmæssigt?

    Er jeg trygt tilknyttet, kan indgå oprigtigt og åbent i mine relationer, da jeg har haft følelsesmæssigt tilgængelige forældre, der har givet mig en basal tillid til mig selv og et fleksibelt forhold mellem nærhed og distance til andre mennesker? Det har de fleste af os.

    Samtidig er vi formentlig ikke altid blevet mødt, præcist som vi havde brug for og kan herved opleve utrygheden. Bærer vi ubevidst en fortælling med os om at skulle klare os selv pga. afvisning eller andre signaler fra vores forældre, der kunne pege den vej, eller at de simpelthen ikke mødte os med følelsesmæssig indlevelse, så kan den »undvigende tilknytnings stil« med tendensen til at være følelsesmæssigt selvforsynende, utilgængelig eller afstandstagende dominere i ens nuværende parforhold. Der er simpelthen skruet ned for tilknytningsadfærden.

    Læs mere om: Et velfungerende parforhold handler om tryghed og tilknytning

    Har vi derimod oplevet masser af varme og indlevelse, men denne har været noget uforudsigelig i sin tilstedeværelse, så kan oplevelsen være, at det har »noget med mig at gøre« sætte sig som en »ængstelig og ambivalent tilknytningsstil«, hvor der er skruet op for tilknytningsadfærden med et stort behov for omsorg og nærhed samtidigt med at frygten for at miste – og et lavt selvværd – fylder.

    Og så er der lige den rigtig svære »desorienterede tilknytning«, om opstår, hvis vi har været så uheldige, at der ikke har været en modtagelighed for vores behov, og man som barn har været et led i sine forældres uforudsigelige behov og skræmmende adfærd, som f.eks. ses i forbindelse med psykiske lidelser eller misbrug. Det kan bevirke et næsten traumatisk ubehag ved at indgå i den nære kontakt, da det gamle overvældende ubehag genopleves heri, og man ikke stoler på sine egne registreringer.

    Disse tilknytningsformer ligger ubevidst og foregår derfor helt automatisk – indtil vi typisk får øje på dem som vores relations-stil i de konflikter, der opstår med den partner vi har valgt.

    Konflikter med ens partner sætter vores selvopfattelse på prøve

    Menneskets selvopfattelse er grundlagt i de tanker, som vores omsorgspersoner gør sig om os. Det betyder, at vores selvopfattelse er bygge på et fundament af vores omsorgspersoners tidlige opfattelse af, hvad der var elskeligt ved os, og hvad der ikke var. Når vi derfor stræber efter at blive elsket, er tendensen, at vi skjuler det, der synes uelskeligt ved os.

    »Når man forsøger at undgå den del af sig selv, som ikke er elsket, så vil det blive ved med at skabe problemer i livet, fordi det u-elskelige er forbundet med meget skyld og skam. Og typisk vil man finde en partner, der minder én om det her aspekt, fordi det, vi ubevidst falder for, er én, der rummer de to modsatrettede kræfter – noget krænkende og noget forløsende,« siger parterapeut Julie Hall og fortsætter:

    »I os mennesker er der bundet en udviklingskraft, fordi vi gerne vil søge psykisk balance, ligevægt, trivsel og glæde – alle søger mod den trygge tilknytning – en helende kontakt som jeget også kan være afgrænset og selvstændig i. Og den her partner, der både repræsenterer noget jeg arbejder imod og samtidig vil mig, heler mig i den kontakt.«

    »Men det er svært at være sammen med én i konfliktsituationer, når den anden i høj grad repræsenterer noget krænkende. Det er i konfliktsituationer, hvor vi er forsvar, at vi har taget de uønskede sider til os selv og vores tilknytningsstil bliver tydelig. I parterapien er det netop arbejdet med at bevidstgøre ens tilknytningsstil og at tage livtag med sin egen forkertheds følelse, der er konfliktnedtrappende«, siger Julie Hall

    Terapi for dig og for jer som par

    Når Julie Hall arbejder med par i konflikt, arbejder hun med udvikling af narrativer baseret på den enkeltes tilknytningsstil samt udvikling af den enkeltes selvforståelse overfor den del af sig selv, der er det uelskelige. Det kan både foregå i ene- eller parsessioner.

    »Tit kommer folk og siger, at de skal have udvikling, og tit så er det en indre udvikling af narrativer, og hvad er det, som vi ikke vil være ved i os selv – det er typisk dét, der ikke vil lade os være i parforholdet. Det bliver en mulighed for at acceptere de uønskede sider i sig selv og først der, kan man så lave et mere bevidst valg af sin partner,« siger Julie Hall og fortsætter:

    »Når du vil mig, så kan jeg også se på de uønskede sider af mig selv – og så tør jeg godt. Og så kan terapi være udviklende både for den enkelte part og for forholdet. Men hvis ikke det lykkes i dette forhold, så kan man herigennem undgå at tage de gamle mønstre med sig i en ny relation.«

    Indlægget er skrevet af Signe Stange Jensen & Julie Hall

    Julie Hall tilbyder ikke længere parterapi i Århus.


    JA TAK, TILMELD MIG TIL LOVECAST NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet og få masser af inspiration og tips til parforholdet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik.

  • Kan I komme videre efter utroskab?

    Kan I komme videre efter utroskab?

    Vi er vist allesammen godt klar over at julen nærmer sig. Når vi taler om julen, og især julefrokoster, kommer samtalen sjovt nok ofte til at handle om utroskab. Derfor skal vi selvfølgelig også have et lille indlæg om utroskab.

    De fleste danskere opfatter utroskab som det ultimative svigt og for langt de fleste er utroskab fuldstændig uacceptabelt og utilgiveligt. Den amerikanske psykolog Jay Kent-Ferraro, har specialiseret sig i utroskab og han har hjulpet hundredvis af par med parterapi i sin praksis. Han opererer med fire forskelige former for utroskab:

    • Fantasi affæren
    • Utilfredshedsaffæren
    • Patologiske affærer
    • Overset af partner affæren

    Selvom mennesker er forskellige, så kan den bagvedliggende årsag til utroskab have afgørende betydning for parforholdets mulighed for at overleve bagefter. Dette skyldes, i følge psykologen, at nogle årsager er lettere at komme over end andre.

    Fantasi affæren

    Denne type affærer er den der forekommer hyppigst og ifølge psykolog Jay Kent-Ferraro, er den til at komme over. I denne slags affære er den utro på jagt efter noget han/hun mangler i sit faste parforhold, og som man fejlagtigt søger hos en anden. Måske tror man, at man har fundet en soulmate, som man føler kan give de svar mangler i sit liv. Den utro føler sig ofte parat til hvad som helst for at legitimere sin fantasi om denne eneste ene.

    Denne slags affærer begynder ofte med tilfældigheder, fx i en situation med alkohol, på arbejdspladsen eller når personer har en midtvejskrise.

    Utilfredshed med parforholdet

    Disse affærer skyldes ofte, at personen har svært ved at overkomme problemer i forholdet og derfor flygter fra problemerne med en affære.

    Denne type sidespring er typisk brugt som en måde at udtrykke vrede og utilfredshed med ægteskabet, eller som en måde at sabotere det, så man overlader det til partneren til at afslutte forholdet i stedet for selv at gøre det.

    Det kan også være en form for hævn over kærestens tidligere utroskab, eller en passiv-aggressiv hævn for at have svigtet i årevis.

    Denne type affære er svære at komme over, da parterne typisk står meget langt fra hinanden.

    Læs også: Tal med din partner om din lyst til at være utro

    Patologiske affærer eller charmepsykopat

    Denne type affærer er ofte meget svære at komme over, da den ofte skyldes den utros forvrængede behov og intet har at gøre med hverken parforholdet eller partneren.

    Det kan bunde i narcissisme eller egoisme hvor affæren skal dække den utros egne psykologiske og egocentrede behov.

    I mange tilfælde vil den utro sandsynligvis have brug for længerevarende terapi, da affæren tyoisk er udløst af tramer fra barndommen og en forvrænget virkeligheds opfattelse.

    Overset af partneren

    I den sidste type affære føler den utro sig taget for givet. Man føler sig ignoreret – og derfor søger opmærksomhed, nærvær og kærlighed i en andens arme. For kvinder begynder disse affærer ofte med et behov for venskab, der så efterfølgende udvikler sig romantisk.

    Disse affære er typiske for par med en travl hverdag, hvor man er begyndt at se hinanden mere som venner end som elskede, og hvor fokus er på børn og ikke på de voksnes romantik. Der er muligt af komme videre efter denne typer affære.


    Har I problemer i parforholdet eller har en af jer været utro? Så er det ofte en stor lettelse at gå i parterapi – uanset om I vil videre sammen, eller have hjælp til at afslutte parforholdet på en god og ordentlig måde. Find en dygtig parterapeut her.

  • Hvordan lytter du til din partner?

    Hvordan lytter du til din partner?

    ”Hvad I alverden mener du?” Tænker du måske når du læser denne overskrift. »Jeg holder da altid ørerne åbne og lytter bare«
    Men der er virkelig en verden til forskel på, hvordan vi lytter til hinanden. Især i parforholdet, hvor der også er en masse følelser, ego, gamle mønstre og sårbarhed på spil.
     
    »Be curious, not judgemental« – Walt Whitman.
     
    Den store amerikanske digter, Walt Whitman, sagde »Vær nysgerrig – ikke fordomsfuld«. Det er sådan et smukt og fint budsskab i mange af livets aspekter, men især i vores kommunikation med hinanden, er det yderst relevant og vigtigt.
     
    Lytter du, med et åbent sind, er du nysgerrig på hvad din partner siger, eller har du måske allerede en idé om, at du (tror du) ved hvad han/hun vil sige? Prøv at være helt ærlig overfor dig selv lige nu – dømmer du noglegange når du lytter?
    Det allerførste skridt til at skabe en ændring, er bevidsthed. Man skal være bevidst om at der er noget der ikke fungerer, og at man gerne vil lave det om. Og vigtigst af alt: Man skal være bevidst om sin egen andel i problemet.
    Så hvis du synes at jeres kommunikation skranter, hvis I ofte taler forbi hinanden, føler jer misforståede og overhørt og skændes over små dumme ting, kan det være en god idé at kigge på hvordan I taler og især hvordan I lytter til hinanden.
     
    Det kan være en helt simpel ting som at klokken ofte er over 22 når problemerne bliver taget op.
    Men for rigtig mange handler den dårlig kommunikation om, at vi ikke lytter til hinanden for at forstå hinanden, vi lytter for at kunne svare for os, hjælpe eller fikse. Men det er ikke derfor vi taler.

    Vi taler for at føle os hørt og forstået.

    Prøv at lægge mærke til det næste gang din partner fortæller dig noget (det er især en øvelse hvis det er en kritik af dig eller et mønster i jeres forhold)
    Hører du hvad din partner er ked af eller hører du »Du er ikke god nok«?
    Hører du hvad din partner gerne vil have mere af eller tænker du allerede »Jeg gør SÅ meget, og så er du bare utilfreds…«
    Hører du hvad din partner føler, længes efter, savner eller tænker du ”Åh nej, nu går han/hun fra mig”
     
     
    Prøv at være ekstra opmærksom på at lytte, bare lytte, med et åbent sind, paraderne nede og klar til at forstå din partner. Ikke forsvare dig selv eller fikse hele situationen.

    Indlæg skrevet af Anna


    Vil I gerne arbejde på at forbedre jeres kommunikation? Så kan parterapi være en fornuftig mulighed. Se vores mange parterapeuter her.